Hjon, et gammelt nordisk ord som betegner de til en husstand hørende personer, dels ægtefolk (deraf gammeldansk hionælagh, "ægteskab"), dels tyende (deraf gammeldansk hionælægæ, "tyendeløn"). I betydningen "tyende" holdt ordet sig længe i dansk, jf. adskillige ordsprog hos Peder Laale og Peder Syv, men forældedes i løbet 16. århundrede. I norsk folkemål og svensk brugtes det endnu omkring 1900, jf. svensk fattighjon, tjänstehjon, hjonelag.
Kategori:Nordiske sprog