Mick Øgendahl (født 7. april 1973) er en dansk standupkomiker, skuespiller og manuskriptforfatter. Han begyndte sin karriere i 1993 og er kendt for sin højde på 166 cm, hvilket han ofte udtrykker i sin standup.Mick Øgendahl, Den Store Danske Hans sceneoptræden er energisk og meget fysisk betonet, mens hans tekstmateriale hovedsageligt er observationskomisk, altså tager afsæt i betragtninger af menneskers almindelige adfærd og hverdagsliv.Dagens Fødselar: Mick Øgendahl , Kendte.dk, 7. april 2013 I starten af hans karriere var komikken dog rettet mod samliv og det modsatte køn, men siden har han formået at udvikle repertoiret til et bredere spektrum af emner. Han har haft succes i en række film som bl.a. Blå mænd, Julefrokosten og serien Alle for.. bestående af Alle for én, Alle for to, Alle for tre og Alle for fire. Han har vundet prisen som Årets Komiker ved Zulu Comedy Galla i 2012.
Baggrund Opvækst og tidlige liv Mick Øgendahl blev født i Silkeborg, men voksede op i Horreby på Østfalster. Her boede han med sin mor og stedfar i aftægtsboligen til en gammel gård ude på landet. Efter folkeskolen begyndte han på erhvervsskolernes grunduddannelse inden for jern og metal og efter at have været der et år, rykkede han til HTX i Næstved, hvor han gik på maskinlinjen.
Han flyttede efterfølgende til København med planer om at skulle optræde. Lysten til at underholde opstod tidligt i hans liv – i hjemmet på Falster kunne de se tysk fjernsyn: ARD, NDR og ZDF, og her faldt han tit over programmer med Gøg og Gokke, Charlie Chaplin og Buster Keaton.
Karriere I 1993 begyndte han sin karriere på Restaurant DIN's, der lå i Lille Kannikestræde i det indre København. På tv kom han første gang i centrum i Danmarks Radios satireserie Intermezzo i 1999 sammen med Anders Matthesen, og samme år havde han en gæsterolle i DR2s tv-sketchprogram Casper & Mandrilaftalen. Året efter fik han et større gennembrud med sit eget onemanshow Micktrix. Showets navn kobler hans fornavn til filmen The Matrix, der var populær på det tidspunkt, men som i øvrigt ikke har noget med showet at gøre. Micktrix var en klubturné rundt i Danmark – ca. 20 små spillesteder blev gæstet.Micktrix (Mick Øgendahl), Viaplay Siden er der fulgt flere onemanshow: Tåfræser (2004), UNDSKYLD! (2006), Propaganda (2010) og senest SPAS (2012). Til TV 2 Zulu lavede han sammen med Rune Klan programmerne Tak for i aften og Tak for i aften on tour, som gav kanalen nogle af de højeste seertal i dens levetid.Månen præsenterer Mick Øgendahl, Bispen I 2009 skabte han sammen med Linda P komedieserien Hvor fanden er Herning?. Desuden har han også sat sit personlige præg på en række satireserier, heriblandt Gintberg Show Off (2000), Vindhætterne (2002), Monberg & Tuxen (2004) og Anstalten (2011).
I 2007 skrev han sammen med Rasmus Heide spillefilmen Blå mænd. Året efter ramte den biograferne med Øgendahl i rollen som den smådumme lossepladsmedarbejder Dion. Filmen blev modtaget med lunkne anmeldelser, men publikum tog godt imod den – 450.000 biografbilletter solgte den, og det gjorde den til den næstmest sete danske film i 2008. Desuden har han også skrevet manuskriptet til Alle for én, Alle for to og Alle for tre.
I 2016 tjente hans firma 4M's ApsMick Øgendahl er god for 14 millioner. Berlingske. Hentet 12. september 2020, der håndterer hans indtægter fra hans onemanshows, 10,2 mio. DKK, og han trak 3,5 mio. DKK ud til sig selv.Øgendahl banker de andre: Så stenrig er han. Ekstra Bladet. Hentet 7/6-2018 Året efter, i 2017, tjente hans firma 11,5 mio. DKK.Mick Øgendahl: Tjener tocifret millionbeløb. Se og Hør. Hentet 7/6-2018
Onemanshows Micktrix Micktrix var hans første onemanshow fra 2002. Showets navn kobler hans fornavn til filmen The Matrix, der var populær på det tidspunkt, men som i øvrigt ikke har noget med showet at gøre. Micktrix var en klubturné rundt i Danmark – ca. 20 små spillesteder blev gæstet.
Tåfræser Tåfræser var hans andet onemanshow fra 2004. I showet lagde han ikke skjul på, at han kommer fra Falster og bor i Greve. Showet blev optaget i Tivolis Koncertsal den 25. september 2004 og efterfølgende udgivet på DVD. I februar 2005 havde DVD'en solgt 20.000 eksemplarer.Så meget har de solgt på DVD, Berlingske, 24. februar 2005
UNDSKYLD! UNDSKYLD! var hans tredje onemanshow fra 2006, der også arbejder med med vekselvirkningen mellem en opklippet kortfilm, som Øgendahl har skrevet, produceret og spiller en hovedrolle i, og hans indskudte standuporienterede kommentarer mellem klippene, leveret live for filmens publikum.
Filmdelen i UNDSKYLD! er instrueret af Adam Neutzsky-Wulff, produceret og finansieret af Mick Øgendahl selv. I filmen medvirker Øgendahl, Kim Bodnia, Kaya Brüel, Lars Hjortshøj, Per Oscarsson og Claudia Galli. UNDSKYLD! solgte mere end 35.000 billetter.Mick Øgendahl , Billetlugen
Propaganda I 2010 lavede han sit fjerde onemanshow kaldet Propaganda. Han nåede op på mere end 100 shows og solgte mere end 65.000 billetter. Emnerne i showet er meget forskellige, bl.a. rengøringsprodukter, parforhold, Karen Blixen, gratisaviser, biler, teenageekspedienter, finanskrisen, mode, materialisme og højtbelagt smørrebrød.
SPAS I februar 2012 havde Øgendahl premiere på sit femte onemanshow kaldet SPAS. Premieren foregik i Nykøbing Falster Teater.Nyt one man show i Nykøbing . Lolland-Falsters Folketidende. Hentet 4/1-2015
FEST I september 2015 offentliggjorde Mick Øgendahl navnet på sit kommende onemanshow Mick Øgendahls FEST. Showet var således hans sjette onemanshow og havde premiere den 15. september 2016 i Nykøbing Falster. Showet kørte frem til 2. juni 2017 med sidste show i Nakskov.
Bad Boy Det 7. one-man show der får premiere 1. november 2024, og får umiddelbart en ende i Maribo d. 7 oktober 2025.
Privatliv
Øgendahl blev gift med Marlene Schøning i Greve Kirke i 2007. Sammen har de tre børn fra ca. 2007, 2009 og 2012.Mick Øgendahl er blevet far igen. Billedbladet. Hentet 6/5-2024 Parret bor i Holte, hvor de købte en villa i 2011 som de rev ned og opførte et nyt hus på grunden.Øgendahl køber millionvilla til nedrivning. Lolland-Falsters Folketidende. Hentet 6/5-2024 Parret har desuden et sommerhus i Hundested, købt i 2014.Mick Øgendahl forkæler konen: Smider halv million i sommerhus. Her og Nu. Hentet 6/5-2024
I maj 2013 måtte Øgendahl indlægges 14 dage på psykiatrisk afdeling under indspilningerne af Tomgang grundet stress.Mick Øgendahl: "Kør mig til psykiatrisk afdeling". Euroman. Hentet 6/5-2024Mick Øgendahl blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Billedbladet. Hentet 6/5-2024
Ifølge en opgørelse fra Se og Hør var Øgendahl i 2022 den danske komiker med den største formue i sit firma, Unterholdning ApS på knap 46,5 mio. kr.Dollargrin og komikerkrig: Han er den rigeste. Se og Hør. Hentet 6/5-2024 Han afviste dog selv, at han skulle være den rigeste komiker.Mick Øgendahl afviser i nyt program: IKKE Danmarks rigeste komiker. Se og Hør. Hentet 6/5-2024
Hæder Zulu Awards 2009 - Årets Danske Comedy-pris med Rune Klan for Tak for i aften
Zulu Comedy Galla 2012 - Årets Komiker for Spas (vundet)Mick Øgendahl blev mundlam: Overvældet af fornem pris. Ekstra Bladet. Hentet 6/5-2024 2017 - Årets Komiker for Fest (nomineret) 2019 - Årets Komiker med Frank Hvam for Det Gode Selskab (nomineret) 2020 - Årets kammerat for "Altid, at stå klar til, at hjælpe kollegaer og comedy-branchen når det brænder på. Oven i det, er Mick også en god kammerat"
Andre priser 2021 - TeaterflisenTEATERFLISERNE GENNEM ÅRENE. Teaterflisen. Hentet 6/2-2025
Filmografi Comedy 2001: Den ægte vare 2002: Micktrix 2004: Tåfræser 2006: UNDSKYLD! 2010: Propaganda 2012: SPAS 2016-2017: FEST 2024-2025: Bad Boy
Spillefilm 2003: Regel nr. 1 2005: Madagascar (lægger stemme til zebraen Marty) 2006: Arthur og Minimoyserne (lægger stemme til Betameche) 2006: Ice Age 2: På tynd is (lægger stemme til pungrotten Crach) 2006: Tekstmager 2008: Blå mænd 2008: Tempelriddernes skat III (han er den sjove mand på hotellet) 2008: Madagascar 2 (lægger stemme til zebraen Marty) 2009: Julefrokosten 2009: Ice Age 3: Dinosaurerne kommer (lægger stemme til pungrotten Crach) 2010: Olsen-banden på de bonede gulve (lægger stemme til Johnny) 2011: Alle for én 2011: Jensen & Jensen (lægger stemme til Jimmi) 2012: Madagascar 3 (lægger stemme til zebraen Marty) 2013: Alle for to 2014: Kolbøttefabrikken 2016: Kæledyrenes hemmelige liv (lægger stemme til kaninen Snefnug) 2017: Alle for tre 2020: Klovn The Final 2022: Alle for fire
TV 1997: Brødrene Lieberkind 1999: Intermezzo 1999: Casper & Mandrilaftalen 2000-2001: Gintberg Show Off 2001-2002: Langt fra Las Vegas (afsnit: Proletarkæden og Liva) 2002: Vindhætterne 2002: Den 6. sans 2003: Nissernes Ø 2004: Monberg & Tuxen 2005: Omars jul 2006: Jul i verdensrummet 2007: Tak for i aften 2008: Tak for i aften on tour 2009: Hvor fanden er Herning? 2011: Anstalten 2013: Danish Dynamite 2013-15: Tomgang 2018: Øgendahl og de store forfattere 2019-2023: Minkavlerne
TV optræden som Mick Øgendahl
1997: De nye sjove 1998: Talegaver til børn 2002: Den ægte vare: Live i Cirkusbygningen 2003: Talegaver til børn - 10 års jubilæum 1997-2003: Stand-up.dk 2003: Go' røv & go' weekend 2003: The Uffe Holm Show 2004: Zulu bingo 2003-2004: Boogie Update 2004: Sara & Signe 2004: Snurre Snups Søndagsklub 2005: Humor mod AIDS 2005: Gintbergs store aften - hver aften 2006: Planet Voice 2007: Zulu Awards '07 2007: Tak for i aften 2007: Brian Mørk Show 2008: Tak for i aften on tour 2009: Zulu Awards '09 2009: Zulu Late Night, Live! 2009: Live fra Bremen 2010: Meyerheim 2010: Zulu comedy galla '10 2011: Zulu Awards '11 - Det store show 2011: Weekend Weekend 2011-2013: Natholdet - med Anders Breinholt 2010-2016: Aftenshowet 2004-2017: Go' morgen Danmark 2018: Natholdet - ZULU 18 år 2018-2019: Øgendahl og de store forfattere 2019: Bidt, brændt og stukket (1 episode)
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Personer fra Falster Kategori:Komikere fra Danmark Kategori:Manuskriptforfattere fra Danmark Kategori:Personer fra Silkeborg Kategori:Standupkomikere fra Danmark Kategori:Tegnefilmsdubbere fra Danmark