Se og Hør er et dansk ugeblad, der udgives af forlagskoncernen Aller Media.SE OG HØR | Køb dit abonnement i dag | Allerservice.dk Indholdet har fra begyndelsen været præget af underholdningsbegivenheder og de kendte fra især medieverdenen, herunder privatlivs- og sladderstof.

Se og Hør udkom første gang i 1940 under navnet Det Ny Radioblad. I 1953 skiftede bladet navn til Se og Hør. Bladet begyndte nemlig at bringe udsendelsesoversigter fra det nystartede store medie, fjernsynet. Se og Hør var tidligere det største billedugeblad på det danske marked. I sin storhedsperiode op igennem 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne solgte Se og Hør op mod 350.000 eksemplarer hver uge under ledelse af daværende chefredaktør Mogens E. Pedersen.Sladder til stregen – og lidt til, Berlingske, 30. april 2014.

I 2014 kom det til offentlighedens kendskab, at Se og Hør havde betalt en IBM-systemoperatør, som arbejdede hos PBS/Nets, for at have udleveret kreditkortoplysninger om offentligt kendte danskere i perioden 2008-2012. Oplysningerne blev anvendt til artikler i Se og Hør.

Chefredaktører Kim Henningsen tiltrådte i juni 2009 som chefredaktør for Se og Hør. Han overtog posten efter Henrik Qvortrup, som i november 2008 forlod jobbet for at blive politisk redaktør på TV2.SE og HØR fundet sin nye chef. Henningsen fratrådte sin stilling i 2013 og blev afløst af Per Ingdal, konstitueret, og fra november 2013 Niels Pinborg.

Oplagstal Oplagstalene er ifølge Dansk OplagskontrolDansk Oplagskontrol – do.dk 1. halvår 20091. halvår 20101. halvår 20111. halvår 20121. halvår 20132. halvår 20131. halvår 2014Se og Hør 169.152 158.875 148.406 133.325 116.977112.957halvår 2013 Dansk Oplagskontrol98.852Nedgang for ugebladet Se og Hør på over 18.000 i oplag | fyens.dk I perioden 2009-14 er Se og Hørs oplag faldet så meget, at ugebladet placerer sig under 100.000 solgte eksemplarer pr. uge.Se og Hør taber fortsat læsere - politiken.dk

Læsertal (udvalgte år) 2008 - 20092. halvår 20162. halvår 20172018Se og Hør 743.000Se og hør-oplag dykker 395.000 352.000 332.000 Fra 2. halvår 2016 til 2. halvår 2017 mistede ugebladet 11 procent af læserne.Landsdækkende aviser bløder læsere – flere regionale går frem - Journalisten

Se og Hør har mistet 52 % af sine læsere i perioden 2010 - 2018.

Beskyldninger om lovovertrædelser

Den 29. april 2014 udgav forlaget Bogkompagniet romanen Livet, det forbandede skrevet af den tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen. I romanen beskrives et ugeblad "Set og Hørt", der minder en del om Se og Hør, ligesom det beskrives, hvorledes "Set og Hørt" benytter sig af ulovligt indkøbte oplysninger om kendtes brug af kreditkort. Dagbladet B.T. skrev i en række artikler, at oplysningerne om indkøb af sådanne kreditkortoplysninger også foregik på Se og Hør i en flereårig periode, hvorfor udgivelsen af romanen rejste en mediestorm. Aller Press og Se og Hør har benægtet at være bekendt med en sådan praksis i Se og Hør.Ny Se og Hør-ansat bekræfter: Ja, vi havde tys-tys-kilde", bt.dk, 29. april 2014

Henrik Qvortrup idømtes et års betinget, og tre måneders ubetinget, fængsel, samt 200 timers samfundstjeneste. Tidligere Se og Hør-chefredaktør Kim Henningsen idømtes et års betinget fængsel. Per Ingdal blev frikendt. Journalisterne Ken B. Rasmussen og Kasper Denager Kopping idømtes hver fire måneders betinget fængsel. Endelig blev "tys-tys kilden" idømt et år og seks måneders ubetinget fængsel.Henrik Qvortrup skal i fængsel i Se og Hør-sagen - DR

Referencer

Eksterne henvisninger

Se og Hørs hjemmeside

Kategori:Aller Media Kategori:Etableret i 1939