Grevinge Kirke (Grevinge Sogn, Odsherred Provsti, Roskilde Stift) er en romansk kirkebygning.
Kirken hørte oprindelig under Roskilde domkapitel, men blev omkring 1571 overdraget til Københavns Universitets medicinske fakultet. Den forblev i universitetets eje indtil 1. oktober 1934 hvor den blev selvejende.
Bygningen De ældste dele af bygningen indgår i skibet og stammer fra 1100-tallet. Den er blevet forhøjet i 1400-tallet og har efterfølgende fået tårnet tilføjet. Koret er tilføjet omkring år 1450. Der er to våbenhuse, et nordligt fra 1400-tallet og et sydligt fra 1500-tallet; det nordlige er senere blevet benyttet til bl.a. materiel- og fyrrum, men fungerer i dag som ligkapel. Desuden er der tilbygget et nordvendt sakristi omkring år 1525.
Bygningen er opført i munkesten, marksten og frådsten.
Der er foretaget flere restaureringer af kirken gennem tiden, mest gennemgribende i 1865, hvor de kalkede ydermure blev afrenset, og i 1972 hvor gulvene blev omlagt. Som følge af tilhørsforholdet til universitetet eksisterer der ganske mange bevarede regnskaber som fortæller om kirkens vedligeholdelse; bl.a. anfører universitets kvæstor, Ludvig Holberg, i 1748 at større reparationer kræver syn.
Kirkens indre Kirkerummet er hvidkalket med afrensede buer og hvælv. Der findes levn af kalkmalerier fra 1400-tallet som er genfundet ved restaureringerne. Prædikestolen er fra 1604, dog med visse senere modifikationer.
Altervæggen er smykket med et maleri af Niels Larsen Stevns fra 1924.
Kilder Trap, J.P.: Danmark, Holbæk Amt, Bind III,2, femte udgave 1954. Jørgensen/Vedsø: Danmarks Kirker, Bind 4:IV, 1990.
Eksterne kilder og henvisninger
Grevinge Kirke i bogværket Danmarks Kirker (udg. af Nationalmuseet) Grevinge Kirke hos nordenskirker.dk Grevinge Kirke hos KortTilKirken.dk
Kategori:Kirker i Odsherred Kommune Kategori:Kirker i Roskilde Stift Kategori:Kirker i Holbæk Amt