Gustav 5. (Oscar Gustaf Adolf; født 16. juni 1858, død 29. oktober 1950) var konge af Sverige fra 1907 til 1950. Han var den femte svenske monark af Huset Bernadotte.

Han var søn af Oscar 2. af Sverige og Sophie af Nassau. Gustav 5. var den sidste monark i Sverige som åbent agerede politisk, og som tvang en regering til at gå af, hvilket han gjorde delvis gennem den såkaldte borggårdstale og ved at tage initiativ til de såkaldte trekongermøder under Første Verdenskrig.

Gustav 5. er oldefar til Kong Carl 16. Gustaf af Sverige og Dronning Margrethe 2. af Danmark.

Regeringstid thumb|upright|left|Gustav 5. Portræt udført af Anders Zorn i 1909. Den 8. december 1907 efterfulgte Gustav 5. sin far som Sveriges konge. På eget initiativ meddelte han, at han som den første svenske monark ikke skulle krones. Hans lange regeringstid blev præget af betydelige sociale forandringer, teknologiske opfindelser og nye videnskabelige fund, som skabte et helt andet verdensbillede og rolle for monarken.

Gustav 5. var den sidste monark i Sverige som åbent agerede politisk, og som tvang en regering til at gå af, hvilket han gjorde delvis gennem den såkaldte borggårdstale i 1914, der medførte at statsminister Karl Staaff gik af.

Ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914 deltog Gustav 5. den 18.-19. december 1914 i det såkaldte trekongermøde i Malmø sammen kong Christian 10. af Danmark og kong Haakon 7. af Norge for at drøfte de nordiske landes neutralitet.

thumb|upright|left|Arveprins Gustav Adolf af Sverige og Gustav 5. flankerer Hermann Göring under et besøg i Berlin i 1939.

Død og begravelse thumb|Kong Gustav 5. og Dronning Victorias sarkofag i Riddarholmskirken. Kong Gustav 5. døde 92 år gammel den 29. oktober 1950 på Drottningholm Slot på øen Lovön i Mälaren udenfor Stockholm efter en regeringstid på knap 43 år. Han blev gravsat i Bernadotternes gravkapel i Riddarholmskirken, den traditionelle gravkirke for de svenske konger på øen Riddarholmen i Stockholm. Han blev efterfulgt som konge af sin ældste søn, Kronprins Gustav Adolf, der besteg tronen som Kong Gustav 6. Adolf.

Personlige interesser Gustav 5. var en ivrig tennisspiller, og under pseudonymet Mr. G. blev han internationalt kendt og blev i 1980 optaget i the International Tennis Hall of Fame.International Tennis Hall of Fame

Kunstneriske gengivelser Han spilles af i den svensk-produceret drama-miniserie på fire afsnit fra 2021 instrueret af , som omhandler i 1950'erne.

Titler, prædikater og æresbevisninger thumb|upright|Våbenskjold thumb|upright|Monogram

Fuld officiel titel Gustav 5.'s fulde officielle titel i perioden som monark var: 1907–1950: Med Guds Nåde Sveriges, Vendernes og Goternes Konge.

Hædersbevisninger og ordener Svenske dekorationer : Ridder og kommandør af Serafimerordenen (S.Sph.) 50px (1858)

Udenlandske dekorationer : Ridder af Elefantordenen (R.E.) 50px (1874) : Storkommandør af Dannebrogordenen (S.Kmd.) 50px (1945) : Ridder af Den Norske Løve 50px (1904) : Ridder af Hosebåndsordenen 50px (1905)

Ægteskab og børn Gustav 5. giftede sig den 20. september 1881 i slotskirken på Karlsruhe Slot med Prinsesse Victoria af Baden, eneste datter af Storhertug Frederik 1. af Baden og Prinsesse Louise af Preussen. De fik tre børn:

Portræt Navn Født Død Gift med BørnMed Victoria af Baden 140px Gustav 6. AdolfSveriges Konge MargaretPrinsesse af Connaught Lady Louise Mountbatten 140px Prins WilhelmHertug af Södermanland Maria PavlovnaStorfyrstinde af Rusland 140px Prins ErikHertug af Västmanland

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Regenter fra Sverige Kategori:Protestantiske monarker Kategori:Modtagere af Sværdordenen Kategori:Storkorskommandører af Sværdordenen Kategori:Modtagere af Nordstjerneordenen Kategori:Storkorskommandører af Nordstjerneordenen Kategori:Modtagere af Vasaordenen Kategori:Storkorskommandører af Vasaordenen Kategori:Storkommandører af Dannebrog Kategori:Huset Bernadotte Kategori:Frimurere fra Sverige Kategori:Hertuger af Värmland