Prinsesse Louise-Eugénie "Jennie" Bonaparte, grevinde Moltke-Huitfeldt (7. februar 1873 i Baltimore, Maryland, USA – 22. januar 1923 i Bayonne, Frankrig), var en amerikanskfødt dansk adelskvinde af Huset Bonaparte, der gennem sit ægteskab med den danske greve Adam Gottlob Carl Moltke-Huitfeldt blev grevinde til Glorup på Fyn. Hun tilhørte den amerikanske gren af den franske kejserfamilie som oldebarn af Jérôme Bonaparte, konge af Westfalen og Napoleon 1.s yngste bror, og var guddatter af den tidligere franske kejserinde Eugénie de Montijo.

Louise-Eugénie voksede op under velstående forhold i Baltimore og Washington, D.C. og modtog en betydelig del af sin skoleuddannelse i Frankrig. Hun blev en fremtrædende skikkelse i selskabslivet i Washington og Newport og blev i sin samtid fremhævet for sin skønhed, charme og elegante fremtræden. Hendes ægteskab med greve Adam Moltke-Huitfeldt den 29. december 1896 i Washington var en af tidens mest bemærkelsesværdige internationale selskabsbegivenheder i den amerikanske hovedstad. Ægteparret fik fem børn.

Efter ægteskabet tilbragte Louise-Eugénie størstedelen af sit liv i Frankrig, hvor hendes ægtefælle havde gjort diplomatisk tjeneste ved det danske gesandtskab i Paris. Parret opholdt sig sædvanligvis på Glorup i sommer- og efterårsmånederne. Deres hjem og selskabsliv var præget af nære forbindelser til den europæiske adel og den tidligere franske kejserfamilie, herunder kejserinde Eugénie, som i 1905 besøgte sin guddatter på Glorup. Louise-Eugénie døde i 1923 i Bayonne, 49 år gammel, og blev begravet ved Saint-Martin i Biarritz.

Slægt og familie

Forældre og nærmeste familie thumb|Jerome Napoleon Bonaparte II (1830–1893), Louise-Eugénies far. Louise-Eugénies farfar, Jérôme Napoléon Bonaparte, søn af Jérôme Bonaparte og Elizabeth Patterson, voksede op i Baltimore og modtog en del af sin uddannelse i Europa. Han blev i 1826 student fra Harvard College, tog juridisk eksamen og giftede sig i 1829 med den velhavende Susan May Williams fra Roxbury i Massachusetts, som bragte en betydelig formue ind i ægteskabet. Ægteparret bosatte sig i Baltimore og fik sønnerne Jérôme Napoléon Bonaparte og Charles Joseph Bonaparte. Forholdet mellem Elizabeth Patterson Bonaparte og hendes søn var til tider anstrengt, men hun knyttede sig nært til sit ældste barnebarn, der senere blev Louise-Eugénies far.

Louise-Eugénies far, oberst Jérôme Napoléon Bonaparte II (1832–1893), blev uddannet ved United States Military Academy i West Point og dimitterede i 1852, hvorefter han gjorde tjeneste i den amerikanske hær ved grænsen til Texas. I 1854 tog han sin afsked fra den amerikanske hær og tilbød sine tjenester til Frankrig, hvor han blev udnævnt til sekondløjtnant ved 7. dragonregiment. Han gjorde sig bemærket under Krimkrigen, hvor han deltog i belejringen af Sevastopol og fik både franske og udenlandske udmærkelser, heriblandt den osmanniske Medjidieordenen og en krimsmedalje fra den britiske dronning Victoria. Han blev ligeledes ridder af den franske Æreslegion. I 1857 deltog han i det franske felttog i Algeriet, hvor han gjorde tjeneste som kaptajn, og under det italienske felttog i 1859 udmærkede han sig i kampene ved Montebello og Solferino, hvorved han modtog yderligere franske og italienske dekorationer. I 1865 blev han forfremmet til eskadronchef og to år senere overført til kejserindens dragonregiment. Ved det franske kejserriges sammenbrud i 1870 undslap han med sit liv fra Paris med et af de sidste tog, der forlod byen.

Efter sin tilbagevenden til USA i 1871 giftede oberst Bonaparte sig med Caroline Le Roy Appleton, tidligere gift Edgar, der var datterdatter af den amerikanske statsmand Daniel Webster. Fra sit første ægteskab havde Caroline to børn: en søn, der blev officer i den amerikanske flåde, og datteren Constance Edgar, som indtrådte som nonne i Visitationsordenen. Ægteskabet med Jérôme Napoléon Bonaparte gav hende datteren Louise-Eugénie og sønnen Jérôme Bonaparte (født 1878), der senere blev betragtet som den mandlige repræsentant for den amerikanske gren af Bonaparte-slægten.

Jérôme Napoléon Bonaparte opholdt sig i de første år efter sin tilbagevenden overvejende i USA, men rejste i efteråret 1873 atter til Europa og tilbragte blandt andet længere perioder i Paris. Han vendte tilbage til Baltimore i april 1879, kort før sin farmor Elizabeth Patterson Bonapartes død, og kom efter både hendes og sin mors død i besiddelse af en formue på omkring en million. Han blev en fremtrædende og særdeles populær skikkelse i selskabslivet i Baltimore og Washington og døde i september 1893 under et ophold i Pride's Crossing ved Beverly i Massachusetts.

Louise-Eugénies farbror, Charles Joseph Bonaparte (1851–1921), blev en fremtrædende amerikansk sagfører med en omfattende advokatvirksomhed i Baltimore. Han indtrådte senere som minister i præsident Theodore Roosevelts regering og grundlagde forløberen for det amerikanske føderale efterforskningspoliti FBI.

Opvækst og selskabsliv i USA og Frankrig

Louise-Eugénie Bonaparte blev født den 7. februar 1873 i Baltimore og voksede op i en velstående amerikansk familie med nære forbindelser til både den franske kejserfamilie og det amerikanske politiske og selskabelige aristokrati. Hun blev almindeligvis kaldt "Jennie" og blev tillige omtalt under kælenavnet "Louisette". En betydelig del af hendes skolegang fandt sted i Frankrig, men hun bevarede en udpræget amerikansk nationalfølelse og blev betragtet som en amerikansk kvinde både i opfattelse og temperament. Hun gjorde som ung sin entré i det fornemme selskabsliv ved et pragtfuldt bal på Arlington Hotel i Washington, D.C., omkring et år før sin fars død i 1893. Hun blev beskrevet som en særdeles smuk og charmerende ung kvinde og færdedes efterfølgende i de mest fremtrædende selskabelige kredse i Washington og Newport, der var et af det amerikanske aristokratis vigtigste sommeropholdssteder.

Louise-Eugénie var mørkhåret og slank, med regelmæssige ansigtstræk, store brune øjne under kraftige, mørke øjenbryn og en lys, klar teint. Hendes mørkebrune hår blev sædvanligvis sat højt op med små krøller over panden. Hun blev beskrevet som en tiltrækkende og elegant ung kvinde, hvis udseende og selskabelige fremtræden vakte betydelig opmærksomhed. Et portrætfotografi af hende blev fremstillet af det anerkendte parisiske fotografatelier Reutlinger.

Ægteskab med grev Adam Moltke-Huitfeldt

Forlovelse og forbindelse til den danske adel thumb|En ung Louise-Eugénie Bonaparte. I juni 1896 blev Louise-Eugénie Bonaparte forlovet med den danske greve Adam Gottlob Carl Moltke-Huitfeldt (1864–1944), ældste søn af den danske gesandt i Paris, kammerherre og greve Gebhard Leo Moltke-Huitfeldt (1829–1896), og grevinde Marie von Seebach. Adam Moltke-Huitfeldt var født i Paris, hvor hans far havde været dansk diplomat siden 1860, men var som dreng kommet til Danmark for at gå i skole. Efter at have afsluttet sin juridiske embedseksamen i 1891 blev han ansat i Udenrigsministeriet og virkede som legationssekretær i Paris. Han var en velanset ung diplomat, højere end middel af vækst, blond, blåøjet og med et spidst skæg.

Forlovelsen blev bekendtgjort i juni 1896, da Louise-Eugénie fra udlandet sendte et telegram til en ung bekendt i Washington med meddelelse om sin forestående forbindelse med den danske greve. Nyheden vakte betydelig interesse blandt Bonaparte-familiens omfattende bekendtskabskreds og blev betragtet som en fornem international ægteskabsforbindelse mellem det tidligere franske kejserhus, det amerikanske selskabsaristokrati og den danske adel.

Louise-Eugénies kommende svigerfar, greve Gebhard Leo Moltke-Huitfeldt, var beslægtet med den berømte preussiske generalfeltmarskal Helmuth von Moltke den ældre og havde siden 1860 været dansk gesandt i Paris. Han var af Frederik 7. blevet akkrediteret ved Napoleon 3.s kejserhof og havde i årtier indtaget en fremtrædende stilling inden for det diplomatiske korps. Efter den tidligere belgiske gesandt baron Beyens' død var han blevet det ældste medlem af det diplomatiske korps i den franske hovedstad. Tre år efter sin ankomst til Paris havde han giftet sig med grevinde Marie von Seebach, datter af Kongeriget Sachsens gesandt i Frankrig. Hans hjem i Paris var kendt for sin store gæstfrihed over for besøgende danskere.

Grev Moltke-Huitfeldt havde stået Napoleon 3. personligt nær og ført betydningsfulde samtaler med kejseren både under Londonkonferencen 1864 og under Den preussisk-østrigske krig i 1866. Under den tyske belejring af Paris i 1870–1871 forblev han på sin diplomatiske post, hvor han sammen med sin hustru gjorde sig bemærket ved en særdeles omfattende og gavmild uddeling af levnedsmidler til byens fattige. Han havde tillige nære personlige forbindelser til den tidligere kejserinde Eugénie de Montijo, som omfattede ham med stor agtelse og senere bevarede forbindelsen til hans familie.

Grev Gebhard Leo Moltke-Huitfeldt døde den 29. november 1896 i Paris, blot en måned før sønnens bryllup med Louise-Eugénie. Der blev afholdt en begravelseshøjtidelighed i kirken Saint-Philippe-du-Roule i Paris, hvorefter hans jordiske rester skulle føres til Danmark til begravelse. Ved hans død overtog sønnen Adam grevskabet Moltkenborg med hovedgårdene Glorup, Anhof og Rygård samt de øvrige betydelige jordbesiddelser og fideikommisser, som hørte til familien.

Brylluppet i Washington i 1896

Louise-Eugénie Bonaparte og Adam Gottlob Carl Moltke-Huitfeldt blev viet den 29. december 1896 klokken 11.30 i den romersk-katolske St. Paul's Church på hjørnet af Fifteenth Street og V Street i Washington, D.C. Brylluppet var en af tidens mest bemærkelsesværdige internationale ægteskabsforbindelser i den amerikanske hovedstad. Det var oprindelig hensigten at afholde en særdeles storslået højtidelighed, men den nylige død af brudgommens far nødvendiggjorde en betydelig indskrænkning af festlighederne. Der blev udsendt indbydelser til knap 300 personer, heriblandt talrige repræsentanter for det diplomatiske korps og Washingtons fornemste selskabskredse.

Som bryllupsmarskaller fungerede Walter Van Rensselaer Berry, Frank Andrews, Charles McCawley og Robert Wallach, alle fra Washington. Louise-Eugénie blev ført til alteret af sin farbror, Charles Joseph Bonaparte, fra Baltimore, mens brudgommen blev ledsaget af sin bror, greve Léon Moltke-Huitfeldt. Den danske gesandt C. Brun fungerede tillige som brudgommens forlover. Vielsen blev foretaget af kardinal James Gibbons, ærkebiskop af Baltimore og en gammel ven af Bonaparte-familien.

Louise-Eugénie bar en pragtfuld brudekjole af hvid satin, smykket med kostbare ægte kniplinger fra familiens eje. Hendes slør var fæstnet i håret med en halvmåneformet diamantbroche, som hun havde modtaget i bryllupsgave fra sin gudmor, den tidligere franske kejserinde Eugénie de Montijo. Hun bar en stor brudebuket sammensat af liljekonval, hvide syrener, hvide orkidéer og bregnegrene, sammenbundet med brede hvide satinbånd, hvorpå der var anbragt yderligere orkidéer og liljekonvaller. Også kuskene og tjenerne på brudefølgets vogne var udstyret med blomsterbuketter, ligesom hestenes hoveder var smykket med blomster.

Efter vielsen blev der klokken 13 afholdt en fornem bryllupsfrokost i Caroline Bonapartes hjem på K Street i Washington. Selskabet var indskrænket til brudeparrets nærmeste familie, bryllupsfølget og et mindre antal særligt indbudte venner, i alt omkring 30 personer. Blandt gæsterne var Louise-Eugénies to nære veninder Elsie Anderson og Alice Belknap. Blandt de tilrejsende bryllupsgæster fra Baltimore var ægteparrene Newbold Edgar, løjtnant Lefar og hustru, Charles J. Bonaparte og hustru, David Stewart og hustru, C. Morton Stewart og hustru, Samuel P. Morton og hustru samt John Stewart og hustru. Desuden deltog John Henry Keene og frøkenerne Morton.