Jens Peter Johansen (født 21. februar 1883 i Hornslet, død 1. maj 1932 i København) var en dansk fagforeningspioner og socialdemokratisk politiker.
Han var en central skikkelse i organiseringen af danske handels- og kontormedhjælpere og var fra 1911 formand og forretningsfører for Centralorganisationen af danske handels- og kontormedhjælperforeninger. Senere blev organisationen til Dansk Handels- og Kontormedhjælperforbund, siden kendt som HK.
Fagligt arbejde Jens Johansen, der var søn af en gårdejer og sognefoged, kom i handelslære i Grenaa og blev udlært i 1901. Herefter arbejdede han som kolonialmedhjælper i Aarhus og Skanderborg, inden han i 1907 blev ansat som bogholder i Vejle.
Allerede i 1901 havde han meldt sig ind i Foreningen af Handels- og Kontormedhjælpere i Aarhus. I 1906 var han med til at grundlægge en afdeæomg i Skanderborg. Efter flytningen til Vejle blev han i 1908 medlem af bestyrelsen for den lokale afdeling og året efter dens formand.
De lokale foreninger var tilsluttet Centralorganisationen af danske Handels- og Kontormedhjælperforeninger, som var blevet grundlagt i 1900. Johansen blev i 1910 valgt til organisationens hovedbestyrelse. Året efter blev han ansat som lønnet formand og forretningsfører og flyttede i den forbindelse til København.
Johansen ønskede at tilnærme handels- og kontormedhjælpernes organisation arbejderbevægelsen. På dette tidspunkt var der blandt mange handelsmedhjælpere fortsat en forestilling om, at deres interesser grundlæggende var sammenfaldende med arbejdsgivernes, og centralorganisationen havde traditionelt lagt vægt på politisk neutralitet. Johansen argumenterede derimod for, at handels- og kontormedhjælperne var lønmodtagere på linje med andre arbejdere, og at deres interesser derfor burde varetages i tæt samarbejde med den øvrige arbejderbevægelse. Hans linje mødte betydelig modstand, men Johansen fastholdt sit synspunkt og arbejdede for at styrke medlemmernes faglige bevidsthed og organisationsgrad.
Da han overtog ledelsen i 1911, var centralorganisationen forholdsvis lille og løst organiseret. I de følgende år voksede både medlemstallet og antallet af tilsluttede afdelinger, hvilket gav organisationen større gennemslagskraft. Fra omkring 1917 kom der et tydeligt fagligt gennembrud. Kost og logi som løn- og ansættelsesform blev gradvist trængt tilbage, arbejdstiden blev begrænset, og kollektive overenskomster fik større betydning. I 1915 var organisationens arbejdsløshedskasse blevet statsanerkendt.
I 1922 ændrede centralorganisationen navn til Dansk Handels- og Kontormedhjælperforbund. Johansen arbejdede flere gange for, at forbundet skulle optages i De Samvirkende Fagforbund, men forslagene blev gentagne gange forkastet. Først kort efter hans død blev spørgsmålet vedtaget på en kongres, og forbundet blev optaget i organisationen i 1932.
Johansen arbejdede også internationalt. Han var medlem af hovedbestyrelsen for det internationale Bund der Privatangestellten i Amsterdam og blev i 1918 formand for De Skandinaviske Handels- og Kontormedhjælperes Permanente Komité.
Politisk arbejde Ved siden af sit faglige arbejde var Johansen aktiv i Socialdemokratiet. Fra 1925 var han formand for Socialdemokratisk Forening i Gentoftekredsen.
I 1917 blev han valgt til Københavns Borgerrepræsentation. Her fik han blandt andet plads i budgetudvalget og fungerede som ordfører for hospitals- og sporvejsudvalget. Han var gennem flere år et fremtrædende medlem af den socialdemokratiske gruppe.
Johansen stillede op til folketingsvalgene i Gentoftekredsen i 1918, i juli og september 1920 og 1924, men blev aldrig valgt.
Han havde desuden en række offentlige hverv og var medlem af blandt andet Handelsskolekommissionen, Handelsskolerådet, Funktionærkommissionen, Arbejdstidskommissionen af 1919, Børnelovgivningskommissionen, Socialrådet frem til 1929 samt Arbejdskommissionen af 1925.
Johansen interesserede sig særligt for sygekassevæsenet. Han var formand for Arbejderforeningen af 1. februar 1867, som senere skiftede navn til Hermes, og for forretningsudvalget for De Samvirkende Sygekasser i København.
Fra 1928 var han formand for Arbejdernes Fællesorganisations Brændselsforretning. Året efter spillede han en central rolle i forbindelse med en reorganisering af virksomheden.
Johansen blev begravet på Vestre Kirkegård i København.
Referencer
Kategori:Personer fra Hornslet Kategori:Fagforeningsfolk fra Danmark Kategori:Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation i 1900-tallet Kategori:Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation fra Socialdemokraterne Kategori:Personer i 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon