William Emil Sørensen var en dansk zoolog, der ydede betydelige bidrag især indenfor spindleres morfologi og systematik, men var også blandt de første til systematisk at studere lydproduktion hos fisk . Trods sine videnskabelige kvalifikationer fik han aldrig en stilling ved universitetet, hvilket utvivlsomt hang sammen med hans usædvanligt direkte kritik af sine kolleger, især den i samtiden førende danske zoolog, Japetus Steenstrup. Han var ansat på Danmarks Lærerhøjskole og blev medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i 1891. William Sørensen var en livslang ven af den senere nobelprismodtager August Krogh, der betragtede Sørensen som "min lærer i videnskabelig metode".
Opvækst William Sørensen blev født 9. april 1848 i landsbyen Hyllested, ved Grenå, Djursland, søn af Jutta Caroline Cæcilie Hasselriis og sognepræst Søren Møller Sørensen. I 1860 flyttede han med sine forældre til Esbønderup nord for København og afsluttede sin skolegang på Frederiksborg lærde Skole i 1866.
Uddannelse og videnskaben William Sørensen bestod den medicinske adgangsprøve på Københavns Universitet i 1868, men skiftede derefter til at studere zoologi under Reinhardt og Schiødte. I et brev fra 1867 til sin barndomsven Viggo Krogh forklarer han hvorfor og udtrykker sin tvivl om, hvorvidt han vil få succes:
Han tog magisterkonferens (Cand. mag.) i zoologi i 1873 og fra 1874 var han ansat som lærer i naturhistorie, dog med længerevarende afbrydelser. Han rejste til Argentina i 1877-1878 og vendte derefter tilbage til København, hvor han i en kort periode var inspektør i Københavns Zoologiske Have . Fra 1883 og fremefter var han medlem af af kommissionen for præliminæreksamen og af censorkommissionen til lærer- og lærerindeeksamen m.m.
I løbet af sin tid i Sydamerika opdagede Sørensen som den første at et stort antal fiskearter i floderne lavde lyde under vandet og beskrev de anatomiske strukturer involveret i lydproduktion . Dette arbejde om lydproduktion hos fisk dannede grundlag for hans disputats, som han forsvarede den 18. December 1884. Officielle opponenter var Professor Japetus Steenstrup og underviser og tidligere direktør for Polyteknisk Læreanstalt Carl V. Holten; ex auditorio (fra tilhørerene) kom sprøgsmål fra læge og zoolog Rudolph Bergh og assistent ved Zoologisk Museum J.E.V. Boas .Sørensen blev tildelt graden Dr.Phil. den 30. December 1884.
Morfologi og systematik hos spindlere William Sørensens vigtigste bidrag til zoologien var indenfor morfologi og systematik hos spindlere (edderkopper, skorpioner mm), især Opiliones (mejere). Dette arbejde var baseret på samlingerne på Zoologisk Museum, indsamlinger han selv foretog i Sydamerika og indsamlinger af andre, især af L.C.C. Koch i Australien og Yngve Sjöstedt i Østafrika. Særligt vigtig er de senere værker, redigeret og udgivet af Sørensens død af K.L. Henriksen fra Zoologisk Museum.
Sørensen beskrev talrige nye arter og flere systematiske, herunder familierne Assamiidae, Epedanidae, Samoidae, Stygnopsidae, Stylocellidae, Triaenonychidae og Zalmoxidae. alt=Tombstone with the torso of William Sørensen cut out in the granite.|thumb| Buste af William Sørensen på hans gravsted. Udført af Rikard Magnusson og doneret og rejst af Zoologisk Laboratorium, Københavns Universitet. thumb| Maleri af PS Krøyer fra 1897: Et møde i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab . William Sørensen står bagerst til venstre, lænet op ad væggen.
Akademiske kontroverser William Sørensen havde gennem hele livet videnskabelige kontroverser med sine samtidige kolleger. Disse er veldokumenterede gennem hans egne skrifter og reaktioner fra fagfæller i videnskabelig litteratur og aviser. En meget stor del af kritikken var rettet mod Japetus Steenstrup (ordinær professor ved universitetet og direktør for Zoologisk Museum) og hans studerende. Denne konflikt kan bedst forstås som en forlængelse af en grundlæggende konflikt mellem Japetus Steenstrup og hans samtidige Jørgen MC Schiödte (ekstraordinær professor ved universitetet og Sørensens vejleder). Denne konflikt, som dominerede dansk zoologi i mere end 50 år, stod mellem Steenstrups flamboyante stil og hurtighed hvormed han drog dristige konklusioner, og Schiödtes forsigtighed, med hypoteser baseret på omhyggelige indsamling samling af empiriske observationer.
Sørensen udgiav i 1897 en bog, som er et næsten 200 sider langt argument mod J.E.V. Boas(elev af Steenstrup), hvori han beskylder Boas for plagiering, og i 1898 (et år efter Steenstrups død) udgav han et 50 sider langt skrift mod Christian F. Lütken (også elev af Steenstrup og hans efterfølger som direktør for Zoologisk Museum) om opdagelsen af køkkenmøddingerne fra Ertebølletiden - Steenstrup; eller arkæolog og senere direktør for Nationalmuseet, Jens JA Worsaae. Sørensen mente (med rette), at denne ære udelukkende burde tilfalde Worsaae og ikke Steenstrup, som Lütken havde hævdet i en nekrolog over Steenstrup, præsenteret for Videnskabernes Selskab i 1897.
Sørensens mest omfattende kritik af ikke blot sine kolleger, men også af ledelsen af landet i almindelighed generelt og ledelsen af Københavns Universitet i særdeleshed, kom i 1907 som en 500 sider lang bog med titlen "Fromme sjæles gode gjerninger".
Venskab med August Krogh William Sørensen voksede op sammen med Viggo Krogh, far til August Krogh, og kendte derfor også August og hans søskende fra tidligt i livet. Sørensen var kendt som "Onkel William" for Viggo Kroghs børn.
August Krogh og William Sørensen havde et livslangt venskab, og Krogh omtaler Sørensen som "min lærer i videnskabelig metode" i indledningen til en af Sørensens artikler, udgivet efter hans død. Nedenstående citat fra August Kroghs mindetale, som Krogh gav i anledning af afsløringen af Sørensens buste på hans grav:
Det er utvivlsomt, at dette venskab mellem Sørensen og Krogh var med til at grundlægge Kroghs interesse for naturen og havde en varig indflydelse på Kroghs tilgang til videnskab. Sørensens søn skrev senere om venskabet mellem Krogh og sin far:
Referencer
Kategori:Medlemmer af Videnskabernes Selskab Kategori:Araknologer fra Danmark Kategori:Alumni fra Københavns Universitet Kategori:Zoologer fra Danmark Kategori:Døde i 1916 Kategori:Født i 1848 Kategori:Artikler med hCard