Broch of West Burrafirth er en broch fra jernalderen, der ligger på vestsiden af Shetlandsøernes Mainland nord for Skotland.

Beliggenhed Brochen står på en lav klippeholm ("Holm of Hebrista") i West Burra Firth.Historic Environment Scotland "West Burra Firth" Stedet kan kun nås uden båd ved meget lavvande. Der var tidligere en dæmning mellem holmen og kysten, men den er ikke længere tydeligt synlig.

Beskrivelse Brochen er en ruin med store mængder nedstyrtet materiale. Indgangen er blokeret af sten, men overliggeren over dens inderste ende er stadig synlig. Der synes at være to vagtkamre på hver sin side af indgangspassagen. Indvendigt kan der ses fire kamre i muren. To af dem er håndvægtformede og består af to halvdele, der er forbundet med en kort passage. Stedet er et fredet fortidsminde.Historic Environment Scotland "West Burra Firth, broch"

Senere historie I Orkneyinga saga står der om Magnus Erlendsson og Håkon Paulsson: "Magnus og Håkon herskede over deres lande og forsvarede dem i nogen tid, og de to kom særdeles godt ud af det med hinanden ... De dræbte også en berømt mand ved navn Torbjørn i Borgarfjörð på Hjaltland."Joseph Anderson, (1873), The Orkneyinga saga. Translated by Jón A. Hjaltalin & Gilbert Goudie. Chapter 35 (page 60)

Borgarfjörð, "fjorden med borgen", fik dette navn af nordboerne på grund af brochen. Det er sandsynligt, at Torbjørns tilknytning til Borgarfjörð/Burra Firth skyldtes, at stedet gav ham og hans følge ly og en forsvarsstilling i borgen, det vil sige brochen. Det gamle navn Borgarfjörð optræder i et dokument på norrønt fra 1299.

Brochen blev besøgt af George Low i 1700-tallet. Han bemærkede en række kamre nederst i muren og oplyste, at der oven over disse begyndte en hul mur med indvendige gallerier.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Jernalder Kategori:Brocher på Shetlandsøerne Kategori:Mainland (Shetland)