Mapungubwe Nationalpark er en nationalpark i Limpopoprovinsen i Sydafrika. Det er en del af UNESCO og , der grænser op til Botswana og Zimbabwe. Den indeholder det historiske sted Mapungubwe Hill, som var stedet for et samfund, der går tilbage til jernalderen og hovedstaden i . Fund har vist, at det var et velstående samfund. Arkæologerne afdækkede også den berømte figur Det gyldne næsehorn fra Mapungubwe på stedet.

Historie

Mapungubwe Kulturlandskabs historie går 210 millioner år tilbage, da en af de tidligste planteædende dinosaurer, Plateosauravus (Euskelosaurus), vides at have levet i området.

Mapungubweområdet blev et fokuspunkt for landbrugsforskning i 1920'erne takket være botanikeren Illtyd Buller Pole-Evans' indsats, som spillede en afgørende rolle i oprettelsen af den rådgivende komité for botaniske undersøgelser, som havde til opgave at koordinere botanisk forskning i hele Unionen Sydafrika. Et af de netværk af botaniske og forskningsstationer, der blev oprettet af Botanical Survey, var placeret i Mapungubwe-området. Efter anmodning fra Jan Smuts afsatte regeringen i 1918 et område med ni gårde i området som et reservat for dyreliv og naturlig vegetation. Et par år senere blev dette kendt som Do ngola Botaniske Reservat.

Pole-Evans begyndte at udvide Dongola Botaniske Reservat, så det i begyndelsen af 1940'erne var vokset til at omfatte 27 gårde, herunder Greefswald, ejendommen hvor Mapungubwe-bakken ligger. Pole-Evans lobbyede for at få reservatet udråbt til nationalpark med støtte fra premierminister Smuts. I 1944 foreslog minister for jord, Andrew Conroy, oprettelsen af Dongola Wild Life Sanctuary, som skulle omfatte 124 gårde, hvoraf 86 var privatejede. Dette forslag mødte stærk modstand fra Nationalpartiet. I en af de længstvarende debatter i det sydafrikanske parlaments historie argumenterede tilhængere for, at det var nødvendigt at bevare landets naturressourcer, at det land, der var afsat til det foreslåede reservat, var uegnet til landbrugsformål, og at området havde en rig arkæologi, som burde beskyttes. De, der var imod oprettelsen af reservatet, argumenterede for, at det var uacceptabelt at fremmedgøre landbrugsjord til bevarelse af dyrelivet, at ekspropriere privat jord eller at fordrive folk fra jord, de havde beboet i generationer. Debatten, der er blevet kendt som "Slaget ved Dongola", resulterede i erklæringen af et stærkt reduceret område som Dongola Wildlife Sanctuary, efter at medlemmer af det regerende Forenede Parti stemte for forslaget.

Nationalpartiet vandt valget i 1948, og fristedet blev afskaffet i 1949, og de eksproprierede gårde blev returneret til deres oprindelige landmænd, gårde ejet af staten blev tildelt til genbosættelse, og midlerne blev returneret til donorer.

I 1967 fremsattes der endnu et forslag om at beskytte området, og Vhembe Naturreservat, der omfatter tre gårde, inklusive Greefswald, blev oprettet som et provinsreservat i Transvaal.

I 1993 opfordrede De Beers Consolidated Mines, som havde etableret naturreservatet Venetia Limpopo på land, der støder op til Greefswald, til at området blev udpeget til nationalpark. I 1995 underskrev den sydafrikanske nationalparkstyrelse og Limpopos provinsregering en aftale, der forpligtede dem til oprettelsen af den nye nationalpark. Vhembe-Dongola Nationalpark blev proklameret den 9. april 1998.

Vhembe-Dongola Nationalpark blev omdøbt til Mapungubwe Nationalpark og åbnede officielt den 24. september 2004. I det 21. århundrede er Mapungubwe blevet omfavnet som et betydningsfuldt sted af sydafrikanere og det internationale samfund. Mapungubwe Nationalpark blev proklameret i 1998. Mapungubwe kulturlandskab blev proklameret som et nationalt kulturarvssted i 2001 og optaget på verdensarvslisten i 2003. thumb| Museet og fortolkningscentret huser artefakter fra Mapungubwe. I 2009 vandt bygningen prisen for årets bygning på World Architecture Festival. Efter parken opnåede UNESCO-verdensarvsstatus er der blevet opført en bygning, der huser en museumsafdeling med mange af de artefakter, der er afdækket i parken, udstillet. Information om parkens historie og biologi er også tilgængelig på museet og fortolkningscentret. I 2009 vandt bygningen på World Architecture Festival.

Flora og fauna

Vegetation De mange habitattyper har resulteret i en høj artsdiversitet.

Der er blandt andre, mindst 24 akaciearter og 8 Commiphoraarter. Områdets anden vegetation er typisk en kort, forholdsvis tæt vækst af buskagtige mopane træer, generelt forbundet med en række andre træer og buske samt et noget sparsomt græsareal. Limpopos flodbredder er af afgørende betydning set fra et bevaringssynspunkt. Det er et tæt vegetationssamfund med en lukket baldakin, der forekommer i de rige alluviale aflejringer langs floden.

De mest iøjnefaldende træer i dette samfund er febertræer, anatræer, blytræer, figentræer og akacier. Omfattende pletter af vegetationen langs Limpopo-floden, er andre steder blevet ryddet til dyrkning. Limpopos flodslette har ladet nogle træer vokse til enorme størrelser. Nyalabærtræer og anatræer kan blive særligt store.

Der er også nogle meget store baobabtræer i parken, hvor ét eksemplar har en omkreds på 31 meter.

Fugle thumb| Pels fiskeugle Der er registreret 387 fuglearter i Mapungubwe Nationalpark, herunder Sortørnen, sorthvid larmdrossel, hvidbåndet gonolek, alfeastrild ogblåkindet biæder.

Limpopos flodsletten er hjemsted for gråkronet trane, op til syv storkearter og adskillige vadefugle-, hejre-, vandhøns- og andearter.

Pattedyr Siden 2005 har Mapungubwe Nationalpark været betragtet som en løvebeskyttelsesenhed sammen med South Luangwa Nationalpark. Andre arter inkluderer afrikansk elefant, flodhest, sydligt hvidt næsehorn, afrikansk leopard, sydafrikansk gepard, afrikansk vildhund, plettet hyæne, brun hyæne, almindelig eland, blå gnu, kudu, zebra, bushbuck, vandbuck, impala, klipspringer, duiker, steenbok, rød hartebeest , oryx, sydafrikansk giraf, almindeligt vortesvin, bushgris, jordvark og bavian, karakal og vervetabe . Mindst 17 flagermusarter er fundet i parken, herunder wahlbergs epauletflagermus, der sover i træer, og den huleboende egyptisk huleflagermus.

Krybdyr Blandt krybdyrene findes varaner, østlig kæmpepladeøgle, Trachylepis margaritifera, markagam og plettet tyktået gekko i Mapungubwe Nationalpark. Der anslås at være mindst 32 slangearter, selvom kun 15 er blevet bekræftet indtil videre. Balandt disse arter er den sydafrikanske python, snudekobraen, den sorte mamba og mindst tre arter af piskeslanger eller sandslanger. Nilkrokodiller forekommer i og langs Limpopofloden.

Trusler Parkens status som en del af Greater Mapungubwe Transfrontier Conservation Area er alvorligt truet af en planlagt udnyttelse af kulreserver tæt på reservatet. Der er planlagt en åben kulmine og et kraftværk i nationalparkens bufferzone, hvilket truer dens naturlige og kulturelle værdi. Derudover vil den store vandmængde, der kræves til minedriften, påvirke økologien i en stor del af regionen.

Referencer

Kategori:Nationalparker i Sydafrika Kategori:Koordinater på Wikidata Kategori:Sydafrikas geografi