Transitorisk global amnesi (TGA) er et pludselig opstået og forbigående hukommelsestab af en time til et døgns varighed. Det rammer tilsyneladende ikke andre hjernefunktioner og patienten kommer sig normalt. Med diffusionsvægtet magnetisk resonsansbilleddannelse kan hos nogle patienter ses punktformige områder med lav diffusion.

Forekomst TGA-patienter vil typisk være over 40 år, de fleste over 50 år. Man kan dog se yngre med TGA: Et skånsk studie rapporterede om tre unge omkring 20 år som efter fodboldspil havde symptomer der lignede TGA. I videnskabelige studier ligger middelalderen for patientgrupperne ofte omkring 60 til 65 år og der er en overvægt af kvinder med TGA.

Antallet af årlige TGA-tilfælde i Danmark er skønnet til omkring 300. Internationalt har årlige tilfælde været angivet til for eksempel omkring 9 per 100.000 i Merano i Italien og omkring 7 per 100.000 hos et hospital i Uster i Schweiz.

Diagnosticering I en artikel fra 1990 blev følgende diagnostiske kriterier for TGA foreslået (Hodges-Warlow-kriterier): Anfaldet skal være set af andre, og der skal være oplysninger fra en pålidelig person, som var til stede under det meste af anfaldet. Under anfaldet skal personen tydeligt have svært ved at danne nye minder, altså have fremadrettet hukommelsestab (anterograd amnesi). Personen må ikke være omtåget eller miste sin fornemmelse af, hvem vedkommende er. De mentale problemer skal være begrænset til hukommelsen, altså uden for eksempel sprogproblemer (afasi) eller problemer med at udføre indlærte handlinger (apraksi). Der må ikke være andre tydelige neurologiske symptomer under anfaldet, for eksempel lammelse, føleforstyrrelser eller synsforstyrrelser, og der må ikke være væsentlige neurologiske fund bagefter. Der må ikke være tegn på epilepsi. Anfaldet skal gå over inden for 24 timer. Personer med en nylig hovedskade eller aktiv epilepsi udelukkes. Aktiv epilepsi betyder her, at personen stadig er i behandling med epilepsimedicin eller har haft et epileptisk anfald inden for de seneste to år.

I ICD-10 har TGA koden G45.5.https://verktyg.internetmedicin.se/koder/diagnos/g00_g99/g40_g47/g45/g45__4-transitorisk-global-amnesi

Diffusionsvægtet MR-skanning MR-skanning kan benyttes til at vurdere TGA. Det er særligt teknikken diffusionsvægtet MR-skanning (engelsk: diffusion-weighted imaging, DWI) der benyttes. Hos nogle patienter ses i det processerede DWI-billede en eller flere punktagtige læsioner i hippocampus med en middelstørrelse på omkring fire millimeter. Det er dog kun omkring 70 procent af patienterne der har disse læsioner. Man har set helt op til seks læsioner i tilfælde. Læsionerne er tilstede i op til seks dage efter anfaldet, men det er særligt i tidsvinduet fra 12 til 24 timer eller helt op til 84 timer, at de oftest bliver detekteret.

Et japansk studie med flere hundrede patienter udgivet i 2020 undersøgte om detektionen af læsionerne kunne relateres til aspekter ved patienten eller den måde TGA fremtrådte på, fx køn, varigheden af hukommelsestabet, hovedpine og migræne, men fandt ingen påfaldende forskel. De fandt i stedet at indstillingen af MR-scanneren havde en vis betydning for detektionen: at ganske tynde billedsnit giver en betydelig bedre detektion. Et tidligere koreansk studie fandt også at TGA-læsionerne ses bedre på højopløselige DWI-billeder.

Behandling Der er ingen behandling for TGA. Normalt kommer patienten af sig selv.

Årsag Årsagen til TGA er ikke klarlagt, men der har været foreslået en række forskellige mekanismer gennem tiderne: epilepsi, forbigående iltmangel (iskæmi), migræne, hæmmet blodafløb gennem halsvenerne samt farmaceutiske, fysiske og psykologiske belastende begivenheder.

Forudgående aktiviteter der er set ved et TGA-anfald er blandt andet: meget følelsesladede oplevelser (omkring 9%), seksuelt samleje (omkring 8%), smerte (omkring 7%) og kortvarig nedstigning i koldt vand (2%).

Historie

TGA blev navngivet af Charles Miller Fisher og Raymond D. Adams i en artikel de udgav i 1958. Før det har der været en række andre beskrivelser af blandt andet franske neurologer. Den første danske beskrivelse kan have været i 1968. Det første udgivelse der skriver DWI-MRI til TGA er et californisk studie fra 1997.

I tredje udgave af den danske lærebog Klinisk neurologi og neurokirugi bliver TGA forbigående nævnt. Bogen er fra 1999. Da blev hukommelsestabet forklaret med at det "sandsynligvis skyldes forbigående iskæmi af de basale mediale dele af temporallapperne."

Referencer

Kategori:Neurologiske sygdomme Kategori:Uløste problemer indenfor neurovidenskab