En kontekst er den tid og det geografiske sted, hvori en fortælling, reel eller fiktiv, udspiller sig. det er en litterær fortælleteknik. En histories lokation og atmosfære tager afsæt i dens kontekst. En kontekst kan også mere bredt hentyde til den verden eller det sociale miljø, som en historie foregår i, for også at omfatte en sammenhæng (særdeles samfundsmæssig) hensides historiens umiddelbare omgivelser. En konteksts elementer kan inkludere ting såsom kultur, tidsperiode, geografi og klokkeslet, blandt andre. Sammen med handling, karakterer, tematik og skrivestil anses kontekst for at være en grundlæggende del af fiktion.
Formål Kontekst kan referere til de sociale miljø, som handlingen i en historie udspiller sig i. En histories kontekst omfatter også tidens gang, hvor den i nogle fortællinger er så godt som statisk, mens den er mere dynamisk i andre ved, for eksempel, at beskrive årstidernes fremskriden.
En kontekst kan tage tre basale former. Den første er naturen. I denne kontekst spiller det naturlige landskab, de væsner der lever der, samt årstiderne og de skiftende vejrforhold en vigtig rolle i fortællingen. Den anden form findes som den kulturelle og historiske baggrund, hvori historien foregår. Tidligere hændelser, som har påvirket og formet karakterernes eller omgivelsernes kulturelle baggrund, vægter tungt i denne type. Den tredje form, som en kontekst kan tage, er et sted, offentligt eller privat, som mennesker har skabt eller opholdt sig i. Eksempler herpå kunne være huse, parker, gader, skoler osv.
Noter
Referencer
Kategori:Litteratur