Den italienske renæssancehave var en ny havestil, som opstod i slutningen af 1400-tallet ved villaer i Rom og Firenze. Stilen var inspireret af antikkens idealer om orden og skønhed og havde til formål at skabe nydelse gennem udsigten over haven og det omgivende landskab, give mulighed for fordybelse samt fremhæve havens egne synsindtryk, lyde og dufte.
I den sene italienske renæssance blev haverne større, mere storslåede og mere symmetriske. De blev udsmykket med springvand, statuer, grotter, vandorgler og andre elementer, som var beregnet til at glæde ejerne og underholde samt imponere besøgende.
Stilen blev efterlignet over hele Europa og fik stor indflydelse på de franske renæssancehaver, den engelske knudehave og den franske formelle havestil, som blev udviklet i løbet af 1600-tallet.
Ordliste for den italienske renæssancehave Bosco sacro: Hellig lund. En træbevokset lund inspireret af de lunde, hvor hedninge udførte religiøse ritualer. I renæssance- og især manieristiske haver var denne del ofte fyldt med allegoriske statuer af dyr, kæmper og sagnvæsener. Fontaniere: Fontænemester. En hydraulikingeniør, som tegnede og konstruerede havens vandsystem og springvand. Giardino segreto: Den hemmelige have. En aflukket privat have eller et haverum inden for det større haveanlæg, muligvis inspireret af middelalderlige klostres korsgange. Et sted beregnet til læsning, skrivning eller stille samtaler. Giochi d'acqua: Vandkunst eller vandlege. Skjulte springvand og vandeffekter, som overraskede og gennemblødte intetanende besøgende. Semplici: "Simple lægemidler"; lægeplanter og urter anvendt til medicinske formål.
Se også Barokhave Italiensk have Renæssancehave
Eksterne henvisninger
Kategori:Typer af haver Italiensk Have