er en japansk animeret superheltefilm fra 2024 baseret på en original historie med karakterer fra My Hero Academia-mangaserien af Kōhei Horikoshi. Den fjerde film i franchisen, der er produceret af Bones og distribueret af Toho, er instrueret af Tensai Okamura på baggrund af et manuskript af Yōsuke Kuroda. I filmen, der foregår under mangaens U.A.-forræder-ark, følger man Izuku Midoriya som han står ansigt til ansigt med Dark Might, en ond efteraber af Izukus barndomshelt All Might.
Den fjerde film i franchisen blev annonceret i august 2023. Filmens fulde titel og premieredato blev afsløret i januar 2024, og samtidigt blev det bekræftet, at Okamura ville overtage rollen som instruktør fra Kenji Nagasaki, mens resten af produktionsholdet fra de tre tidligere film ville vende tilbage.
My Hero Academia: You're Next havde premiere i Japan 2. august 2024 og i Danmark 10. oktober 2024 med et begrænset antal forevisninger. Filmen indtjente 32,2millioner amerikanske dollars på verdensplan og modtog hovedsageligt positive anmeldelser. Den efterfølger de tre første film: My Hero Academia: Two Heroes (2018), My Hero Academia: Heroes Rising (2019) og My Hero Academia: World Heroes' Mission (2021).
Referencer
Kategori:Animefilm Kategori:Film fra Japan