thumb|Vatnåsskrinet fra 1200-tallet. Udstillet på Nationalmuseet, København.

Vatnåsskrinet er et gyldent relikvieskrin fra 1200-tallet, som har fået sit navn efter i Sigdal kommune i Buskerud, Norge.

Beskrivelse Skrinet er beklædt med hamrede og guldbelagte kobberplader og kan i sin form minde om en stavkirke. Højden er ca. 45 cm, og gavlene ender i støbte dragehoveder i urnesstil med ca. 52 cm mellem yderpunkterne. Over en rankemønstret kam ses midt på tagryggen resterne af et kors oven på en kugle. Selve skrinet hviler på fire ben i forlængelse af hjørnerne. Mellem benene ses seks åbninger, som kan minde om stavkirkernes ydre svalegange. Under skrinet findes en trælem med adgang til den relikvie, som engang har befundet sig i skrinet.Undset, Ingvald: Norske Oldsager i fremmede Museer. En oplysende Fortegnelse, Kristiania, 1878.

Afbildninger thumb|Detalje fra den ene langside med den tronende Kristus mellem sine apostle.

På den ene langside ses øverst den tronende Kristus mellem apostlene i søjlearkader, nederst Jesus på korset med Maria og Johannes samt et par apostle yderst. På hver af skrinets endevægge er anbragt en stående figur. Langs siderne af skrinet og rundt om kanterne ses drevne eller pressede figurer i form af hjorte, hunde, kameler m.fl.

Proveniens Skrinets dragehoveder tyder på nordisk oprindelse. Et andet relikvieskrin med oprindelse i Norge – det såkaldte Filefjellskrinet i Bergen – har figurer, som er presset over de samme stanser, der ses på Vatnåsskrinet.Christie, Sigrid et al.: St. Tomaskirken, norgeskirker.no. Besøgt 21. oktober 2013 Skrinet har fået navn efter Vatnås kirke i Sigdal, og denne kirke har også ladet fremstille en kopi, som befinder sig på kirkens alter. Forklaringen på navnet skal skyldes, at arkæologen Ingvald Undset (Sigrid Undsets far) har forvekslet genstande i sit katalogiseringsarbejde med norske oldsager i udenlandske museer.Grinder-Hansen, Poul: Den gyldne kirke fra Vatnås, i Arvesølvet, København, 2003, s. 159–172.Vatnås kirke, Sverre Fekjan. Besøgt 21. oktober 2013 Skrinet befinder sig i dag i Nationalmuseets middelaldersamling i København.

Referencer

Litteratur Grinder-Hansen, Poul: Den gyldne kirke fra Vatnås – og Oldsagssamlingen fra Det kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie, i Arvesølvet. Studier fra Nationalmuseet tilegnet Fritze Lindahl, 2003 Undset, Ingvald: Norske Oldsager i fremmede Museer. En oplysende fortegnelse, Kristiania, 1878

Kategori:Genstande fra middelalderen fra Norge Kategori:Genstande i Nationalmuseet Kategori:Beholdere