Forlaget Plenum er et dansk undervisningsforlag, der udgiver trykte og digitale læremidler til gymnasier og grundskoler. Forlagets specialer er samfundsfag, historie og fremmedsprog til gymnasierne og naturfag og matematik til grundskolen.
Forlaget udgiver ca. 50 bøger om året og driver en lang række fagportaler og andre digitale læremidler.
Historie Forlaget Plenum blev til i 2026 som en fusion mellem Forlaget Columbus og GO Forlag, to forlag som begge er stiftet af læreres faglige foreninger.
Forlaget har stadig tæt forbindelse til de faglige miljøer, idet de fleste forfattere selv er undervisere, og fordi forlaget drives af den erhvervsdrivende fond Forlaget Plenum Fond (tidl. Columbus Fond), hvor bestyrelsen udpeges af henholdsvis Foreningen af Lærere i Samfundsfag (tre medlemmer), Gegrafforbundet (tre medlemmer) og ved selvsupplering (tre uafhængige medlemmer, herunder en jurist).
Referencer
Kategori:Forlag fra Danmark Kategori:Etableret i 2026