Vanvidskørsel er i dansk lovgivning betegnelsen for en række overtrædelser af færdselsloven og straffeloven, der kan føre til beslaglæggelse, konfiskation og salg af det anvendte køretøj. Hvis man bliver stoppet af politiet i forbindelse med vanvidskørsel, vil de beslaglægge køretøjet med det formål at få det konfiskeret (konfiskation idømmes af en domstol) og solgt. Siden 31. marts 2021 har politiet kunnet beslaglægge køretøjet, selvom det ikke er ejeren, der har ført køretøjet.

Overtrædelser, der kaldes vanvidskørsel er: Overskridelse af hastighedsgrænsen med 100 % eller kørsel med mere end 200 km/t Kørsel med en promille på mere end 2 ‰ Særlig hensynsløs kørsel Forsætlig fareforvoldelse Uagtsom legemsbeskadigelse eller uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, hvilket inkluderer spirituskørsel, narkokørsel, hvis man ikke er i stand til at føre køretøjet forsvarligt pga. f.eks. træthed, sygdom eller medicin.

Noter

Referencer

Kategori:Færdselslovsovertrædelser Kategori:Straffelovsovertrædelser