thumb|Mælk er en emulgeret kolloid af flydende mælkefedt-globuler på 0,1 til 10 mikrometer, dispergeret i en vandbaseret opløsning.
Grænseflade- og kolloidvidenskab er et tværfagligt overlap mellem grene af kemi, fysik, nanovidenskab og andre felter, som beskæftiger sig med kolloider: heterogene flerfase-systemer, der indeholder omfattende grænseflader. Et af eksemplerne er en kolloid opløsning, som er en heterogen blanding, hvor partikelstørrelsen af stoffet ligger mellem en ægte opløsning og en suspension, dvs. mellem 1–1000 nm. Røg fra en brand er et eksempel på et kolloidalt system, hvor bittesmå faste partikler svæver i luft. Ligesom ægte opløsninger er kolloidale partikler små og kan ikke ses med det blotte øje. De passerer let gennem filterpapir. Men kolloidale partikler er store nok til at blive tilbageholdt af pergamentpapir eller en dyremembran. Opvædede porøse materialer og tynde oliefilm på vandets grænseflade er andre eksempler på systemer, der studeres inden for grænseflade- og kolloidvidenskab.
Grænseflade- og kolloidvidenskab har anvendelser og konsekvenser i den kemiske industri, lægemidler, bioteknologi, keramik, mineraler, nanoteknologi og mikrofluidik, blandt andet.
Historie Grænseflade- og kolloidvidenskab forblev empirisk i lang tid. Der fandtes enkelte sporadiske matematiske modeller, som fx elektrokinetiske teorier i 1903 af Marian Smoluchowski, eller teorien om brownske bevægelser af Albert Einstein i 1905. Disse var dog undtagelser, der i højere grad understregede en empirisk tilgang til videnskabens hovedproblem, herunder stabilitet af kolloider og tynde film.
Denne situation ændrede sig dramatisk efter opfindelsen af DLVO teori i 1940’erne af forskningsmiljøet omkring Boris Derjaguin og Theodoor Overbeek. Fremskridtet i DVLO-teorien blev beskrevet af Pierandrea Lo Nostro og Barry Ninham i 2019 som:
Yderligere studier fra mange forskellige grupper afslørede revner i fundamentet for grænseflade- og kolloidvidenskab. De to hovedproblemer blev formuleret af Ninhan sammen med medforfattere i flere artikler. Det første vedrører “krydstale” mellem den makroskopiske elektrostatisk dobbeltlag-effekt og van der Waals-kræfter. Det andet er knyttet til rollen af opløst gas og dens selvorganisering, som ignoreres i moderne teorier.
Se også Grænseflade Overfladevidenskab
Noter
Referencer
Yderligere læsning Hackley, V.A. and Ferraris, C.F. "The Use of Nomenclature in Dispersion Science and Technology", NIST, special publication 960-3 (2001); Lyklema, J. “Fundamentals of Interface and Colloid Science”, vol.2, page.3.208, 1995 Russel, W.B., Saville, D.A. and Schowalter, W.R. “Colloidal Dispersions”, Cambridge University Press, 1992 Dukhin, A. S. and Goetz, P. J. Characterization of liquids, nano- and micro- particulates and porous bodies using Ultrasound, Elsevier, 2017
Kategori:Kolloidkemi Kategori:Overfladevidenskab Kategori:Kondenserede stoffers fysik