Lezgiske sprog er en sprogfamilie, der i alt tales af omkring 1 million mennesker. De folkegrupper, der taler lezginske sprog, kaldes Lezgiske subetniske grupper eller det lezginske folkeslag. Ifølge folketællingen i 2020 taler 637.892 personer i Rusland sprog, der tilhører den lezginske sproggruppe. De lezginske sprog udgør den sydligste gren af den nach-dagestanske sprogfamilie og er dermed den sydligste sproggruppe i RuslandMaysak, T. A. Typologicheskoe, vnutrigeneticheskoe i areal’noe v grammatikalizatsii: dannye lezginskikh yazykov // Acta Linguistica Petropolitana. Trudy instituta lingvisticheskikh issledovanij. Bd. XII, nr. 1. — SPb.: Nauka, 2016. — s. 588–589..
Klassifikation
Perifer: Archi – 1.700 talere7. НАСЕЛЕНИЕ НАИБОЛЕЕ МНОГОЧИСЛЕННЫХ НАЦИОНАЛЬНОСТЕЙ ПО РОДНОМУ ЯЗЫКУ Kerne-lezginske sprogLanguages in the Caucasus, af Wolfgang Schulze (2009) Østlezginske sprog Kaukasisk albansk † – uddødt Udi – 6.600 talere Lezgi–Aghul–Tabasaran Lezgisk – 930.000 talere Agulsk – 33.200 talere Tabasaransk – 87.214 talere Sydlezginske sprog Kryts – 5.000 talere Budukh – 200 talere Jek – 1.500 talere Vestlezginske sprog Rutulsk – 36.400 talere Tsakhurisk – 22.300 talere
Toning af ejektive konsonanter De lezginske sprog er relevante for glottalteorien om det indoeuropæiske ursprog, fordi flere af dem har gennemgået en udvikling, hvor ejektiver er blevet tonede – en forandring, som er blevet postuleret, men ofte anset for usandsynlig inden for den indoeuropæiske sprogfamilie. Korrespondancerne er endnu ikke fuldstændigt kortlagt (rutulsk viser inkonsistenser i eksemplerne), men nogle eksempler er:
Ikke-lezginsk: Avar ; lezginsk: Lezgi twar, Rutul , Tsakhur ”navn” Ikke-lezginsk: Archi , Lak ; lezginsk: Lezgi churu, Rutul , Tabasaran , Agul ”skæg” Ikke-lezginsk: Avar ; lezginsk: Lezgi varz, Tabasaran ”måne”
En lignende ændring har fundet sted i ikke-initial position i de nachiske sprogPaul Fallon, 2002. The synchronic and diachronic phonology of ejectives, s. 245..
Referencer
Kategori:Sprog i Rusland