Kevin Warsh (født 13. april 1970 i Albany i delstaten New York i USA) er en amerikansk finansmand. 22. maj 2026 tiltrådte han som ny formand for Federal Reserve (den amerikanske centralbank) efter at være blevet indstillet af præsident Donald Trump til posten. Han afløste dermed den hidtidige formand Jerome Powell.
Baggrund
Warsh har taget en bachelorgrad i offentlig politik ved Stanford University i 1992 og fik derefter en juridisk grad fra Harvard Law School i 1995. Han begyndte samme år som finansiel rådgiver i Morgan Stanley & Co. I 2002 skiftede han over til at arbejde i præsident George W. Bushs administration, hvor han blandt andet var executive secretary i USA's nationale økonomiske råd. 2006-2011 var han medlem af styrelsesrådet for den amerikanske centralbank Federal Reserve, udpeget af George W. Bush. På det tidspunkt var han kendt som en inflationshøg, der var talsmand for at holde renten på et højt niveau af frygt for ellers at skabe inflation. Efter sin afgang i 2011 har han blandt andet arbejdet som direktør i virksomheden United Parcel Service og som fellow ved den konservative organisation Hoover Institution.Kevin Warsh. Artikel på britannica.com, besøgt 30. januar 2026.
I januar 2026 blev han nomineret af præsident Donald Trump som kommende formand for den amerikanske centralbank Fed og dermed afløser for Jerome Powell, hvis embedsperiode udløb senere samme år. 22. maj 2026 blev Warsh indsat som ny formand ved en ceremoni i Det Hvide Hus.
Kilder
Eksterne henvisninger Kevin M. Warsh på Federal Reserves webside
Kategori:Personer fra New York Kategori:Formænd for Federal Reserve System