thumb|400x400px|Sandagergård på Amager (2023), FEs tekniske hovedkvarter, hvorfra NSA indhentede store mængder kommunikationsdata om bl.a. europæiske statsledere, fra danske tele- og internetkabler. En whistleblower ansat her, satte gang i hele FE-sagen. FE-sagen (også kaldet lækage-sagen) er en omfattende dansk efterretningsskandale udløst af afsløringer om Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) deltagelse i det hemmelige samarbejde ledet af amerikanske National Security Agency (NSA), hvor NSA fik adgang til elektronisk indhentning af kommunikationsdata fra dansk-ejede tele- og internetkabler. Mistanke om vildledning og utilstrækkelig kontrol med spionage mod danske statsborgere førte til, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) udtalte historisk hård kritik den 24. august 2020, og regeringen hjemsendte FE-ledelsen. Efterfølgende medielækager om samarbejdet medførte, at PET iværksatte en totalovervågning og i slutningen af 2021 sigtede fire personer for landsforræderi, heriblandt FE-chef Lars Findsen. Samtlige sager kollapsede i november 2023, da anklagemyndigheden opgav tiltalerne efter Højesteret i flere kendelser krævede en åben retsproces om de forhold, der allerede var offentligt kendte.
Det samlede sagskompleks er indviklet, vidtforgrenet, og til stadighed delvist uafklaret og hemmeligholdt. Siden 1997 har FE og NSA (efter personlig mægling fra præsident Bill Clinton til statsminister Poul Nyrup Rasmussen), haft en aftale om adgang til et dansk-ejet TDC-telekabel, der forbinder Asien (herunder Kina) og Rusland med Europa. NSA har bekostet, opsat og siden vedligeholdt overvågningssystemet (XKeyscore) med minimal dansk kontrol. Edward Snowdens afsløringer i 2013 udløste en intern FE-undersøgelse Operation Dunhammer, der officielt ikke fandt beviser for amerikansk misbrug af kabeladgangen, men som afdækkede, at NSA via Danmark spionerede mod europæiske statsledere, herunder Angela Merkel. En frustreret whistleblower på lyttestationen Sandagergård optog i smug sine chefer, sagde op i 2018 og videregav optagelser samt Dunhammer-rapporten til TET, hvilket igangsatte en omfattende undersøgelse. Tilsynets bekymringer blev i den efterfølgende periode nedtonet af skiftende regeringer og embedsmænd.
Den 24. august 2020 rettede TET hård kritik mod FE for vildledning og uberettiget overvågning, hvilket førte forsvarsminister Trine Bramsen (S) til at hjemsende FE-ledelsen, herunder Findsen. En undersøgelseskommission frifandt i en kort sammenfatning i december 2021 hele ledelsen for alle forhold, men kommissionen er siden blevet kritiseret for sin ekstreme lukkethed, herunder hemmeligholdelse af både opgavebeskrivelse (kommissorium) og slutberetning. Kommissionen svækkede endvidere TET's fremtidige beføjelser, herunder tilsynet med kabelsamarbejdet, hvilket har medført kritik.
I foråret 2021 iværksatte PET en omfattende totalovervågning af Findsen og andre udvalgte individer, grundet mistanke om lækage. I december 2021 blev Findsen anholdt, mens tre andre efterretningsfolk ligeledes blev sigtet. Findsen og fhv. forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen blev tiltalt efter straffelovens § 109 for at have videregivet klassificerede oplysninger til bl.a. journalister og pårørende. Sagerne blev opgivet i november 2023, efter at Højesteret i flere kendelser krævede delvis åben retsproces om forhold, der allerede var offentligt kendte (herunder selve eksistensen af kabelsamarbejdet), hvilket anklagemyndigheden ikke ville gennemføre.
FE-sagen betragtes bredt som danmarkshistoriens største efterretningsskandale, og vurderes at have skadet Danmarks internationale omdømme samt belastet samarbejdet med udenlandske tjenester og derved potentielt svækket rigets sikkerhed (hvilket FE dog bestrider). Forløbet har affødt en vedvarende debat om, hvorvidt hjemsendelserne unødigt gjorde landets allerstørste statshemmeligheder til offentlig debat, og burde være håndteret diskret og internt, eller om TET var forpligtet til at orientere om potentiel ulovlig indhentning. En ny FE-kommission (II) undersøger bl.a. påstanden om "usaglige hensyn" bag beslutningsprocessen. Konklusionen er blevet forsinket ad to omgange, og beretningen forventes nu afgivet senest 30. juni 2028.
Baggrund og optakt
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) thumb|196x196px|FE's officielle logo. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigspolitiske og militære efterretnings- og spiontjeneste. FE blev oprettet i 1967 til dels at skaffe oplysninger til militæret om andre landes militære forhold og dels at udarbejde sikkerhedspolitiske vurderinger af forholdene i andre lande til regeringen. FE beskæftiger sig også med forholdene i Danmarks nabolande, men især forholdene i lande, hvor eller hvortil danske soldater er udsendt eller kan tænkes at blive udsendt i fredsbevarende eller fredsskabende operationer.
FE er direkte underlagt forsvarsministeren og fik ved vedtagelse af antiterrorlovgivningen 2006 for første gang også tillagt funktioner inden for landets grænser, idet FE kan udføre spionage mod personer i Danmark, der formodes at have med den internationale terrorisme at gøre. Da FE ikke er en del af politiet, og dermed ikke underlagt politiovens og retsplejelovens bestemmelser, betød denne udvidelse af FEs arbejdsområde en potentiel betydelig indskrænkning i borgernes frihedsrettigheder og retssikkerhed i øvrigt.
Indgåelse af kabelaftalen mellem Clinton og Nyrup thumb|Bill Clinton, USAs præsident 1993–2001, som efter personlig mægling med Poul Nyrup Rasmussen etablerede det dansk-amerikanske kabelsamarbejde. Den dansk-amerikanske kabelaftale blev initieret i midten af 1990'erne, efter at den amerikanske efterretningstjeneste NSA opdagede et centralt internationalt "backbone"-fiberkabel nedgravet under København. Kablet fungerede som et strategisk digitalt knudepunkt for datatrafik fra Asien og Rusland til resten af Europa, hvilket gjorde det til en efterretningsmæssig "guldmine". Eftersom Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) oprindeligt afviste en anmodning om adgang, sendte præsident Bill Clinton et personligt brev til statsminister Poul Nyrup Rasmussen for at få ham til at genoverveje beslutningen. Nyrup Rasmussen accepterede anmodningen, og aftalen faldt på plads kort før Clintons officielle besøg i København i juli 1997, hvor han personligt takkede den danske regering for samarbejdet. Aftalen blev formelt stadfæstet i et dokument underskrevet af statsministeren selv, forsvarsminister Hans Hækkerup og departementschef Anders Troldborg.
Denne aftale er siden blevet betragtet som en af kongerigets største hemmeligheder og findes kun i ét fysisk eksemplar, som opbevares i et pengeskab i FE’s hovedkvarter på Kastellet. For at sikre operationens lovlighed indhentede regeringen godkendelse fra den private danske teleoperatør, der ejede og drev kablet, under forudsætning af den højeste politiske rygdækning.
Tekniske detaljer ved kabelsamarbejdet thumb|300x300px|Sandagergård på Amager (2023), FEs tekniske hovedkvarter, hvortil NSA efter aftale i 1997 byggede et forbindingskabel til det tekniske hovedkvarter for TDC, for at aflytte kabeltrafik. Det tekniske setup indebar, at kommunikationsdata blev ført via et dedikeret kabel, finansieret af USA, fra virksomhedens tekniske hub til FE-komplekset Sandagergård på Amager. Her foregår indhentningen ved at "spejle" lyset i fiberkablerne, hvilket muliggør kopiering af enorme mængder rådata uden at forstyrre den oprindelige trafik.
Ifølge Zetland er den private virksomhed, som ejer kablet TDC, som dengang hed Tele Danmark. TDC var på daværende tidspunkt det eneste danske selskab med tele- og datakabler i området.
Operationen er efter alt at dømme en del af NSA's globale paraplyprogram , som blev etableret i 1992. Under dette program leverer USA det avancerede udstyr til transport, behandling og analyse, mens partnerlande som Danmark stiller fysisk adgang til kabler på deres territorium til rådighed. Hjertet i dette system er it-programmet , som gør det muligt for analytikere at gennemsøge datastrømmene ved hjælp af specifikke selektorer såsom telefonnumre, IP-adresser og e-mails. Systemet er i stand til at samle opsplittede datapakker til læsbare formater (såkaldt "sessionizing"), hvilket giver adgang til alt fra chatbeskeder til Word-dokumenter.
Som en del af samarbejdet indgik parterne en gensidig tillidspagt: USA må ikke bruge systemet mod danske borgere eller virksomheder, og FE må ikke bruge det mod amerikanske. For at håndhæve dette har FE implementeret tekniske filtre, der forsøger at frasortere dansk trafik, ligesom FE gennemgår de søgeord, som NSA ønsker at indtaste, for at sikre, at der ikke optræder danskere imellem dem. På trods af dette har myndighederne erkendt, at der ikke findes en absolut teknisk garanti mod, at danske oplysninger lejlighedsvis kan optræde som "tilfældighedsfund". Det tætte samarbejde gav Danmark en unik status som en meget værdsat partner for USA.
Aftalen med TDC om transitkabel-adgang minder eksempelvis om Tysklands "Transit-vereinbarung" mellem Bundesnachrichtendienst (BND) og Deutsche Telekom, hvor BND under Operation Eikonal (2004-08) gav NSA adgang til internationale fibre i Frankfurt.
Edward Snowdens afsløringer og danske følgevirkninger thumb|Den amerikanske whistleblower, Edward Snowden, hvis afsløringer om USAs globale masseovervågning i 2013 indleder den danske bevågenhed om misbrug af kabelsamarbejdet. Edward Snowdens læk af tophemmelige NSA-dokumenter i juni 2013 synliggjorde, at NSA bedrev global signalindhentning i stor skala, herunder ved systematisk tapning af internettets kabelinfrastruktur og spionage mod også nære allierede. I dansk offentlighed udmøntede dette sig i 2014 i en række konkrete medieafsløringer baseret på Snowden-arkivet: DR-journalisten Henrik Moltke søgte, sammen med Information-journalisterne Sebastian Gjerding og Anton Geist, adgang til materialet via dokumentaristen Laura Poitras i Berlin, hvorefter Information bl.a. publicerede dokumentation for, at NSA under og op til klimatopmødet COP15 i København i 2009 havde indsamlet oplysninger om andre landes forberedelser og forhandlingspositioner.
Samme kildekompleks blev brugt til for første gang, at beskrive et tophemmeligt samarbejde mellem NSA og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om såkaldt "kabeladgang". Historien var bl.a. understøttet af et NSA-talepapir fra 2012 til NSA-chefen Keith Alexander forud for et møde i København, hvor NSA’s engagement i "særlig adgang" og assistance til FE eksplicit nævnes. Den daværende forsvarsminister Nicolai Wammen ønskede ikke at kommentere de konkrete oplysninger, men udtalte, at efterretningssamarbejde skal foregå inden for dansk lov.
Den danske Whistleblower Navnet på den danske whistleblower er stadig ukendt for offentligheden. Han er født i ca. 1977, opvokset i Jylland, har læst computerteknologi og har en bachelorgrad i datalogi og matematik fra Københavns Universitet. Han beskrives ideologisk som "ræverød" socialist og antiimperialist. Han blev som "ung" ansat i FE kort efter terrorangrebet den 11. september 2001. Han var IT-specialist og en anerkendt "hacker" på FEs tekniske hovedkvarter på Sandagergård på Amager.
I ca. 2010 begynder vedkommende at interessere sig kritisk for FE’s kabelsamarbejde med USA. Med en kollega undersøger han i 2010 og 2011 selv samarbejdet, og finder frem til, at en "tredjedel af testdata fra kilden viste sig at være danske – langt mere end det, som aftalen med amerikanerne lagde op til". De FE-ansatte rejser kritikken for FE-ledelsen, men uden megen respons. Whistlebloweren udviklede angiveligt et tæt forhold til indhentningschef i FE, Henrik Berg, og som følge af Snowden-afsløringerne, fik NSA-samarbejdet fornyet interesse. I 2013 tillod Berg whistlebloweren, i samarbejde med 3 andre kollegaer, at påbegynde en intern undersøgelse af om USA misbrugte kabelaftalen til også at spionere mod danskere.