Pæredansk er et uformelt udtryk, der betyder helt igennem dansk. Synonymer er ærkedansk og kernedansk. Forstavelsen pære- er en omdannelse af det danske ord "pure" som igen stammer fra det latinske "pure", der ligesom på dansk betyder "ren" eller "fuldstændig".
Etymologi
Præfikset "pære-" har ikke noget med frugten pære at gøre, men er et forstærkende udtryk, der kommer fra det nu forældede adjektiv "pære", der menes at være en omdannelse af ordet "pure", der igen stammer fra det latinske pure, med betydningen "ren" eller "fuldstændig" på begge sprog, jf. også engelsk pure. Forstavelsen betyder altså "fuldstændigt" eller "helt og holdent" og bruges på lignende måde som rav-, smadder-, ærke- og lignende forstærkende orddele. I ældre dansk har man brugt udtrykket "det pæreste pøjt" i betydningen "det reneste vrøvl", og formentlig kommer udtrykkets betydning i moderne dansk herfra.
Forstavelsen pære- bruges i en række andre sammenhænge som pærelet, pærenemt, pærefuld og pæredum, og kan også bruges produktivt i nyskabelser. Ludvig Schrøder beskrev i sin bog højskolemanden Holger Begtrup som pære-grundtvigianer, og Gustav Wied skrev om en af sine romanpersoner, at han så pærehenrykt ud, når han sov (hvilket ikke var ment som en kompliment). Martin Andersen Nexø brugte i "Ungdomsår" udtrykket pærevanvid. Oehlenschlæger skrev om et skuespil "Af moraler er stykket pærefuld", og fru Heiberg mente i sine erindringer, at folk var pærefulde af forfængelighed. Anvendt på nationaliteter bruges udtrykket i dag nærmest kun om danskhed, men Ordbog over det danske Sprog beretter, at man tidligere godt kunne tale om, at en person var pærenorsk.
Dansk sprogbrug og sprogundervisning
Pæredansk bruges i sproglige sammenhænge sommetider om traditionel dansk sprogbrug, f.eks. i sammenligning med indvandrerprægede sociolekter. I 1998 skrev sprogforskerne Jens Normann Jørgensen og Tore Kristiansen kronikken "Pæredansk eller perkerdansk", hvor de forsøgte at rydde op i en række misforståelser om indvandreres sprogbrug. Her definerede de "pæredansk" ved, at taleren havde dansk som modersmål, og "perkerdansk" ved, at taleren havde dansk som andetsprog.Jørgensen, J. Normann & Tore Kristiansen: "Pæredansk eller perkerdansk". Kronik i Information. 4. februar 1998. Kronikken medførte efterfølgende en offentlig debat om problemstillingen.Opslag på dialekt.dk, Københavns Universitet, besøgt 21. december 2025.
Pæredansk er også navnet på en grundbog og andet undervisningsmateriale, som Gyldendal har udgivet til brug i danskundervisningen,Pæredansk. Komplet grundbog til DU 3 modul 4. Materiale på gyldendal.dk, besøgt 21. december 2025. og i 2011 blev der udgivet en antologi med titlen Pære-perker-dansk med 9 noveller og 10 tegneserier om at på én gang at være (eller blive opfattet som) fremmed og dansk.Klaus Rothstein: Tine Flyvholm (red.): Pære-perker-dansk. Anmeldelse af i Weekendavisen 7. januar 2011.Anne Lezuik: Pære-perker-dansk. Anmeldelse på litteratursiden.dk 7. februar 2011.
Tidligere blev forstavelsen "pære-" generelt betragtet som spøgende eller især nedsættende ifølge dets opslag i Ordbog over det danske Sprog, bind 17 fra 1937. "Pæredansk" er anført som "især spøgende eller nedsættende" i samme bind af ordbogen. Den nutidige Den Danske Ordbog beskriver sprogbrugen som "uformel", men hverken spøgende eller nedsættende, både for forstavelsen "pære-" og ordet "pæredansk".
Kilder
Kategori:Ord og vendinger Kategori:Dansk kultur Kategori:Dansk sprog