The Love That Remains (islandsk originaltitel: Ástin sem eftir er) er en islandsk dramafilm fra 2025, der er instrueret af Hlynur Pálmason, der også har skrevet manuskriptet og været fotograf på filmen. Samtidig er det hans egne tre børn, der spiller de tre børn i familien i handlingen, der er et stilfærdigt familiedrama om et ægtepar, der er gledet fra hinanden.
Hlynur Pálmason er uddannet på Den Danske Filmskole. I sine film skildrer han hjemlandet Islands natur med lokal fortrolighed og sans for de livsbetingelser, landskabet giver.
Filmen fik verdenspremiere på filmfestivalen i Cannes i 2025 udenfor konkurrence. Den fik dog den meget uofficielle -pris, der uddeles af festivalens filmkritikere til den bedste præstation af en hund - i dette tilfælde fårehunden Panda, der også havde en vigtig rolle i filmens familieliv.
Handling
Da ægteskabet mellem fiskeren Magnús og billedkunstneren Anna går i stykker, må de og deres tre børn finde fodfæste i en ny hverdag, hvor mange minder stadig binder dem sammen.
Medvirkende
Saga Garðarsdóttir som Anna Sverrir Gudnason som Magnús Ída Mekkín Hlynsdóttir som Ída Þorgils Hlynsson Grímur Hlynsson
Modtagelse
England
I The Guardian fik filmen tre stjerner ud af fem, og anmelderen kaldte filmen en forvirrende tragikomisk fortælling om et ægteskab, der er gået på grund. Han roste naturskildringerne, men mente, at instruktørens komiske tone udgjorde en underlig kontrast til den grundlæggende tragik i historien.
Danmark
Filmmagasinet Ekko gav filmen fem stjerner ud af seks og kaldte den en empatisk og menneskevarm familiefortælling om den svære løsrivelse fra partner og livsvidne, mens Kristeligt Dagblad tildelte fire stjerner.
I Politiken gav Nanna Frank Rasmussen fem hjerter. Hun kaldte den en smuk film om kunsten at leve det gode liv, og hvordan man mestrer det.Nanna Frank Rasmussen: Har du ondt i livet, er kunst altid god medicin. Anmeldelse i Politiken 18. december 2025.
Kilder
Eksterne henvisninger
Kategori:Film fra 2025 Kategori:Dramafilm fra Island