Erhvervsfiskeri er fangst af fisk og andre havdyr med henblik på handel og økonomisk profit, hovedsageligt fra vilde fiskebestande. Det forsyner mange lande verden over med store mængder fødevarer, men de, der udøver det som erhverv, må ofte sejle langt ud på åbent hav under vanskelige forhold. Storskala kommercielt fiskeri betegnes som industrielt fiskeri.
De største fiskerier ejes ikke kun af store selskaber, men også af små familier. For at tilpasse sig faldende fiskebestande og stigende efterspørgsel har mange fiskerivirksomheder reduceret bæredygtigheden af deres fangst ved at fiske længere nede i fødekæden. Dette har givet anledning til bekymring blandt fiskeriforvaltere og forskere, som advarer om, at havets økosystemer kan være i fare for at kollapse.
Kommercielle fiskere fanger en bred vifte af arter. Dog udgør et lille antal arter hovedparten af verdens fiskeri: sild, torsk, ansjos, tun, rødspætte, multe, blæksprutte, reje, laks, krabbe, hummer, østers og kammusling. Undtagen de fire sidstnævnte leverede alle i 1999 en verdensfangst på over en million ton, hvor sild og sardiner tilsammen stod for over 22 millioner ton. Mange andre arter fiskes i mindre mængder.
I 2016 blev der fanget omkring 171 millioner ton fisk, hvoraf cirka 88%– over 151 millioner ton – blev anvendt direkte til menneskeføde. Denne andel er steget markant siden 1960’erne, hvor den lå på 67 procent. Af de resterende 12 procent (omkring 20 millioner ton), som blev anvendt til ikke-fødevareformål, gik 74 procent (15 millioner ton) til fremstilling af fiskemel og fiskeolie. Resten (5 millioner ton) blev primært brugt som foder i akvakultur og til opdræt af husdyr og pelsdyr, til yngelproduktion (f.eks. fiskeyngel eller små voksne fisk til videre opdræt), som agn, i farmaceutisk brug og til dekorative formål.
Referencer