Københavns VUC (KVUC) er et voksenundervisningscenter (VUC) i København. Her kan unge og voksne modtage undervisning på grundskoleniveau (almen voksenuddannelse, AVU), gymnasialt niveau (højere forberedelseseksamen, HF, inklusive gymnasial supplering), forberedende voksenundervisning (FVU), undervisning for ordblinde samt videre- og efteruddannelse (VEU).

I 2014 havde VUC ca. 300 ansatte (årsværk) og ca. 2.300 årskursister (studerende)Årsrapport 2024 - Københavns Voksenuddannelsescenter. Mens en CPR-kursist kun kan tælle med én gang i løbet af et kursusår, bergnes årskursister ved at dividere kursustimetallet med det antal undervisningstimer, der er normen for den type uddannelse. Kursustimetallet beregnes ved at tage antallet af holdkursister og multiplicerer det med holdets antal lektionerVoksenuddannelse i tal 2003 - Undervisningsministeriet.

I 1978-1983 var alle voksenuddannelsescentre blevet amtskommunaleKøbenhavns Voksenuddannelsescenter (KVUC) - kk.dk. I 2001 blev Københavns Voksendudannelsescenter etableret med udgangspunkt i det daværende VUC-København og Vesterbro Enkeltfags-HF.Den videre proces med etablering af Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC) - kk.dk Siden 2007 har KVUC - ligesom øvrige voksenundervisningscentre - været en selvejende institution under staten. I 2024 havde KVUC indtægter for 263,5 mio. kr., heraf var ca. 4/5 fra tilskud og 1/5 deltagerbetaling og andre indtægter.

I januar 2024 flyttede KVUC fra det Sankt Petri Passage 1 (S1) og samlede dermed afdelingerne på to adresser; Vognmagergade 8 (V8) og Møntergade 5 (M5). S1 lå i det tidligere KTAS-hovedkvarter fra 1900-1909 (i dag Nuuday). V8 ligger i det tidligere hovedkvarter for Københavns Belysningsvæsen fra 1913 og tegnet af Gustav Bartholin Hagen i samarbejde med Rolf Schroeder, der har en såkaldt paternoster elevatorRiding the paternoster at Københavns Voksenuddannelsescenter Rider paternoster på KVUC - FL92002 - YouTube. M5 ligger Gutenberghus, der blev opført af hvad der nu er Egmont-koncernen af arkitekterne Preben Hansen og Poul Andreasen i 1962-1964Gutenberghus - indenforvoldene.dk, hvor der tidligere lå korsetfabrikken "Constant" fra 5. december 1885.Danmarks hovedstad København - III Del - Slaegtsbibliotek.dk

Referencer

Eksterne henvisninger Københavns VUC | Fleksibel uddannelse til unge og voksne

Kategori:Uddannelsesinstitutioner i Danmark Kategori:Voksenuddannelse