Agnes Miegel (født 9. marts 1879 i Königsberg, død 26. oktober 1964 i Bad Salzuflen) var en tysk forfatter, journalist og digter. Hun er bedst kendt for sine digte og noveller om Østpreussen, men også for sin aktive støtte til nazistpartiet NSDAP under Det Tredje Rige.

Biografi Agnes Miegel blev født i Königsberg i en protestantisk familie som datter af købmanden Gustav Adolf Miegel og Helene Hofer.

Hun gik på pigeskolen i Königsberg og boede derefter mellem 1894 og 1896 i Weimar, hvor hun skrev sine første digte. I 1898 tilbragte hun tre måneder i Paris, og i 1900 blev hun uddannet som sygeplejerske i et børnehospital i Berlin. Mellem 1902 og 1904 arbejdede hun som lærerinde på en pigeskole i Bristol i England. Hun påbegyndte senere læreruddannelse i Berlin, men måtte afbryde på grund af sygdom. I 1906 vendte hun tilbage til Königsberg for at passe sine syge forældre; moderen døde i 1913 og faderen i 1917.

Allerede i 1900 havde hendes første udgivelser tiltrukket opmærksomheden fra forfatteren Börries von Münchhausen, som hun lærte ast kende i Paris. Han finansierede udgivelsen af hendes første digtsamling og sidenhen støttede hendes arbejde.Gisela Brinker-Gabler, Karola Ludwig, Angela Wöffen: Lexikon deutschsprachiger Schriftstellerinnen 1800–1945. dtv, München 1986, . S. 220ff.

Miegel boede i Königsberg indtil kort før byens indtagelse i 1945 og skrev digte, noveller og journalistiske tekster. Under Det Tredje Rige erklærede hun åbent sin støtte til regimet. I 1933 underskrev hun Gelöbnis treuester Gefolgschaft, en erklæring fra 88 tyske forfattere om troskab mod Adolf Hitler. Samme år meldte hun sig ind i nazistpartiets kvindeafdeling,Ernst Klee: Das Kulturlexikon zum Dritten Reich. Wer war was vor und nach 1945. S. Fischer, Frankfurt am Main 2007, , s. 409. og i 1940 blev hun medlem af selve NSDAP.Ernst Klee: Das Kulturlexikon zum Dritten Reich. Wer war was vor und nach 1945. S. Fischer, Frankfurt am Main 2007, , S. 409. I 1944 blev hun optaget på den såkaldte Gottbegnadeten-Liste, en fortegnelse over kunstnere, som Hitler personligt fritog for krigstjeneste.

I februar 1945 flygtede hun med skib fra den fremrykkende Røde Hær til Danmark og opholdt sig i Oksbøl flygtningelejr indtil november 1946.

Hun bosatte sig i Bad Nenndorf, hvor hun skrev indtil sin død i 1964.

Litterær karriere Miegels første digtsamling, Gedichte, udkom i 1901. Indtil 1945 udgav hun 33 bøger med digte, noveller og skuespil. Hun skrev regelmæssigt for flere aviser, særligt Ostpreußische Zeitung og forskellige tidsskrifter. I sine tidlige år beskæftigede hun sig med almene temaer som menneskets livsforløb, natur, religion og historie, men hendes værker om Østpreussen blev de mest populære.

Hendes mest kendte tidlige digt er Die Frauen von Nidden (1907), hvor landsbyen Nidden (i dag Nida i Litauen) rammes af pest, og de overlevende kvinder lader sig begrave levende i sandet.

Under Det Tredje Rige skrev hun digte og fortællinger med nazistiske temaer, der glorificerede krigen og det tyske moderskab. Hun forfattede to oder til Adolf Hitler: Dem Führer (1936) og An den Führer, sidstnævnte udgivet i hendes bog Ostland (1938).

Efter 1945 blev disse værker udeladt i de fleste genudgivelser, hvilket bidrog til myten om hende som "apolitisk forfatter".

Efter 1949 skrev hun hovedsageligt nostalgiske digte om Østpreussen, bl.a. Du aber bleibst in mir (1949) og Es war ein Land (Der var et land, 1949). Disse skildrede hendes tabte hjemstavn og blev populære blandt de fordrevne tyskere fra Øst- og Centraleuropa.

I et digt fra 1951 opfordrede hun sine læsere til "nichts als den Haß zu hassen" ("ikke at hade andet end had"). Hun nægtede dog at tage afstand fra sin rolle under nazitiden og udtalte: Dies habe ich mit meinem Gott alleine abzumachen und mit niemand sonst ("Det må jeg gøre op med min Gud og ingen andre").

Hædersbevisninger Under sin levetid modtog Miegel adskillige priser: Kleist-prisen (1916), et æresdoktorat fra Universitetet i Königsberg (1924) og Goetheprisen fra byen Frankfurt am Main (1940). Hun blev æresborger i Königsberg i 1939 og i Bad Nenndorf i 1954.

Efter krigen modtog hun blandt andet Westfälischer Kulturpreis (1952), Großer Literaturpreis der Bayerischen Akademie der Schönen Künste (1959) og Kulturpreis der Landsmannschaft Westpreußen (1962).

Efter hendes død blev hendes hjem i Bad Nenndorf omdannet til Agnes-Miegel-Haus, et museum tilegnet hendes liv og værk.

Eftermæle Miegels ry blev alvorligt skadet i 1990’erne, da hendes hyldestdigte til Hitler blev genopdaget og offentliggjort på internettet. Det udløste debat om hendes nazistiske fortid. Mange skoler og veje opkaldt efter hende blev senere omdøbt — f.eks. blev Agnes-Miegel-Schule i Willich omdøbt til Astrid-Lindgren-Schule (2008), og Agnes-Miegel-Straße i St. Arnold blev ændret til Anne-Frank-Straße (2010).

Et omstridt monument over hende i Bad Nenndorf blev fjernet i 2015.

Værker (udvalg) Gedichte (1901) Die Frauen von Nidden (1907) Ostland (1938) Du aber bleibst in mir (1949) Es war ein Land (1949)

Referencer

Eksterne henvsininger Agnes-Miegel-Haus – officielt museum Agnes Miegel i Westpreussen-Lexikon

Kategori:Personer fra Königsberg Kategori:Kvindelige forfattere Kategori:Digtere fra Tyskland Kategori:Forfattere fra Tyskland Kategori:Journalister fra Tyskland Kategori:Nazister fra Tyskland