Aage Valdemar Seidenfaden (født 8. marts 1877 i Aarhus, død 7. januar 1966 i Gentofte) var en dansk politidirektør.
Han var politidirektør i København fra 1945 til 1948 og spillede en central rolle under Besættelsen som formand for Politimesterforeningen.
Biografi Aage Seidenfaden blev student fra Schneekloths Skole i 1895 og cand.jur. fra Københavns Universitet i 1901. Efter tre år som sagførerfuldmægtig i København blev han i 1903 overretssagfører, men deponerede sin bestalling få dage senere, da han fik ansættelse som fuldmægtig ved Øster og Vester herreder i Varde. I 1908 blev han by-, herreds- og birkefuldmægtig samt byrådssekretær i Hasle. Fire år senere overtog han stillingen som fuldmægtig ved Bornholms Amt og amtsrådssekretær i Rønne.
Ved retsreformen i 1919 blev Seidenfaden politimester, først i Randers, fra 1923 i Tønder og fra 1934 i Københavns Amts Nordre Birk. Som politimester i Randers vakte han opmærksomhed for sin beslutsomhed under strejkeurolighederne i foråret 1922, hvor han genoprettede roen ved at indsætte militæret.
Efter den tyske kapitulation i 1945 fortsatte Seidenfaden i sit embede og fungerede samtidig som politidirektør i København – først som konstitueret og fra 1946 som fastansat. Han var tillige beskikket som politikommandør for Storkøbenhavn i perioden 1945–46. Han tog sin afsked i 1948, et år efter at være fyldt 70 år, efter anmodning fra regeringen.
Besættelsen Under besættelsen spillede Aage Seidenfaden en central rolle som formand for Politimesterforeningen. Han deltog i vanskelige forhandlinger med den danske regering, ledende politikere og den tyske besættelsesmagt om politiets rolle og handlemuligheder.
Fra 1944 sendte han fortrolige beretninger om forhandlingerne til sin søn, Erik Seidenfaden, der som leder af den danske pressetjeneste i Stockholm formidlede oplysningerne videre til udlandet. Dermed bidrog Aage Seidenfaden til, at udenlandske medier fik indsigt i forholdene i det besatte Danmark.
Ved tyskernes aktion mod det danske politi den 19. september 1944 lykkedes det Seidenfaden at undslippe og gå under jorden. Sammen med politiinspektørerne Svend Holten og Einar Mellerup samt repræsentanter for politiets faglige organisationer påbegyndte han opbygningen af et illegalt politi i samarbejde med Frihedsrådet.
I løbet af kort tid lykkedes det at samle omkring 7.000 politifolk, der undgik deportation, i en undergrundsorganisation under Seidenfadens ledelse. Efter befrielsen blev han udnævnt til politidirektør i København – i en alder af 68 år. De første fem dage bestred han sin stilling fra Gentofte Museum i Øregårdsparken, hvor politiet midlertidigt havde hovedkvarter, indtil man kunne vende tilbage til Københavns Politigård, som først skulle gøres rent, efter at tyskerne havde efterladt bygningen i beskidt tilstand.
Med til at lede genopbygningen af politiet i de vanskelige efterkrigsår hørte eksekveringen af de dødsdomme, der blev idømt under retsopgøret. Seidenfanden blev sendt til Norge for at overvære den første henrettelse (af Vidkun Quisling). Han kommanderede selv ved de første to henrettelser, der gennemførtes i Danmark. Derudover brugte han energi på at genoprette politiets status og rydde op internt i politiet.
Han var censor ved Politiskolen indtil 1952 og ærespræsident for de nordiske politichefkonferencer.
Efter sin pensionering i 1948 udgav Seidenfaden i 1955 sine erindringer under titlen I politiets tjeneste.
Aage Seidenfaden døde i 1966 i Gentofte og blev urnebegravet på Løgumkloster Kirkegård.
Referencer
Kategori:Personer fra Aarhus Kategori:Studenter fra Statsgymnasiet Schneekloths Skole Kategori:Alumni fra Københavns Universitet Kategori:Jurister fra Danmark Kategori:Advokater fra Danmark Kategori:Embedsmænd fra Danmark Kategori:Danskere i 2. verdenskrig Kategori:Politifolk fra Danmark Kategori:Personer i 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Dannebrogsmænd Kategori:Kommandører af Dannebrog