Erik Alfred Reitzel-Nielsen (født 9. april 1908 i København, død 18. juli 1997 i Hellerup) var en dansk jurist, der i et tiår før og under besættelsen var formand for Juristforbundet, og som efter besættelsen blev idømt fængselsstraf for sine forbindelser med besættelsesmagten.

Tidlige år Han var søn af telegrafbestyrer i Det Store Nordiske Telegraf-Selskab Nehs Carl Henrik Viggo Reitzel-Nielsen (1861-1929) og hustru Agnete Bolette Catharina, født Brorson.Kraks Blå Bog 1943Kirkebog Citadels sogn Familien var bosiddende i Bergensgade 3 på Østerbro i København.Politiets Mandtaller, maj 1908

Han blev student fra Østre Borgerdydskolen i 1926 og cand.jur. i 1932.

Han var sagførerfuldmægtig 1932-1933, sekretær i Socialministeriet 1933-1937 og blev landsretssagfører i 1937. 22. maj 1936 blev han gift med Anna Elisabeth, født Holck Colding 21. oktober 1910 i København. Ægteparret fik 3 børn – en datter i 1937, en søn i 1939 og en søn i 1941.Folketælling 1940 Ehlersvej 12Dødsannonce om yngste søn 2017

Formand for Juristforbundet 1933-1943 Som 35-årig blev Reitzel-Nielsen 29. november 1933 valgt som ny formand for Juristforbundet. Han var på det tidspunkt fungerende sekretær i Socialministeriet."Juristforbundets historie” 1943

I hans 10-årige formandsperiode blev kvaliteten af forbundets faglige tidsskrift "Juristen" løftet væsentligt med hensyn til redaktion, fagligt niveau, udgivelseshyppighed og format. I tidsskriftets redaktionskomité sad bl.a. dr.jur. Carl Popp-Madsen, højesteretspræsident dr.jur. Troels G. Jørgensen, professor dr.jur. Frederik Vinding Kruse og Erik Reitzel-Nielsen selv. Én kilde betegner tidsskriftet som nazificeret i denne periode.”Frit Danmarks Hvidbog – Besættelsestiden i Dokumenter og Kommentarer” (1945) bind I, side 264

Internationalt juristsamarbejde Juristforbundet havde arbejdet for dannelse af en faglig, international juristorganisation og stillede på en juristkongres i Leipzig i maj 1939 forslag om nedsættelse af et udvalg til nærmere undersøgelse af spørgsmålet. Forslaget blev vedtaget og Reitzel-Nielsen blev valgt som formand for udvalget, der også havde deltagere fra Bulgarien, Holland, Italien, Spanien, Tyskland og Ungarn, og som fik formanden for det tyske juristforbund, rigsminister, Dr. Hans Frank som ”Ærespræsident”.Arbejderbladet 13. juni 1939

Den 13. juni 1939 kom rigsminister Hans Frank på invitation af Juristforbundet til København, hvor rigsministeren bl.a. skulle holde et foredrag om ”Retten som Bro mellem Landene”. I en stort opsat forsideomtale berettede den nazistiske avis ”Fædrelandet” med entusiasme om det store opbud, der på Hovedbanegården modtog rigsministeren og hans frue, herunder Reitzel-Nielsen som formand med frue, i spidsen for andre medlemmer af Juristforbundets bestyrelse med fruer, samt den tyske gesandt Cecil von Renthe-Fink med frue og andre tyske notabiliteter. Avisen kunne yderligere berette, at rigsministeren den følgende dag ville blive modtaget af Kong Christian X i privat audiens og senere aflægge besøg hos statsminister Stauning.Den nazistiske avis ”Fædrelandet” 13. juni 1939 Anderledes kritisk blev besøget omtalt i Arbejderbladet, som fremhævede, at det nedsatte udvalg – ud over Danmark og Holland – udelukkende havde deltagelse fra fascistiske stater.

Reitzel-Nielsen blev i 1939 korresponderende medlem af Akademie für Deutsches Recht.

Arbejdet med skabelsen af en international faglig juristorganisation gik i stå ved udbruddet af verdenskrigen, men blev genoptaget efter ønske fra Hans Frank, der indbød repræsentanter for tolv lande, herunder Danmark, til et stiftende møde i Berlin 3.-5. april 1941, hvori Danmark – i forståelse med Udenrigsministeriet – deltog med en delegation under ledelse af Reitzel-Nielsen, og hvori også deltog repræsentanter for Tyskland, Finland, Norge, Holland, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Italien, Spanien, Portugal og Japan, der på mødet stiftede ”Det internationale Retskammer”.. Et fotografi fra mødet, der fandt sted i en flagsmykket festsal med en stor hagekorsfane hos i , viser på talerstolen den italienske professor, dr. Guiseppe Lo Verde, og som tilhører i forgrunden ved talerstolen bl.a. formanden for det danske juristforbund.Foto med beskrivelse i Frihedsmuseets fotoarkiv

I Frit Danmark kunne man herom læse følgende: "Under Besættelsen har Troels G. Jørgensen i stigende Grad plejet Raad med Nazisten LRSagfører Reitzel-Nielsen. Han har efter alt at dømme haft en Finger med i Spillet, da Reitzel-Nielsen i April 1941 rejste til Tyskland for uden Mandat at indmelde Danmarks Jurister i det paa tysk Initiativ stiftede Internationale Retskammer, og man aner ogsaa hans Medvirken, da Udenrigs- og Justitsministeriet senere forbød den Generalforsamling i Juristforbundet, som Forbundets Medlemmer havde indvarslet for at gøre op med deres nazistiske Formand og hans Hjælpere."Frit Danmark 1943 nr. 7, Oktober 1943

Nationalsocialistisk dekoration Reitzel-Nielsen blev i september 1939 dekoreret med , der var indstiftet i 1937, og som – efter indstilling fra den tyske udenrigsminister og med godkendelse fra Hitler – blev tildelt udenlandske statsborgere.

Ansættelse i Statsministeriet Hans medvirken til etableringen, på Udenrigsministeriets opfordring, af det internationale juristsamarbejde i Berlin i foråret 1941 havde, med hans rolle som formand for Juristforbundet, skadet hans omdømme i en sådan grad, at han i juli 1942 så sig nødsaget til at bringe sin ansættelse som sagfører hos en københavnsk højesteretssagfører til ophør. I forlængelse heraf fremsatte han over for regeringen ønske om kompensation i form af en statslig ansættelse til en løn svarende til hans hidtidige sagførerindtægt. Også besættelsesmagten blev opmærksom på sagen og lagde efter forbindelse med ham pres på regeringen for at finde en løsning. Udgangen blev, at Reitzel-Nielsen i december 1942 blev ansat som kommitteret i Statsministeriet.Troels G. Jørgensen: To Skæbner, side 55, Arne Frost-Hansens Forlag, København 1950

Forbindelser med besættelsesmagten om regeringsdannelse I kølvandet på de politiske omvæltninger den 29. august 1943 rettede Reitzel-Nielsen i starten af september 1943 henvendelse til højesteretspræsident Troels G. Jørgensen med en opfordring til denne om at henvende sig til kong Christian X angående muligheden for dannelse af en ny dansk regering. Reitzel-Nielsen har herom selv refereret, at det i svensk radio den 25. september blev oplyst, at højesteretspræsidenten sammen med den tidligere formand for Juristforbundet havde udarbejdet et memorandum angående de statsretlige betænkeligheder ved den foreliggende situation, hvilket memorandum var tilstillet Kongen, der herefter havde indkaldt Nimandsudvalget, der afslog at medvirke til dannelsen af en regering, hvorefter Kongen med tilslutning af Kronprinsen udtalte, at han ikke ønskede at regere uden om Rigsdagen.Redegørelse af 7. april 1944 fra Reitzel-Nielsen til Den Parlamentariske Kommission I det illegale blad, Frit Danmark, blev forløbet beskrevet således: "... I den sidste Tid har Troels G. Jørgensen som bekendt været på Stikkerne for at få skabt en ny dansk Regering. Den 15. September skrev han - efter konference med Reitzel-Nielsen og Nazisten Dr.jur. Popp-Madsen, en Redegørelse for sine Synspunkter, som han gennem Kronprinsen tilstillede Kongen. Denne tilkaldte den 16. Scavenius, der tilrådede Hans Majestæt at udnævne en Embedsmandsregering, men Repræsentanter for de samarbejdende Partier frarådede samme Aften Kongen at medvirke til Udnævnelse af nogen Form for Ministerium ... Troels G. Jørgensen fik ikke noget Svar fra Hans Majestæt, men denne lod tilskrive Dr. Best, at Dir. Svenningsen kan meddele, at han kun agter at handle i Overensstemmelse med Rigsdagen." I samme måned udvekslede Reitzel-Nielsen på egen hånd med en danskfødt, tysk baronesse ved flere lejligheder synspunkter om ønskeligheden af at få dannet en ny dansk regering - synspunkter, som kvinden med hans vidende viderebragte til den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best, hvis reaktioner førte til et møde mellem Best og Reitzel-Nielsen.

I december 1943 drøftede Reitzel-Nielsen under et ophold på Broholm hos den nazistiske godsejer Jørgen Sehested de aktuelle politiske forhold, og Reitzel-Nielsen udarbejdede i maj 1944 efter et besøg af Sehested på dennes opfordring et memorandum om ønskeligheden af at få dannet en dansk regering. I juni måned udleverede Sehested under et møde i København det omhandlede memorandum til en norsk minister med opfordring til, at dette blev videregivet til den designerede norske udenrigsminister, konsul Finn Støren. Efterfølgende havde Reitzel-Nielsen forhandlinger om regeringsplanerne med Støren under dennes ophold i København såvel på vej til som tilbage fra forhandlinger i Berlin og tillige med to stedlige repræsentanter for besættelsesmagten.Ugeskrift for Retsvæsen 1948 side 537-545

Retsopgøret efter besættelsen Reitzel-Nielsen blev ved Københavns byrets dom 12. juli 1947 idømt 7 års fængsel for overtrædelse af straffelovstillæggets § 13. Fængselsstraffen blev af Østre Landsret 18. december samme år nedsat til 5 år. Han fik tillige frataget sine borgerlige rettigheder i 10 år og sin ret til at udøve virksomhed som sagfører for bestandig.Den parlamentariske kommissions beretninger vedrørende den tyske besættelse 1940-1945, Beretning nr. 9, side 55 Efter den pågældende bestemmelse straffedes med fængsel den, der var trådt i forbindelse med besættelsesmagten eller nogen dermed samarbejdende organisation eller person for at formå de tyske myndigheder til indskriden over for den danske regering eller andre danske myndigheder, eller som var trådt i forbindelse med besættelsesmagten om interesser, hvis varetagelse henhørte under de danske myndigheder.Lov nr. 259 af 1. juni 1945 om tillæg til borgerlig straffelov angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed

Landsretten kendte ham skyldig i tre forhold. Landsretten lagde til grund, at Reitzel-Nielsen i 1944 – i forlængelse af drøftelser om regeringsdannelse med godsejer Jørgen Sehested – ved flere lejligheder havde forhandlet med en fremtrædende repræsentant for den norske Quisling-regering under repræsentantens ophold i København på vej til og fra Berlin med henblik på drøftelse ønskeligheden af ved tysk pres at få dannet en ny dansk regering, og at Reitzel-Nielsen yderligere havde ført samtaler med to repræsentanter for besættelsesmagten om samme spørgsmål. I det andet forhold fastslog landsretten, at Reitzel-Nielsen i juni-december 1942 flere gange havde henvendt sig direkte eller via mellemmænd til repræsentanter for besættelsesmagten, herunder gesandt von Renthe-Fink og , for at få disse til at formå den danske regering til at skaffe ham en passende stilling inden for den danske statstjeneste, efter at han – i kølvandet på etableringen, med Udenrigsministeriets støtte, af det internationale juristsamarbejde, der med hans rolle som formand for Juristforbundet havde skadet hans omdømme – havde set sig nødsaget til at bringe sin ansættelse som sagfører hos højesteretssagfører Ejvind Møller til ophør. I det tredje forhold fandt landsretten, at Reitzel-Nielsen – i forlængelse af drøftelser om regeringsdannelse med højesteretspræsident Troels G. Jørgensen – i september 1943, dels personlig og dels via en tysk baronesse, der var hans klient, havde rettet henvendelse til Det Tyske Riges befuldmægtigede i Danmark, dr. Werner Best, angående mulig dannelse af en ny dansk regering.

Efter retsopgøret Reitzel-Nielsen var efter besættelsen aktiv inden for sprog- og litteraturforskning. Han var i 25 år amanuensis ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, hvor han medvirkede til en række udgivelser, bl.a. H.C. Andersens breve og dagbøger, Kingos samlede skrifter og Bjørnstjerne Bjørnssons breve.

Selv skrev han flerbinds-værket ”Danske Domme 1375-1662”.Nekrolog 29. juli 1997 i Berlingske Tidende