Ånd er et udtryk, der bruges om menneskets (højere) tænkning, sjæleliv og bevidsthed, således som den udfolder sig i filosofi, kunst, videnskab, kultur og religion.Schanz 2018 Fænomener som fornuft, intelligens, overvejelse, ide, værdi, forestilling, fantasi og kreativitet kommer ind under begrebet ”ånd”.
Tillægsordet "åndelig" betegner det, som vedrører menneskets bevidsthed, tænkning, kunstneriske virksomhed, intellektuelle begavelse, kulturliv eller religion. Ny forskning viser, at 82 procent af den danske befolkning oplever at have stærke åndelige behov.Stripp TA, Wehberg S, Büssing A, Koenig HG, Balboni TA, VanderWeele TJ, Søndergaard J, Hvidt NC. Spiritual needs in Denmark: a population-based cross-sectional survey linked to Danish national registers. Lancet Reg Health Eur. 2023 Mar 12;28:100602. doi: 10.1016/j.lanepe.2023.100602. ; PMCID: PMC10173272.https://www.sdu.dk/da/nyheder/forskningsnyheder/nyt-studie-vil-goere-op-med-tabu-om-aandelighed , backup
At være åndfuld er at være begavet eller indsigtsfuld, mens det at være åndløs er at være ideforladt eller mangle sans for åndelige værdier. At være åndssvag er at have nedsat intelligens.
Åndsfrihed er retten til at danne sig sine egne meninger og forestillinger og udtrykke dem uden censur og undertrykkelse af synspunkter.
I betydningen "bevidsthed" kan man groft set dele begrebet i to: Begrebet ånd kan både betegne (1) menneskets mentale dimension og (2) den ikke-materielle del af menneskets eller verdens natur. Ånd kan også bruges om et menneskes sindstilstand.
Etymologi Ordet ånd er sprogligt beslægtet med ”åndedræt”. Forbindelsen mellem ”ånd” og ”åndedræt” ses i flere andre sprog. Det hebraiske ord ruach (רוּחַ) betyder både ”ånd”, ”åndedræt” og ”vind”.The Hebrew Word Ruach and God´s Breath in our Lungs Det græske ord ”pneuma” (πνεῦμα) betyder ligeledes både ”ånd”, ”åndedræt” og "vind".C. Berg: Græsk-dansk ordbog til skolebrug, s. 648 Det latinske ord ”spiritus” (ånd) kommer af verbet ”spirare” (ånde, blæse). Åndedrættet blev altså set som et tegn på, at et væsen indeholdt mere en blot noget fysisk eller kødeligt.
Anvendelser
Biologi
Inden for biologien bruges ånd mest som betegnelse for åndedræt som livsbetingelse (jævnfør udtrykkene som "livsånde" og "opgive ånden" når man dør).ODS; opslag: Aand
I biologisk sammenhæng kan "ånd" nogle gange også bruges metaforisk til at beskrive essensen eller den unikke karakter af en organisme eller et system. "Ånd" kan således referere til egenskaber, der ikke er direkte målbare eller observerbare, men som stadig er vigtige for at forstå organismens funktion og adfærd. Biologer foretrækker dog generelt at bruge mere præcise og observerbare termer, når de diskuterer egenskaber og processer i levende organismer.
Kunst Ånd og åndelighed har spillet en rolle i kunsten frem til i dag. Tidligere var det et af kunstens hovedformål. Begrebet "ånd" i kan have forskellige betydninger og fortolkninger i moderne kunst, da kunstnere ofte udforsker og udtrykker komplekse ideer og følelser på forskellige måder. Åndelighed og begrebet ånd har manifesteret sig på forskellige måder i værker skabt af forskellige kunstnere inden for moderne kunst. thumb|Akvarel af Wassily Kandinsky 1923. Den russiske kunstner Wassily Kandinsky var en pioner inden for abstrakt kunst og blev kendt for at udforske forbindelsen mellem farver og følelser.Lindsay, Kenneth; Vergo, Peter (1994). Kandinsky: Complete Writings on Art. New York: Da Capo Press. Hans malerier som "Composition VII" og "Improvisation 28" anses for at have en åndelig dimension, hvor han forsøger at formidle følelsen af det transcendente gennem abstrakte former og farver.W. Kandinsky, 1977, Concerning The Spiritual In Art, Dover Kandinsky var synæstetisk, hvilket betyder, at han oplevede forbindelser mellem farver, former og lyde på en måde, der ikke er typisk for de fleste mennesker. Han troede, at farver og former havde en dyb spirituel betydning og kunne vække åndelige følelser. Han udforskede disse ideer i sit banebrydende værk "Concerning the Spiritual in Art" fra 1911. Kandinsky var en af de første kunstnere, der skiftede til fuld abstraktion, hvor han bevægede sig væk fra at repræsentere genkendelige objekter til at arbejde med ren form og farve. Han mente, at abstraktionen kunne nå dybere lag af åndelighed ved at omgå det konkrete og nå ind til det universelle. thumb|Lake George Reflection af Georgia O'Keeffe. Den amerikanske maler Georgia O'Keeffe er kendt for hendes abstraktioner af naturlige former, især blomster. Hendes værker som fx. "Black Iris" og "Sky Above Clouds IV" har undertoner af åndelighed og forbindelse til naturen.Weisman, C. (1982). O’Keeffe’s Art: Sacred Symbols and Spiritual Quest. Woman’s Art Journal, 3(2), 10–14. O'Keeffe var kendt for at forstørre og isolere objekter, især blomster, i hendes malerier. Dette skabte en nærmest abstrakt oplevelse, hvor beskueren kunne fordybe sig i detaljerne. Denne fordybelse kunne give en følelse af meditation eller åndelig refleksion. Mange af O'Keeffes værker, især blomsterne, blev set som symbolske og kunne repræsentere mere end blot naturen. De blev betragtet som åndelige ikoner, der kunne indgyde en følelse af det sublime - en fordybelse i noget større og mere transcendentalt. thumb|Akrylmaleri af Mark Rothko. Mark Rothko, en af hovedpersonerne i den abstrakte ekspressionisme, skabte store, farveintensive malerier, hvor farverne og deres arrangement skulle skabe en dyb følelsesmæssig oplevelse. Flere af hans værker som "No. 61 (Rust and Blue)" og "White Center" er blevet fortolket som åndelige og meditative.Arya, R. (2016). Reflections on the Spiritual in Rothko. Religion and the Arts, 20(3), 315-335 Rothkos farvevalg og arrangementer blev omhyggeligt udvalgt for at påvirke beskuerens følelser. Han mente, at farverne havde en dyb psykologisk virkning og kunne skabe en åndelig eller meditativ oplevelse. De store farvefelter i Rothkos malerier har en vis intensitet, og de inviterer beskueren til at fordybe sig i farvernes dybde. Dette kunne skabe en form for åndelig oplevelse, hvor beskueren følte sig trukket ind i maleriets indre rum.
Andre moderne kunstnere, der indarbejder en åndelig dimension, er blandt andre Yves Klein, James Lee Byers og Anish Kapoor. I Danmark var billedhuggere som Bertel Thorvaldsen og Sonja Ferlov på forskellig vis optaget af ånd.
Historie
Ånd har haft en betydning i moderne historieskrivning, hvor der også tales om åndshistorieFlora Italica. Da Thorvaldsens Museum fik besøg af en italiensk blomstereng - Arkivet, Thorvaldsens Museum. Betegnelsen dækker over studiet af ideernes, tankernes og princippernes historie samt den kulturelle og kunstneriske udvikling. I åndshistorie undersøger man, hvordan intellektuelle ideer og ideologier har formet samfundet og kulturen, og hvordan disse tanker har udviklet sig over tid. Dette kan omfatte analyser af litteratur, filosofi, kunst, videnskab og andre kulturelle udtryksformer.Hindrichs, G. Geistesgeschichte als Ideologie und als Versprechen. Dtsch Vierteljahrsschr Literaturwiss Geistesgesch97, 105–114 (2023) Tilgangen søger at afdække de dybere intellektuelle og kulturelle strømninger, der har påvirket samfundets udvikling. thumb|Friedrich Schlegel. Det er vigtigt at bemærke, at begrebet åndshistorie er tæt forbundet med den tyske tradition for historiefilosofi og humaniora.Die Geistesgeschichte und ihre Methoden Otto ISSN 0177-9389 Dette felt har produceret betydelige intellektuelle som Johann Gottfried Herder, Wilhelm Dilthey og andre, der har bidraget til at forme forståelsen af, hvordan ideer og kultur påvirker historien. "Geistesgeschichte" er et tysk udtryk, der stammer fra Friedrich Schlegel i 1808 og oversættes til "åndshistorie" på danskGeistesgeschichte | philosophy | Britannica. Dette udtryk refererer i tysk kultur til studiet af ideer, tanker og intellektuelle bevægelser gennem tidens løb. Åndshistorie går ud over traditionel politisk og økonomisk historie og fokuserer i stedet på udviklingen af ideer, filosofi, religion, kultur og intellektuelle strømninger.
Studiet af åndshistorie søger ofte at forstå, hvordan menneskelig ånd og åndelighed har været en konstant drivkraft i menneskets udvikling og kulturelle udtryk. Det kan være en tværfaglig tilgang, der kan involvere elementer af teologi, filosofi, antropologi, kunsthistorie og andre discipliner. Åndshistorie er tæt beslægtet med faget idehistorie.
Filosofi
Åndsbegrebet har betydning i senere filosofi, mens de oldgræske filosoffer Platon og Aristoteles taler om ideer og dyder. I Platons er det egentlige og virkelige almenbegrebet - det, han kaldte ideer - mens de fysiske fænomener, man kan iagttage, blot var skyggebilleder af ideen. Ideerne er tingens form (gr. ) eller væsen (gr. )Om tingens form: eidos) eller væsen (ousia), se Ontologi (filosofi)). Ideerne bliver hos Platon erkendt ved en slags syn; man skuer ideerne (idé: af idein, at se)Schanz, s. 33ø. Denne skuen af ideerne, som er fornuftens mål, optræder i dialogen, og den forudsætter maieutik (fødselshjælp, jordemoderkunst).Maieutik, jordmoderkunst: Sokrates' pædagogiske spørgemetode. (Jævnfør også Kierkegaard: "... jordemoder- ... --- …al sand hjælpen begynder med en Ydmygelse; hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaa, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den herskesygeste men den taalmodigste, at det at hjælpe er villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og ikke at forstaa hvad den Anden forstaar (1, s. 97) – pdf-fil Ideerne er "urbilledet" (paradeigma) for alle ting. De er uforanderlige og før enkelttingene (lat.universale ante rem), der kun har del i disse (gr. methexis).
Aristoteles’ etik fremsætter den første dydsetikAristoteles 2000. Målet for livet er lykke, eudaimonia. Vi opnår dette ved at være fornuftige og have en god karakter, der består af dyder. En dyd er ifølge Aristoteles det karaktertræk, der ligger et sted imellem to ekstremer. At besidde mod ligger således midt mellem det at være en kujon og det at være overmodig og ubesindig. Mennesket er selv ansvarligt for sin sjæls karakter.
Det åndelige aspekt fik også betydning i den hellensk-romerske filosofi kaldet stoicismeSløk 2016McNierney, M. (2020). The Stoic Way of Nature: A Pagan Spiritual Path. Pomegranate, 13–27A reminder that stoicism can be divine | Philosophy | The Guardian. Kernen i stoicismen er, at der ikke findes nogen højere autoritet end fornuften.Sløk, Johannes (2016). Stoikerne. Lindhardt og Ringhof Konsekvensen er, at den verden - naturen - som fornuften præsenterer os for, er den virkelige verden. Der findes ikke noget højere eller bagvedliggende, der ikke kan sanses og erkendes gennem fornuften. Naturen er bestemt og reguleret af rationelle principper. Den rationelle ånd, der gennemsyrer alt i naturen – også mennesket – er det, som skal forstås som GudEpiktet 2018. Dermed er Gud ikke uden for denne verden, men en uadskillelig del af den. Gud er verdens selvbevidsthed.