Lundenæs Slot, også kaldet Lundenæs Voldsted, var en borg opført i middelalderen, som lå sammenløbet af Skjern Å og Omme Å i Ringkøbing-Skjern Kommune. Anlægget fungerede som kongeligt administrations- og forsvarssæde for Lundenæs Len og var en vigtig kongeborg i Vestjylland. Den blev ødelagt under Grevens Fejde i 1500-tallet, blev genopført men brændte siden i 1621, hvorefter man opførte en ladegård lidt derfra. I dag fremstår stedet som en fredet borgbanke uden synlige bygningsrester. Det blev fredet i 1933.Lundenæs. kulturarv.dk. Hentet 29/8-2025

Historie Tidligste historie

Det præcise tidspunkt for opførslen kendes ikke, men det er formodentlig fra højmiddelalderen. Fæstningen bestod af en stor borgbanke på omrking 50 x 24 m og en omtrent dobbelt så stor forborg.Lundenæs Borgbanke. Historisk Atlas Hentet 29/8-2025 Skjern Ådal historie. Naturstyrelsen. Hentet 29/8-2025

Den 2. maj 1340 stod slaget ved Lundenæs mellem jyske oprørere under Niels Ebbesen og holstenerne, som var ved at opføre en fæstning ved Skjern Å. Ebbesen og hans mænd stormede og besejrede Holstenerne; mange tyske soldater blev dræbt eller flygtede, og deres byggeri blev ødelagt. Sejren gav oprørerne kontrol over det meste af Vestjylland, indtil andre slag fulgte samme år. Det er af nogle blevet tolket som værende Ludnenæs slot.Lundenæs Slot. Skjern Udviklingsforum. Hentet 29/8-2025

Slottet nævnes første gang i skriftlige kilder i 1406, hvor kong Erik af Pommern afholdt retterting her. Lundenæs Voldsted. Trap Danmark. Hentet 29/8-2025 Beliggenheden ved vadestedet over Skjern Å gjorde Lundenæs til et centralt knudepunkt for administration, forsvar og opkrævning af told. En anden kilder nævner dog, at Margrete 1. skulle have pantsat slottet til Ribebispen for 300 mark sølv allerede i 1387. Panten blev indløst igen i 1407, og slottet forblev under kongeligt kontrol.Lundenæs. danskeherregaarde.dk. Hentet 29/8-2025

Grevens Fejde og senere tid

Under Grevens Fejde blev Lundenæs igen ramt hårdt. I 1534 blev slottet angrebet af Skipper Clements bondehær. Lensmand Claus Bille kæmpede indædt, men måtte til sidst overgive sig til Johan Rantzaus hær. Slottet blev sat i brand og delvist ødelagt.

I 1621 rasede endnu en brand på borgen, og beslutningen blev, ikke at genopføre på fæstningen, men i stedet at bygge en ny hovedbygning og ladegård nord for Skjern Å.

I 1661 solgte kongen slottet til private ejere, hvorefter det blev en herregård med skiftende ejere. I 1707 opførtes en ny hovedbygning ved Ladegården, men i 1889 blev bygningerne revet ned, og jorden udstykket.

Lundenæs havde adgang til laksegårde og broindtægter i Skjern Å, hvilket var en vigtig indtægtskilde. Spor efter fangst (anlæg findes stadig i landskabet). Skiftende retstvister om fiskeri løb gennem 1600–1700-tallet, med bønderne sikret rettigheder først i 1888.Herregaardskortet: Lundenæs. Hentet 29/8-2025

Moderne tid Borgbanken blev fredet som fortidsminde i 1933. I dag fremstår anlægget som et græsklædt voldsted tilgængeligt via naturstier. Et mindesmærke, rejst i forbindelse med afvandingsprojekterne i 1960’erne, står ved borgbanken og bærer inskriptionen: "Ved sammenhold blev vundet frugtbar jord".

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune Kategori:Voldsteder i Skanderborg Amt