Det ukrainske mesterskab i ishockey 2017-18 var det 25. ukrainske mesterskab i ishockey for klubhold, og mesterskabet blev arrangeret af Ukraines Ishockeyforbund. Turneringen havde deltagelse af seks hold, der først spillede et grundspil, hvorfra alle seks hold gik videre til slutspillet om mesterskabet.
Mesterskabet blev vundet af Donbass Donetsk, der var blevet nr. 1 i grundspillet, og som i slutspilsfinalen besejrede grundspillets nr. 3, HK Krementjuk, med 4-1 i kampe, og dermed vandt mesterskabet for tredje sæson i træk og sjette gang i alt. Den femte og afgørende kamp i finaleserien blev spillet den 28. marts 2018 i Druzjivka, hvor Donbass afviklede sine hjemmekampe, og hvor hjemmeholdet sikrede sig titlen med en sejr på 3-0.
Hold
Mesterskabet havde deltagelse af seks hold, hvilket var samme antal som i den foregående sæson.
Hold Foregående sæson Bilyj Bars Bila TserkvaNr. 5Donbass Donetsk (M)MesterHalytski Levy Novojavorivsk (ny)Nyt holdHK KrementjukFinalistKryzjani Vovky Brovary (ny)Nyt holdMHK Dinamo Kharkiv (ny)Nyt hold(M) Forsvarende mester(ny) Nyt hold i mesterskabet
Donbass Donetsk spillede sine hjemmekampe i Druzjivka, ca. 90 km fra Donetsk, der lå inden for krigszonen, og derfor ikke kunne være vært for holdets kampe.
Grundspil
De seks hold spillede en ottedobbelt turnering alle-mod-alle, hvilket gav 40 kampe til hvert hold. Alle seks hold gik videre til slutspillet, men de to bedste kvalificerede sig direkte til semifinalerne.
Topscorere
Spiller KlubMålAssisterPoint Vladimir TjerdakMHK Dinamo Kharkiv444993 Ruslan RomasjtjenkoBilyj Bars Bila Tserkva285078 Ilja KorentjukHK Krementjuk264571 Dmytro DanylenkoBilyj Bars Bila Tserkva274067 Vladislav KutsevitjBilyj Bars Bila Tserkva203959
Slutspil
Slutspillet havde deltagelse af alle seks hold fra grundspillet. De to bedste hold i grundspillet trådte første ind i slutspillet i semifinaler, mens de øvrige fire hold startede i kvartfinalerne.
Kvartfinaler
I kvartfinalerne spillede grundspillets nr. 3-6 om to semifinalepladser. Opgørene blev spillet bedst af to kampe.
Semifinaler
I semifinalerne spillede grundspillets to bedste hold og de to vindere af kvartfinalerne om to finalepladser. Opgørene blev spillet bedst af fem kampe.
Finale
I finalen spillede de to vindere af semifinalerne om mesterskabet. Opgøret blev spillet bedst af syv kampe.
Topscorere
Spiller KlubMålAssisterPoint Vitalij LjalkaDonbass Donetsk61420 Viktor ZakharovDonbass Donetsk7613 Andrej DeniskinDonbass Donetsk5813 Dmytro TjenysjenkoHK Krementjuk5510 Anton BojkovHK Krementjuk459
Kilder / eksterne henvisninger
FHU - Чемпіонат України Сезон 2017-2018 Pointstreak - Українська хокейна ліга 2017/18 HK Levy - СЕЗОН 2017/2018. Чемпіонат України. УХЛ Hockey Archives - Championnat d'Ukraine 2017/18 EliteProspects - Ukraine 2017-2018
Noter
2017-18 Kategori:Ishockey i 2017 Kategori:Ishockey i 2018