Pavel Friedmann (7. januar 1921 – 29. september 1944) var en jødisk tjekkoslovakisk digter, der blev myrdet i Holocaust. Han blev posthumt berømt for sit digt "Sommerfuglen" thumb thumb|PikiWiki Israel 4153 Beit Terezin Givat Haim

Biografi Friedmann blev født i Prag. Der vides meget lidt om hans tidlige liv. Da han var 21, fik den tyske besættelsesmagt ham transporteret fra Prag til koncentrationslejren Theresienstadt i militærgarnisonsbyen Terezín (tysk: Theresienstadt), i det der nu er den tjekkiske republik. Hans ankomst blev registreret 28. april 1942.

4. juni 1942 skrev han digtet "Sommerfuglen" på et tyndt stykke kopipapir. Efter befrielsen af Tjekkoslovakiet blev flere af hans digte fundet, og efterfølgende doneret til det statslige jødiske museum (nu Prags Jødiske Museum).

29. september 1944 blev han deporteret til Auschwitz koncentrationslejren, hvor han blev myrdet.

Sommerfuglen

Teksten til Sommerfuglen blev opdaget i Theresienstadt efter koncentrationslejren blev befriet. Digtet har været medtaget i samlinger af børneliteratur fra Holocaust-perioden, mest kendt i antologien I Never Saw Another Butterfly, oprindeligt udgivet af Hana Volavková og Jiří Weil i 1959. Digtet inspirerede også Sommerfugleprojektet (Butterfly Project) fra Holocaust Museum Houston, en udstilling hvor 1,5 millioner papirsommerfugle blev skabt som et symbol på det antal børn der blev myrdet i Holocaust. Sommerfuglen har inspireret mange kunstværker der mindes børnene fra Holocaust, herunder en sangcyklus og et skuespil.

Sommerfuglen (dansk oversættelse) Den sidste den allersidste så gul, så blændende gul som en tåre fra solen der falder på den hvide klippe så lysende gul den allersidste

Let fløj den op i luften svævende på sine gule vinger og kyssede verden farvel

Om nogle dage er det min syvende uge i ghettoen her fandt min familie mig mælkebøttens blomster kalder på mig og kastaniens hvide lys i gården

Men jeg har ikke set en eneste sommerfugl den jeg så, var den sidste - i ghettoen er der ingen sommerfugle

Pavel Friedmann (1921 - 1944)

Referencer

Kategori:Holocaust