Skolevalget 2026 var det sjette skolevalg i Danmark. Skolevalget fandt sted 29. januar 2026 som afslutningen på et 3-ugers skoleforløb for ca. 70.000 danske skoleelever. Skolevalgets største parti blev Socialdemokratiet med en stemmefremgang på 7 % i forhold til Skolevalg 2024, idet partiet i 2026 fik 23 % af stemmerne. På andenpladsen kom Liberal Alliance, der gik tilbage med knap 14 % til 16,4 %. Det tredjestørste parti var Venstre, der næsten uforandret fik 9,8 % af stemmerne.

Skolevalget blev udskrevet af statsminister Mette Frederiksen 11. januar 2026, hvilket samtidig var starten på et 3-ugers undervisningsforløb, hvor skoleelever i 8., 9. og 10. klasse arbejdede med en række politiske mærkesager og andre partirelaterede aktiviteter. Forløbet var arrangeret af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Skolevalg 2026 satte i særlig grad fokus på, hvordan den politiske debat kunne foregå i en god tone.

Forberedelserne til skolevalget var præget af, at Folketingets Præsidium helt usædvanligt i foråret 2025 valgte at afvise, at et forslag til mærkesag om anerkendelse af Palæstina som selvstændig stat kunne indgå i skolevalget. Beslutningen blev kritiseret af bl.a. Danmarks Lærerforening og Danske Skoleelever.

Baggrund

Skolevalget er et valg for danske skoleelever i 8., 9. og 10. klasser. Ved valget får eleverne udleveret valgkort og stemmesedler, og der bliver stillet stemmebokse og valgurner op på skolerne. Til valget kan de politiske ungdomsorganisationer stille op, hvis moderpartier er opstillingsberettigede til folketingsvalg.

Ideen om at afholde skolevalg kommer oprindeligt fra Valgretskommissionen, der blev nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd efter kommunalvalget 2009. Skolevalg er finansieret af Folketinget og Undervisningsministeriet og er udviklet i samarbejde med bl.a. fagkonsulenterne i samfundsfag fra CFU’ere i hele landet. Der har været afholdt landsdækkende skolevalg i Danmark siden 2015. Normalt afholdes valgene med to års mellemrum, siden COVID-19-pandemien i januar i hvert lige årstal.

Forløb

Inden valget blev der udpeget 20-24 forskellige mærkesager, hvorfra eleverne skulle udvælge tre, som de derefter arbejdede med i undervisningen. I skolevalgets tredje og sidste uge valgte de politiske ungdomspartier, hvilke mærkesager de ville gå til valg på, og der blev afholdt en række debatter med ungdomspartierne på skoler landet over.

I alt 700 skoler fra 95 kommuner deltog ifølge Folketinget i Skolevalg 2026. I den afsluttende uge blev der afholdt politiske debatter på omkring 400 skoler, hvilket var rekord.

Kontrovers om anerkendelse af Palæstina som mærkesag

Blandt de forslag til mærkesager, som de forskellige ungdomspartier året før havde sendt ind som forberedelse til Skolevalg 2026, var et forslag om anerkendelse af Palæstina som selvstændig stat. Styregruppen bag valget var imidlertid uenige, om denne mærkesag burde indgå i det endelige materiale, og derfor blev spørgsmålet helt usædvanligt taget op af Folketingets Præsidium, hvor et flertal på fire ud af de fem præsidiemedlemmer i maj 2025 afviste, at mærkesagen om anerkendelse af Palæstina måtte være en af de officielle mærkesager ved det følgende års skolevalg.Politiken Folkeskoleelever får forbud mod at debattere Palæstina. Artikel på politiken.dk 15. maj 2025.Palæstina-debat må ikke være tema til næste års skolevalg. Nyhed på nyheder.tv2.dk 15. maj 2025. Begrundelsen var, at de tre uger, som skolevalget løb i, var for kort og gav "begrænset mulighed for at sikre en tryg og inkluderende undervisning om mærkesagen med Palæstina".Ungdomspolitikere: En 'klar fejl', at Palæstina udelukkes fra skolevalget. Nyhed på dr.dk 16. maj 2025.

Beslutningen om at udelukke emnet fra listen af mærkesager vakte skarp kritik fra en række ungdomspartier, Danmarks LærerforeningLærerformand om Palæstina-forbud: »Politikerne skal hverken pålægge eller forbyde lærerne noget«. Artikel på skolemonitor.dk 16. maj 2025. og Danske Skoleelever. Såvel lærernes som elevernes organisationer mente, at der var tale om en indskrænknig af ytringsfriheden.Artikel på berlingske.dk 16. maj 2025. Tore Vincents Olsen, lektor i politisk teori på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, kaldte beslutningen umyndiggørende og et brud med et demokratisk princip og mente, at det kunne gøre hele skolevalget til en problematisk proces, når nogle af ungdomspartierne kunne hævde, at de var blevet udelukket fra debatten, fordi deres mærkesag ikke måtte diskuteres. Jonas Lieberkind, lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, mente, at skolevalget kunne være en pædagogisk mulighed for at tage en diskussion om, hvordan man debatterer svære emner.Ekspert: Selvfølgelig er elevers forbud mod at diskutere Palæstina problematisk. Artikel på politiken.dk 16. maj 2025.

Mærkesager ved Skolevalg 2026

Følgende mærkesager optrådte ved skolevalget i 2026:

Ud for hver mærkesag står, hvilke mærkesager ungdomspartierne valgte som deres.

Bevar mobiltelefoner i skolen Hæv bundfradraget Fjern elevbetaling på efterskoler Stop afbrænding af nyt tøj Danmark skal ud af EU Politibetjente skal bære kropskamera Bevar 10. klasse og hf Gør karakterer valgfrie i skolen Giv skattebetalt kørekort til 16-årige Fjern brugerbetaling på offentlig transport Legaliser cannabis Gratis menstruationsprodukter på alle skoler Indskriv retten til et rent og sundt miljø i grundloven Sænk momsen på frugt og grønt Gør skoledagen kortere Giv dansk statsborgerskab i 18-års fødselsdagsgave Sænk valgretsalderen til 15 år Indfør atomkraft i Danmark Afskaf topskatten Indfør gratis tandlæge Indfør hårdere straffe for knivstikkeri

Resultater PartiLederFolketingsvalg 2022Skolevalg 2024Skolevalg 2026ÆndringDanmarks Socialdemokratiske UngdomKatrine Evelyn Jensen27,50 % 50 mandater15,99 % 29 mandater23,03% 41 mandater 7,04% 12 mandaterLiberal Alliances UngdomTobias Jæger Pagh7,89 % 14 mandater30,15 % 55 mandater16,37% 29 mandater 13,78% 26 mandaterVenstres UngdomJens Paaske Klausen13,32 % 23 mandater9,81 % 18 mandater9,84% 17 mandater 0,03% 1 mandatRød-Grøn UngdomSarah Abildskov5,13 % 9 mandater6,97 % 12 mandater9,57% 17 mandater 2,60% 5 mandaterDansk Folkepartis UngdomThomas Kastrup Christensen2,64 % 5 mandater5,18 % 9 mandater8,89% 16 mandater 3,71 7 mandaterKonservativ UngdomJacob Feldborg Andersen5,51 % 10 mandater8,03 % 14 mandater8,86% 16 mandater 0,83% 2 mandaterRadikal UngdomAnastasia Milthers3,79 % 7 mandater8,72 % 15 mandater8,54% 15 mandater 0,18% 0 mandaterSF UngdomJesper Dyhrberg8,30 % 15 mandater5,60 % 12 mandater7,71% 14 mandater 2,11% 2 mandaterUnge ModeraterTobias Marney9,27 % 16 mandater4,69 % 8 mandater3,48% 6 mandater 1,21% 2 mandaterDanmarksdemokraternes UngdomPatrick Culmsee Bryhl Madsen8,12 % 14 mandater3,06 % 5 mandater2,49% 4 mandater 0,57% 1 mandatAlternativets UngeAnton Gregersen3,33 % 6 mandater1,80 % 0 mandater1,22% 0 mandater 0,58% 0 mandater

Kilder

Eksterne henvisninger

Skolevalg.dk

26 Kategori:Begivenheder i 2026