Herbert Garvens, i 1908 efter faderens ophøjelse til arveadelen von Garvens-Garvensburg (født 24. september 1883 i Hannover, død 9. september 1953 på Bornholm) var en tysk-dansk og gallerist.Böttcher: Hannoversches biographisches Lexikon; s. 125

Familie og forretningsmand

Som yngste søn af fabrikanten Wilhelm Garvens uddannede Herbert von Garvens sig til forretningsmand i Hamborg-afdelingen af sin fars firma, "Garvenswerke", og arbejdede som praktikant der i en periode, samt blev udsendt til London og New York. Hans affinitet til bøger og kunst blev i en tidlig alder tydelig, under hans rejser i forretningsøjemed.

I 1908 blev familien Garvens af prins Frederik af Waldeck-Pyrmont ophøjet til arvelig adel.

Kunstsamler og galleri Efter at have besøgt den belgiske maler i Oostende i 1910 begyndte Herbert von Garvens at samle samtidskunst, herunder værker af Wassily Kandinsky, Robert Delaunay, Oskar Kokoschka, Marc Chagall, Fernand Léger, Edvard Munch, Emil Nolde og Karl Schmidt-Rottluff. Bernhard Hoetger henledte hans opmærksomhed på Paula Modersohn-Becker. http://www.artnet.de/Artists/LotDetailPage.aspx?lot_id=5A3D54BD563944A1CA2C01EA6A68400C

Efter faderens død i 1913 overtog han og broderen Wolfgang familievirksomheden "Garvenswerke" og satte Alfred Götzl til at lede de østrigske operationer.

Han var en nær ven af kunsthistorikeren og blev medstifter af i 1916.

I 1917 gjorde Herbert von Garvens tjeneste som reserveofficer i det sydlige Frankrig og blev taget til fange. Han tilbragte 1918/19 på , hvor han organiserede en lille kunstudstilling med reproduktioner og musikaftener med kunsthistorikeren og lejrbibliotekaren . Her mødte han også .

På en tur over Stillehavet besøgte han blandt andet Japan, Kina, Java, Korea, Bali, Sumatra og Indien, hvor han indkøbte ting til sin samling.

I begyndelsen af 1920 vendte Herbert von Garvens tilbage til Hannover i Tyskland, fik sit bibliotek katalogiseret af Hanns Krenz og grundlagde den 1. oktober 1920 "Galerie von Garvens" i forældrenes villa med Krenz som administrerende direktør. De organiserede 26 udstillinger af samtidskunst, herunder udstillinger af Willi Baumeister, , George Grosz, , Kurt Schwitters og . De viste også fjernøstlig kunst, og i februar 1921 vistes Heidelberg-samlingen med kunst af psykisk sygehttp://www.art.org/Brand%20Claussen%20-%20The%20Collection%20of%20Works%20of%20Art%20in%20the%20Psychiatric%20Clinic,%20Heidelberg.pdf og af excentrikere som – og i 1922 . "Galerie von Garvens" lukkede i november 1923, og Wallraf-Richartz-Museum i Köln håbede på at overtage Garvens samling, men det mislykkedes.

Herbert von Garvens tog det meste af samlingen med til Bornholm, da han flyttede dertil i 1936.Galerie des 20. Jahrhunderts hentet 22. november 2024

Familiens firma "Garvenswerke" gik konkurs i 1930,Karl Schrader overtog fabrikken i Wülfel. og blev senere likvideret den 30. juli 1943.http://www.albert-gieseler.de/dampf_de/firmen8/firmadet80482.shtml

Eksil i Danmark

Herbert von Garvens galleri, hvor han arbejdede med tidens avantgardekunst, var uforeneligt med den spirende nazismes kunstpolitik i Tyskland, og han valgte i 1936 at flytte til Bornholm. Her boede han frem til sin død i 1953.

Herbert von Garvens havde allerede lært Bornholm at kende i 1920érne. Han erhvervede den tomme gård Abildgård i Sandkås, Allinge, og flyttede ind i den i 1932. Betydelige dele af hans moderne samling blev hemmeligt reddet til Bornholm før 1933.Birgit S. Nielsen: Herbert von Garvens. Galerist, Kunstsammler. In: Exil in Dänemark, hg. v. Willy Dähnhardt und Birgit S. Nielsen, Heide 1993, S. 363–366. Fra 1936 og derefter vendte han ikke længere tilbage til Tyskland.

Da Herbert von Garvens ikke vendte tilbage til Tyskland, blev hans ejendom og tilbageværende formue beslaglagt, og med ét var Herbert von Garvens ikke længere velhavende, og han måtte skaffe sig penge ved at sælge ud af blandt andet sølv og antikviteter.

Herbert von Garvens drev et åbent hus på Bornholm, der tiltrak mange emigranter og danske kunstnere, heriblandt Asger Jorn, Else Alfelt, Carl-Henning Pedersen, Sven Dalsgaard, Anna Thommesen og Erik Thommesen, Henry Heerup, Harald Isenstein, Ole Sarvig og mange andre kunstnere, som siden er blevet store navne i dansk billedkunst, skabte bånd til Bornholm via ophold på Abildgård.

Går under jorden Maleren Eli Rasmussen blev en nær ven og boede fra 1939 hos von Garvens. I juni 1943 måtte Herbert von Garvens som civil tysker forlade Bornholm, efter at øen af Søværnets Overkommando blev erklæret sikkerhedsområde. Han blev indkvarteret i Eli Rasmussens hus i Lyngby ved København, hvor han med risiko for sit liv i nogle uger gemte en modstandsmand. Fra september 1944 måtte han leve med falske dokumenter og under falsk navn for at undgå de tyske besættelsesmyndigheders kontrol. Efter krigens afslutning i 1945 modtog von Garvens adskillige fritagelsesbreve, så hans ejendom i Danmark ikke blev konfiskeret, i modsætning til hvad det var normalt for tyske statsborgere. Han vendte tilbage til Bornholm fra sit ophold i Lyngby, og fik dansk statsborgerskab i 1951.

Spredt for alle vinde En dag i midten af 1950'erne bugnede de store facadevinduer hos auktionshuset Bruun Rasmussen i København af fantastiske kunstskatte til salg. Herbert von Garvens var død i 1953, og blandt de kunstnere, som nu var udstillet hos auktionshuset og på vej under hammeren, var hans kunstsamling med store navne som den russiske maler Wassily Kandinsky, den franske kubist Fernand Léger, belgiske James Ensor og schweizeren Paul Klee. Med andre ord en række af datidens helt store kunstnere. Men repræsentanter fra den afdøde kunstsamlers familie og repræsentanter fra Stuttgarter Kunstkabinett kom til København og hævdede deres ret til 30 af de mest betydningsfulde værker. Disse blev taget ud af auktionshuset i Bredgade og kørt til Tyskland, hvor de blev solgt ud i Europa. Bruun Rasmussen fik kun lov til at sælge resterne.

Den største del af von Garvens samling blev auktioneret i 1955 i Stuttgart Art Cabinet af Roman Norbert Ketterer, som forskede i og markedsførte eksisterende beholdninger af moderne kunst over hele verden, som tidligere var blevet klassificeret som degenereret.

Gravsted Herbert von Garvens er begravet ved Sankt Ols Kirke på Bornholm.

Litteratur Herbert von Garvens på Bornholm, Mogens Lau, 300 sider, Bornholms Kunstmuseum, 2024, Zwei Jahre Galerie von Garvens, Hannover 1922. Der Galerist Herbert von Garvens – ein Sammler und Kunstfreund. In: Hannoversche Geschichtsblätter, Neue Folge; Band 60. Henning Rischbieter: Die zwanziger Jahre in Hannover: Bildende Kunst, Literatur, Theater, Tanz, Architektur 1916-1933. Ausstellungskatalog Kunstverein Hannover vom 12. August bis 30. September 1962, Hannover 1962. darin: Galerie und Sammlung von Garvens, S. 61 – 69, mit Daten und Titel der 26 Ausstellungen von Oktober 1920 bis Dezember 1923. Katrin Vester: Herbert von Garvens-Garvensburg. Sammler und Galerist im Hannover der frühen Zwanziger Jahre, Hamburg 1989. Birgit S. Nielsen: Herbert von Garvens. Galerist, Kunstsammler. In: Exil in Dänemark. Deutschsprachige Wissenschaftler, Künstler und Schriftsteller im dänischen Exil nach 1933, hg. v. Willy Dähnhardt und Birgit S. Nielsen, Heide 1993, S. 363–366. Gwendolen Webster: Herbert von Garvens and Kurt Schwitters. In: Sch... The Kurt Schwitters Society Journal No. 3, 2013, S. 40–55, .

Referencer

Kategori:Kunstsamlere fra Danmark Kategori:Kunstsamlere fra Tyskland