Lærke Kløvedal (født 18. september 1978 i København) er en dansk journalist, forfatter, filmproducer og podcastvært.

Lærke Kløvedal er datter af Troels Kløvedal og sygeplejerske Maiken Kløvedal. Hun blev født på Amager. Hun er opvokset i Thy hvor hun flyttede til med sin mor. Oprindeligt er hun uddannet filmproducer fra Super16. Efter ti år i branchen læste hun til journalist og dimmiterede fra Syddansk Universitet i 2013.

Herefter blev hun ansat i DR som blandt andet vært og redaktionschef. Derefter kom hun til Politiken som madanmelder, hvilket hun fortsat er pr. 2026. I 2019 udviklede hun podcasten Det sidste måltid, der blev produceret af Radio4 og som blev en lyttermæssig succes. I 2021 fik Det sidste måltid en Prix Audio for Årets Samtale, i 2023 fik programmet prisen for Årets radioprogram samme sted. I 2024 rykkede Det sidste måltid til DR LYD, hvor der i 2026 fortsat bliver sendt nye programmer.

I 2023 udgav Lærke Kløvedal erindringsfortællingen Sømærke, der blev en bestseller og en anmeldersucces. Sømærke vandt prisen som Årets Lydbog hos Prix Audio 2024 og blev Årets roman hos Mofibo Awards 2025.

Siden 2013 har hun været samboende med professor og centerleder Peter Bro, gift i 2025.

Lærke Kløvedal blev i 2026 medlem af Cavlingkomitéen.

Bibliografi Sømærke, Lærke Kløvedal og Gutkind Forlag A/S, København 2023

Filmografi Nordkraft (2005, castingassistent) Voksne mennesker (2005, producerassistent) Cecilie (2007, produktionsassistent)

Referencer

Kategori:Personer fra København Kategori:Journalister fra Danmark Kategori:Filmproducere fra Danmark Kategori:Studieværter fra Danmark Kategori:Ansatte i DR Kategori:Journalister ved Politiken Kategori:Alumni fra Syddansk Universitet Kategori:Madanmeldere fra Danmark Kategori:Selvbiografer fra Danmark