Thomas Harper Ince (født 16. november 1880, død 19. november 1924) var en amerikansk filmskaber i stumfilmæraen. Although in later years Ince would remove two years from his age, he wrote on his Draft Registration Card that he was born in 1880. His christening records also show a birth date of 1880. Ince var kendt som "The Father of the Western" og producerede mere end 800 film.
Ince revolutionerede filmindustrien ved at skabe det første store Hollywood-studie og opfandt filmproduktion ved at introducere " samlebånds-systemet E i skabelsen af film. Han byggede som den første filmmogul sit eget filmstudie kaldet "Inceville" i Palisades Highlands i Los Angeles. Ince var også medvirkende til at udvikle rollen som filmproducer. Tre af hans film, The Italian (1915), som han skrev manuskriptet til, Præsten fra Byen Blace-Center (Hell's Hinges, 1916) og Menneskehedens Svøbe (Civilization, 1916), som han instruerede er udvalgt til bevaring af det amerikanske National Film Registry. Han indgik senere et partnerskab med D.W. Griffith og Mack Sennett for at danne Triangle Motion Picture Company, der i dag er en del af Sony Pictures. Han byggede senere et nyt studie omkring en kilometer fra Triangle, hvor Culver Studios i dag er beliggende.
Inces døde i en alder af 44 år på højden af sin karriere, efter at han blev alvorligt syg ombord på mediemagnaten William Randolph Hearsts private yacht. Den officielle dødsårsag var hjertesvigt, men dødsfaldet har forårsaget mange spekulationer og konspirationsteorier. Taves' extensive biography contains a strong rebuttal to the much rumored murder of Thomas Ince; see pp. 1-13.
Liv og karriere left|thumb| Thomas Ince, ca. 1910 Thomas Harper Ince blev født den 16. november 1880 i Newport, Rhode Island som den mellemste af tre sønner og en datter af de engelske immigranter, John E. og Emma Ince.Emma Brennan Ince;(mother of Thomas) Internet Broadway Database Hans far var født i Wigan, i Lancashire i 1841, og var den yngste af ni drenge, der meldte sig til den britiske flåde som "krudtaber" ("powder monkey") og som senere afmønstrede i San Francisco, hvor han arbejdede som journalist og kulminearbejder. Omkring 1887, da Ince var omkring syv, flyttede familien til Manhattan for at finde arbejde på teatrene. Inces far arbejdede som både skuespiller og musikalsk agent, og hans mor, Ince selv, søsteren Bertha og brødrene, John og Ralph arbejdede alle som skuespillere. Ince fik sin Broadway- debut som 15-årig i en lille rolle i James A. Hernes skuespil Shore Acres. Han fik også arbejde som kontordreng for teaterchefen Daniel Frohman. Han dannede senere et mislykket vaudeville- selskab, "Thomas H. Ince and His Comedians", i Atlantic Highlands, New Jersey. I 1907 mødte Ince skuespillerinden Elinor Kershaw ("Nell"), og parret blev gift den 19. oktober samme år. De fik tre børn.
Inces karriere indenfor film begyndte i 1910 efter et tilfældigt møde i New York City med en medarbejder fra hans gamle skuespillertrup, William S. Hart, hvilket ledte til en skuespillerrolle for The Biograph Company, der var drevet af Inces kommende kompagnon, D.W. Griffith. Griffith var imponeret over Ince og ansatte ham som produktionskoordinator hos Biograph. Dette førte til arbejde med at koordinere produktioner hos Carl Laemmles Independent Motion Pictures Co. (IMP). Samme år var en instruktør hos IMP ikke i stand til at færdiggøre arbejdet med en lille spillefilm, og Ince tilbød at gøre filmen færdig som instruktør. Laemmle var imponeret over den unge mand og sendte ham til Cuba for at lave enkelt spolet spillefilm med sine nye stjerner, Mary Pickford og Owen Moore, uden for rækkevidde af Thomas Edisons Motion Picture Patents Company - et selskab, der forsøgte at opnå monopol i filmbranchen og bekæmpede alle uafhængige produktionsselskaber.
Konflikten mellem Edisons Motion Picture Patents Co. og den uafhængige branche intensiveredes, og Ince vurderede, at det var nødvendigt at flytte til Californien for at undslippe presset fra Edisons firma. Ince fandt ud af, at skuespiller-finansmanden Charles O. Baumann (1874-1931), der ejede New York Motion Picture Company (NYMP) sammen med skuespiller-forfatteren Adam Kessel, Jr. (1866-1946) havde etableret et studie på vestkysten ved navn Bison Studios i Edendale (det nuværende Echo Park) for at lave westerns. Ince ønskede at få jobbet som instruktør af disse westernfilm, og han mødte herefter op på Baumanns kontor og bad om jobbet.
Sammen med sin unge hustru og et lille følge af filmfolk flyttede Ince til Bison Studios for at begynde arbejdet med det samme. Han måtte dog konstatere, at studiet ikke var andet end et "stykke land, der kun var prydet af en fireværelses bungalow og en lade."
Inceville Inces ambitioner fik ham hurtigt til at forlade Edendales snævre grænser og finde et sted, der ville give ham større plads og variation. Han slog sig ned på et landområde på 190 hektar (1,9 km2) kaldet Bison Ranch beliggende ved Sunset Blvd. og Pacific Coast Highway i Santa Monica Mountains, som han lejede på dagsbasis. I 1912 havde han tjent penge nok til at købe ranchen og fik tilladelse af NYMP til at leje yderligere 7.300 hektar (73 km2) i Palisades Highlands, hvorefter Ince byggede sit første filmstudie. center|thumb| "Inceville", Santa Ynez Canyon, Californien, ca. 1919 "Miller 101 Bison Ranch Studio", som Millers døbte "Inceville" (senere omdøbt til "Triangle Ranch") var det første filmstudie af sin slags. Studiet indeholdt scener, produktionskontorer, trykkerier, en stor kantine til at servere frokost til hundredvis af arbejdere, omklædningsrum, kulisse-huse, kunstfærdige sæt og andre fornødenheder – alt samlet på ét sted. Mens stedet var under opførelse, lejede Ince også wild west showet "101 Ranch and Wild West Show" og bragte hele truppen fra Oklahoma ud til Californien via tog. Showet bestod af 300 cowboys og cowgirls; 600 heste, kvæg og bisoner og en hel Sioux-stamme med 200 personer, der opsatte deres tipier på ejendommen. De blev derefter omdøbt til "The Bison-101 Ranch Co.", og specialiserede sig i at lave westerns udgivet under navnet World Famous Features. center|thumb| Ensemblet fra 101 Ranch, 1913. Foto af Garnet E. Palfrey Da byggeriet var afsluttet, var gaderne i området omgivet af alle mulige strukturer; fra ydmyge hytter til palæer, der efterlignede forskellige landes stil og arkitektur. Omfattende udendørs western-sæt blev bygget og brugt på stedet i flere år. Ifølge Katherine La Hue i bogen, Pacific Palisades: Where the Mountains Meet the Sea :Ince investerede $35.000 i bygninger, scener og scener... lidt af Schweiz, en puritansk bosættelse, en japansk landsby... længere nede lå en gammel brigantine for anker; udskårne mænd var spredt ud over skibets sider, og på kysten galoperede cowboys rundt og snurrede deres lassoer i jagten på vildfarent kvæg... Hovedbesætningerne blev holdt i bakkerne, hvor Ince også dyrkede foder og grøntsager. Forsyninger af enhver art var nødvendige for at huse og brødføde en veritabel hær af skuespillere, instruktører og underordnede.Mens cowboys, indianere, statister og forskellige håndværkere boede i Inceville, kom skuespillerne fra Los Angeles og andre byer og tog de røde trolleybusser til Long Wharf ved Temescal Canyon, hvor hestevogne kørte dem det sidste stykke.
Ince boede i et hus i Inceville og styrede produktionsenhederne. Han ændrede måden, som film blev lavet på ved at organisere produktionsmetoder i et fast defineret disciplineret system for filmproduktion.Thomas H. Ince -- Encyclopædia Britannica [www.britannica.com] Inceville blev en prototype for fremtidens filmstudier i Hollywood, med en studieleder (Ince), producenter, instruktører, produktionsledere, produktionspersonale og forfattere, der alle arbejdede sammen under én organisation (enhedssystemet) og under supervision af en General Manager, Fred J. Balshofer.
Før dette styrede instruktøren og kameramanden produktionen af filmen, men Ince satte producenten til at stå for filmen fra start til slutprodukt. Han definerede producentens rolle i både kreativ og industriel forstand. Han var også en af de første til at hyre en separat manuskriptforfatter, instruktør og filmklipper (i stedet for at instruktøren gjorde alt selv). I 1913 var konceptet om produktionslederen blevet skabt. Efter denne justering steg studiets ugentlige filmproduktion fra en til to film, og senere til tre to-spole film, udgivet under navne som "Kay-Bee" (Kessel-Baumann), "Domino" (komedie) og "Broncho" (westerns). Filmene blev skrevet, produceret, klippet og samlet med det færdige produkt leveret inden for en uge. Ved at gøre det muligt at lave mere end én film ad gangen, decentraliserede Ince processen med filmproduktion for at imødekomme den stigende efterspørgsel fra biografteatrene. Dette var begyndelsen til det samlebåndssystem, som alle studier til sidst tog i brug.
Med denne model, udviklet mellem 1913 og 1918, fik Ince som generaldirektør gradvist endnu mere kontrol over filmproduktionsprocessen som generaldirektør. Alene i 1913 lavede han over 150 to-spole film, for det meste westerns, og forankrede dermed genrens popularitet i årtier. Mange af Inces film blev rost i Europa, men mange amerikanske kritikere delte ikke denne. Et eksempel er Slaget ved Gettysburg (fem-spolefilm fra 1913), som var populær i Europa, men som fik blandede anmeldelser i USA. Den for datiden lange film var med til at bringe idéen om spillefilmen på mode. En anden vigtig tidlig film for Ince var The Italian (1915), som skildrede immigrantlivet på Manhattan. To af hans mest succesrige film blandt hans første var War on the Plains (1912) og General Custers sidste Kamp (1912), hvor mange blandt de optrædende indianere havde været med i kampen.
Selvom han var den første producer-instruktør og instruerede de fleste af sine tidlige produktioner, stoppede Ince i 1913 med fuldtidsinstruktion for at koncentrere sig om at producere, og overlod i stedet instruktionen til sine proteger som Francis Ford og hans bror John Ford, Jack Conway, William Desmond Taylor, Reginald Barker, Fred Niblo, Henry King og Frank Borzage. Ince opdagede også mange talenter, herunder hans gamle skuespillerven, William S. Hart, som han dog senere blev uenig med om fordeling af overskud.The Backlot Film Festival – History – Thomas Ince Biography at www.backlotfilmfestival.com Den 16. januar 1916, få dage efter åbningen af hans første studie i Culver City, udbrød der brand i Inceville. Ince opgav studiet og solgte det til Hart, som omdøbte det til "Hartville".
Ince-Triangle Studios alt=Photograph of original colonnade of Triangle Film Corporation|thumb| Ince-Triangle Studios, ca. 1916 I 1915 blev Ince betragtet som en af de bedst kendte producer-instruktører. Omkring dette tidspunkt bemærkede ejendomsmogulen Harry Culver, at Ince indspillede en western i Ballona Creek. Culver var imponeret over Inces kunnen, og han overbeviste Ince om at flytte fra Inceville og flytte til det, der skulle blive Culver City. Efter Culvers råd forlod Ince NYMP og gik den 19. juli sammen med DW Griffith og Mack Sennett for at danne The Triangle Motion Picture Company baseret på deres prestige som producere. Selskabet opførte den trekantede bygning Triangle på 10202 West Washington Boulevard (som senere blev til MGM Studios og i dag Sony Pictures Studios) blandt andet ved hjælp af indtægterne fra Griffiths kassesucces En nations fødsel.
Triangle var et af de første vertikalt integrerede filmselskaber. Ved at kombinere produktion, distribution og biograf under ét tag skabte partnerne det mest dynamiske studie i Hollywood. Triangle tiltrak datidens instruktører og stjerner, herunder inklusive Pickford, Lillian Gish, Roscoe "Fatty" Arbuckle og Douglas Fairbanks, Sr. De producerede også nogle af de mest kendte film fra den stumfilmæraen, herunder komedieserien med The Keystone Cops, og distribuerede film fra en række andre studier via Triangle Distributing Corporation.