Karpaterne er en bjergkæde, der går på tværs af Centraleuropa. Med en længde på op mod 1.500 kilometer er det Europas tredjelængste bjergkæde, kun overgået af Uralbjergene (2.500 kilometer) og de Skandinaviske bjerge (1.700 kilometer). Bjergkæden går fra det østlige Tjekkiet (3 %) og Østrig ( 1%) igennem det nordvestlige Slovakiet (21 %), Polen (10 %), Ukraine (10 %), Rumænien (50 %) til Serbien (5 %) i syd. "The Carpathians" European Travel Commission, in The Official Travel Portal of Europe, Retrieved 15 November 2016 The Carpathian Project: Carpathian Mountains in Serbia, Institute for Spatial Planning, Faculty of Geography, University of Belgrade (2008), Retrieved: 15 November 2016 Bulletin of the Natural History Museum, pg. 54, Valuing the geological heritage of Serbia (UDC: 502.171:55(497.11), Aleksandra Maran (2010), Retrieved 15 November 2016 Den højeste del af bjergkæden er Tatrabjergene i Polen og Slovakiet, hvis højeste tinder er over 2.600 høje med den 2.655 meter høje Gerlachovský ši i Slovakiet som den højeste tinde. Den næsthøjeste er Sydkarpaterne i Rumænien, hvor de højeste tinder er mellem 2.500 og 2.550 meter høje.
Inddeling thumb|right|400px|1. Ydre Vestkarpater 2. Indre Vestkarpater 3. Ydre Østkarpater 4. Indre Østkarpater 5. Sydkarparter eller Transsylvanske Alper 6. Rumænske Vestkarpater 7. Transsylvanske plateau 8. Serbiske Karpater
Den Karpatiske kæde kan inddeles i: De Vestlige Karpater (Tjekkiet, Polen, Slovakiet, Ungarn), De Østlige Karpater (Sydøstlige Polen, Østlige Slovakiet, Ukraine, Rumænien) og De Sydlige Karpater (Rumænien, Serbien).About the Carpathians – Carpathian Heritage Society
De mest betydningsfulde byer i eller nær Karpaterne er Bratislava og Košice i Slovakiet, Kraków i Polen, Cluj-Napoca, Sibiu og Brașov i Rumænien og Miskolc i Ungarn.
Karpater-skoven
thumb|Morskie Oko - søens navn betyder havets øje, Tatrabjergene, Polen.
Skoven dækker det meste af Karpaterne og udgør i dag det største sammenhængende skovområde i Europa uden for den europæiske del af Rusland. Skoven har både før og i kommunisttiden kun i begrænset grad været udnyttet kommercielt og rummer derfor en stor andel af gamle træer. Det rige dyreliv tæller arter som brun bjørn, los, ulv, vildsvin og europæisk bison (Bison bonasus), eller visent. Kronhjort og en række andre hjortearter er almindeligt forekommende, men ikke elg. Skoven rummer de største bestande af brun bjørn, ulv og los i Europa, med den største koncentration i Rumænien. Over en tredjedel af alle europæiske plantearter vokser her.
Fauna
Ud over de store rovdyr og planteædere er her også et rigt insektliv, som trives i de mange gamle træer. De mange insekter giver føde til et stort antal fugle og insektædere, og de mange træer til et stort antal gnavere.
Fuglelivet omfatter ugler, spætter, sort stork og tjur.
Flora
Vegetationen er klart opdelt i zoner: Nederst en zone af blandet løvskov med bl.a. stilk-eg, småbladet lind, avnbøg i de nordlige områder og forskellige arter af eg fra middelhavs-området i de sydligere områder, bl.a. Dun-eg, frynse-eg og ungarsk eg. Den montane zone domineres af bøg og almindelig ædelgran hvor også rødgran og Ahorn forekommer. I den subalpine zone vokser især rødgran med spredte forekomster af røn. Ved trægrænsen findes også cembra-fyr og lærk. I den nedre del af den alpine zone forekommer bjergfyr, enebær og grønel.
Af skovområdets op mod 1.300 forskellige arter af planter skønnes cirka 100 at være endemiske.
thumb|center|Det meste af karpaterne er dækket af skov. thumb|center|Rødgran i den subalpine zone. thumb|center|Bøgeskov i den montane zone
Referencer
Eksterne henvisninger
Jonathan Lange: "Spredte Træk fra botaniske Rejser i Karpaterne" (Geografisk Tidsskrift, Bind 20; 1909) Jonathan Lange: "Spredte Træk fra botaniske Rejser i Karpaterne" (Geografisk Tidsskrift, Bind 20; 1909)- sluttet
Encyclopedia og Earth, Carpathian montane forest Brasov travel guide, Carpathian mountains Rainforest review, Saving the ancient Carpathian forests Primeval Beech Forests of the Carpathians
Kategori:Bjerge i Europa Kategori:Bjerge og bakker i Polen Kategori:Bjerge og bakker i Tjekkiet Kategori:Bjerge og bakker i Slovakiet Kategori:Ukraine Kategori:Rumæniens geografi Kategori:Skove