Peter Louis-Jensen (født 26. april 1941, død 8. juni 1999) var en dansk maler, billedhugger og filmskaber. Han er særligt kendt for at være med til at introducere kunstformen happening i Danmark via sin tilknytning til Eks-skolen.Peter Louis-Jensen 1961

Liv og karriere Peter Louis-Jensen gik på Eks-skolen i København fra 1961 til 1968.Peter Louis-Jensen - dansk film database Her skabte han sammen med blandt andre Bjørn Nørgaard, Per Kirkeby, Poul Gernes og John Davidsen kunst, som skulle fokusere på livet og samfundet.Peter Louis-Jensen De første værker var abstrakte malerier, men allerede i starten af 1960'erne var Louis-Jensen en af de første danskere til at eksperimentere med kunstformen happening. Blandt disse aktioner skete for eksempel ved Strøgets indvielse som gågade i 1962. Hans happenings byggede først på visuelle elementer, men efterhånden tilføjedes politiske budskaber.Peter Louis-Jensen | Det Danske Filminstitut

Omkring 1965 fokuserede Louis-Jensen på skulpturer, hvor han oprettede et galleri på Holbergsgade. Efter at have arbejdet med minimale objekter, såsom Struktur, 16 objekter, blev film hans foretrukne midler.Peter Louis-Jensen: Struktur. 16 elementer, 1966 - Sorø Kunstmuseum Disse film talte blandt andet Selvportræt (1968), Skovfilm (1969), Lortefilm, Sverige (1969) og Festival 200 (1969).

I 1970 deltog Louis-Jensen i Thylejren og vakte sammen med en gruppe forargelse ved besættelsen af Hjardemål Kirke. Denne aktion forsvarede han i Hjardemålfilmen, hvor den var tænkt som en visuel happening.Hjardemålfilmen | Det Danske Filminstitut Han forlod året efter kunsten, men på trods af sin tilbagetrækning, deltog han stadig ved udstillinger og manifestationer.

Privatliv

Louis-Jensen var i en periode først gift med keramikeren Bodil Marie Nielsen.Peter Øvigs hippier gør oprør over ny bog - politiken.dk Nielsen var blandt de deltagende i besættelsen af Hjardemål Kirke.

Den 13. april 1992 blev Louis-Jensen gift med sin anden hustru, en thailandsk kvinde. Tre år før sin død vendte Peter Louis-Jensen tilbage til kunsten med malerier, som var inspireret af zenbuddhismen. Han var selv konverteret til religionen gennem sin anden kone. Dette var Louis-Jensens første værker i 25 år.https://www.information.dk/1999/06/peter-louis-jensen-doed

Peter Louis-Jensen døde af et hjerteanfald i sit hjem på Lolland, 58 år gammel.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Malere fra Danmark Kategori:Billedhuggere fra Danmark Kategori:Filminstruktører fra Danmark