Olti Hyseni (født 7. juli 2007) er en dansk/kosovar fodboldspiller som spiller for Brøndby IF. Han spillede ungdomsfodbold i SUB Sønderborg, inden ham som 13-årig i 2020 skiftede til akademiet i Sønderjyske Fodbold og i 2023 skrev sin første fuldtidskontrakt med samme klub. Han gør sig primært som venstre kant, men kan også spille højre kant og 10'er
Karriere Klubkarriere Han fik sin førsteholdsdebut for Sønderjyske Fodbold i en alder af 16 år, den 27. september 2023 i en 4-0 sejr på Østerbro Stadion over B.93 i 1. division, hvor han kom ind i 80. minut og lagde op til målet til 4-0 fem minutter senere i minut 85. 16-årig fik debut for Sønderjyske: Drømmen er gået i opfyldelse | Bold
Han scorede sit første professionelle mål i en sejr over Næstved Boldklub på Sydbank Park den 24. november 2023, hvor han som indskifter scorede kampens sidste mål til slutresultatet 4-1. Han blev dermed den daværende yngste spiller i Sønderjyske Fodbolds historie til at score et gældende mål i en alder af 16 år, fire måneder og syv dage. Han overtog rekorden fra Simon Poulsen som scorede i en pokalkamp for Sønderjyske i en alder af 16 år og 11 måneder i 2001. Olti Hyseni satte rekord og blev yngste målscorer - Sønderjyske Fodbold
Den 28. december 2023 skrev han sin første fuldtidskontrakt med Sønderjyske, gældende til 2026. Fra akademi til førstehold: Fuldtidskontrakt til Olti Hyseni - Sønderjyske Fodbold
Brøndby
Den 31. juli 2026 skiftede Hyseni til den danske Superliga-klub Brøndby IF på en femårig kontrakt, der løber indtil juni 2031. Skiftet genforenede ham med Thomas Nørgaard, der havde trænet ham i Sønderjyske, og som havde overtaget cheftræner posten i Brøndby tidligere i 2026. Ifølge Tipsbladet betalte Brøndby €2,65 millioner, der potentielt kunne stige til €3,2 millioner gennem præstationsrelaterede bonusser, hvor Sønderjyske beholdte en videresalgsklausul på 14%.
Den 2. august 2026 debuterede Hyseni for Brøndby IF i Superligaen mod Viborg FF, hvor han blev skiftet ind efter 67 minutter og blev matchvinder for sin nye klub med et hovedstødsmål til 1-0 i 80. minut.
Landsholdskarriere Han fik debut på Danmarks U/16-landshold den 2. april 2023 og scorede to mål i en 7-0 sejr over Saudi Arabiens U/16-landshold. Den 11. oktober 2023 fik han debut for Danmarks U/17-landshold. Også her scorede han i sin debut, i en 4-1 sejr over Litauens U/17-landshold i en kvalifikationskamp til U/17 Europamesterskabet i fodbold 2024.Denmark U17 - Lithuania U17, Oct 11, 2023 - UEFA European Under-17 Championship qualification - Match sheet | Transfermarkt Han har også spillet på U /18- og U/19-landsholdene og scoret fpr begge disse hold.
Privat Olti Hyseni er født i Danmark, men begge hans forældre er flygtninge fra Kosovo, og dermed kan han også repræsentere Kosovo på landsholdsniveau. Hyseni har dog gjort det klart, at det ikke er i hans overvejelser at repræsentere Kosovo, og at han opfatter sig selv mest som dansker, selvom han efter eget udsagn også har lidt Kosovo i sig. Hans far fik opholdstilladelse i 2007 og kom til Danmark blot én dag før Hyseni blev født. Hysenis mor kom til Danmark i 1999. Jüngster Sønderjyske-Torschütze aller Zeiten hat große Träume | Der Nordschleswiger
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Personer fra Sønderborg Kategori:Fodboldspillere fra Danmark Kategori:Fodboldspillere fra Kosovo Kategori:Fodboldspillere fra SønderjyskE