Akan 250px Akanfamilie under en medgiftsceremoni Antal og fordelingAntal i alt 16.500.000 (anslået) Ghana: 15.467.000Ghana - The World Factbook . (45,7% af totalt 33,846,114) cia.gov. 12. december 2023. Hentet 20. december 2023. Elfenbenskysten: 416.000 Liberia: 95.000 Togo: 86.000 USA: 78.000 Italien: 49.000 Etnografi Etnicitet: Niger-Congo Sprog: Akansprog Religion: Kristendom, Akanreligion, Islam Udbredelse250px Udbredelsen af Akanfolket i Afrika
Akan er et folkeslag, der primært lever i nutidens Ghana og i dele af Elfenbenskysten og Togo i Vestafrika. Undergrupper af Akanfolket omfatter bl.a. agona, akuapem, akwamu, akyem, anyi, ashanti, baoulé , bono, chakosi, fanti, kwahu, sefwi, wassa, ahanta og nzema.
I 1950'erne blev sproget "akan" den officielle betegnelse i Ghana for det sprog, hvis skriftlige dialekter er ashanti, akuapem og fanti.Dolphyne, F.A. (1975) The languages of the Akan peoples. Kwaroe Daaku Memorial Volume. Hentet 19. december 2023. Sproget akan tilhører sproggruppen kwa i den niger-kordofanske sprogfamilie.
Kultur De forskellige undergrupper af Akanfolket har flere kulturelementer til fælles; mest bemærkelsesværdigt er det, at arvefølgen er matrilineær. Dette betyder, at arv, adgangen til rigdom og politiske embeder og position i samfundet bestemmes langs matrilineære linjer snarere end den sædvanlige patrilineære linje. En mands mulighed for at avancere i samfundet er baseret på hans forhold til sin mor og sine søstre, og selv hans ejendom vil gå i arv til hans søsters børn i stedet for til hans egne.Boateng, A., & Anngela-Cole, L. (2012). Socio-economic transformation of the Akan funeral rites in Ghana: The changing process. OMEGA—Journal of Death and Dying 65: 281–297.
Oprindelse Oprindeligt var de forskellige Akanfolk organiserede. Akanfolket menes at have sin oprindelse i kongeriger eller høvdingedømmer i det vestlige del af regionen Sudan (den geografiske region syd for Sahara). Omkring 750 e.Kr. voksede disse kongeriger sammen til Ghanariget, hvis hovedstad var Koumbi Saleh (i det nuværende Mauretanien).Meyerowitz, E.L.R. (1952) A Note on the Origins of Ghana.” African Affairs, 51: 319–23. Hentet 19. december 2023.Klein, A. Norman. “Toward a New Understanding of Akan Origins.” Africa: Journal of the International African Institute, vol. 66, no. 2, 1996, pp. 248–73. JSTOR, . Hentet 9. januar 2023. I det 11. århundrede skrev den arabiske historiker Al-Bakri om dette store kongerige baseret på beretninger fra berbiske købmænd, som ofte handlede med disse tidlige ghanesere. Forfædrene til Akan rejste til Kong-riget (dvs. det nuværende Elfenbenskysten), og fra Kong flyttede de til Wam og derefter til Dormaa, der ligger i den nuværende Bono-region i Ghana. Flytningen fra Kong var nødvendiggjort af befolkningens ønske om at finde passende savanneforhold, da de ikke var vant til et liv i skoven.
Historie thumb|I Akansamfundet blev guldlodder brugt til at bestemme mængden af guld, hvor guldstøv var den normale valuta. Værdien af guld, der skulle bruges i en pengetransaktion, bestemtes af dets vægt.Ott, A. (1968) Akan gold weights. Transactions of the Historical Society of Ghana 9: 17-42.Mollat, H. (2003) A new look at the Akan gold weights of West Africa. Anthropos 98: 31-40.
Akankongedømet Bonoman (eller Brong-Ahafo) blev etableret så tidligt som i det 12. århundrede. Mellem det 12. og 13. århundrede bragte et guldboom i området rigdom til talrige akanergrupper. Under forskellige faser af Kongeriget Bonoman migrerede grupper af akaner ud af området for at skabe adskillige stater, der overvejende var baseret på guldudvinding og handel med afgrøder.Joseph Ki-Zerbo, Djibril Tamsir Niane, James Currey (1997) Africa from the 12th to the 16th century, 294 pp.Indigenous medicine and knowledge in African society. Psychology Press, 2007 – Health & Fitness. Dette bragte rigdom til adskillige akanriger, såsom Akwamu (1550–1650),Akwamu. merriam-webster.com, 13. august 2010. Hentet 13. november 2011. der blev forløbere for Ashantiriget (1700-1900).Africa: a Voyage of Discovery with Basil Davidson. YouTube, Dokumentarfilm produceret af Channel 4 i samarbejde med Nigerian Television Authority og RM Arts, 1984, 114 minutter. Hentet 20. december 2023. Fra det 15. århundrede til det 19. århundrede dominerede Akanfolket guldminedrift og -handel i regionen; i hele denne periode var de blandt de mest magtfulde grupper i Afrika.The African heritage, Volume 3 Zimbabwe Pub. House, 1999 – History – 180 pages
Et område med mange guldminer var skovlandet mellem floderne Comoé og Volta. Akans guldminefelt var et af tre vigtigste i regionen sammen med guldminefelterne i Bambuk og Bure.
Denne rigdom af guld tiltrak europæiske handlende. Oprindeligt var europæerne portugisere, men snart sluttede hollænderne og briterne sig til dem i deres søgen efter Akanguld. Akan førte krig mod nabostaterne i deres geografiske område for at fange folk og sælge dem som slaver til europæere (portugisere), som efterfølgende solgte det slavegjorte folk sammen med våben til andre Akan i bytte for Akanguld. Akanguld blev også brugt til at købe slaver fra længere nordpå via ruten Trans-Sahara. Akan købte slaver til at hjælpe til med at rydde de tætte skove i Ashantiregionen. Omkring en tredjedel af befolkningen i mange Akanstater var kontraktansatte tjenere (dvs. ikke-Akanfolk). Akanerne gik fra købere af slaver til at sælge slaver, efterhånden som dynamikken i Guldkysten og den Nye Verden ændrede sig. Således spillede Akanfolket en rolle i at forsyne europæerne med kontraktansatte tjenere, som senere blev slavegjorte af europæerne til den transatlantiske slavehandel. I 2006 undskyldte Ghana til efterkommere af slavegjorte afrikanere for landets rolle i slavehandelen.
Akanfolket, især Ashantifolket, kæmpede mod europæiske kolonialister og besejrede dem ved flere lejligheder for at bevare deres selvstændighed. Dette skete under Anglo-Ashanti-krigene (fem konflikter der udspillede sig mellem 1824 og 1900), Guldtronekrigen i 1900 og andre lignende kampe.Non-western theories of development: regional norms versus global trends, Harcourt Brace College Pub., 1999, 179 pp. I begyndelsen af 1900'erne var Ghana en koloni eller protektorat af Storbritannien, mens lande i Elfenbenskysten hørte under franskmændene. Den 6. marts 1957, efter afkoloniseringen fra Storbritannien under ledelse af Kwame Nkrumah, blev Guldkysten forenet med Britisk Togoland og Northern Region, Upper East Region, og Upper West Region af Guldkysten for at danne Ghana. Elfenbenskysten opnåede uafhængighed den 7. august 1960.
Efter bedste skøn har akanere også bredt sig til Danmark således at sproget tales som modersmål i Danmark.
Referencer
Kategori:Folkeslag i Afrika