Islands Brygge (eller Bryggen) er en bydel i København på nordvest Amager. Bydelen har 13.830 indbyggere og er en del af den administrative bydel Amager Vest. Islands Brygge afgrænses mod nord af Stadsgraven, mod vest af Københavns Havn, mod syd af Nokken og mod øst af Amager Fælled.
Islands Brygge er skabt ved gentagne opfyldninger fra 1880'erne af det lavvandede område mellem Amager og Sjælland. Den første opfyldning tættest på Langebro blev brugt af Forsvaret til det nye tøjhus, hvor opfyldningerne syd for Ny Tøjhusgrunden blev brugt til boliger og opfyldningerne syd for Sturlasgade til industri. I første halvdel af det 20. århundrede var den havnenære og den sydlige del af byområdet præget af megen industri, bl.a. Dansk Sojakagefabrik. I anden halvdel af århundredet blev disse industrier i stor stil nedlagt, og hen imod slutningen af århundredet lå der mange tomme bygninger. Efter år 2000 er der sket en omfattende nybygning på de gamle industri- og forsvarsarealer, så bydelen nu fremtræder med en blanding af mange ældre boliger og diverse butikker mod nord og nye boliger og kontorbygninger centralt og mod syd i Havnestaden og Islands Brygge Syd. Langs havnen er Havneparken blevet etableret.
Nogle af de største virksomheder i området er hovedkvartererne for HK/Danmark, KL, Deloitte og Radisson Blu Scandinavia Hotel langs Amager Boulevard. De er blandt de mest markante som Bryggebroen, Kulturhuset Islands Brygge, Havnebadet, Gemini Residence, Wennbergsiloen og A-huset.
Geografi thumb|Kort over den omtrentlige udstrækning af Islands Brygge. thumb|Egilsgade set fra vest. Et eksempel på boligerne fra begyndelsen af det 20. århundrede i Islands Brygge Nord. Byområdet Islands Brygge har ikke en officiel afgrænsning. Den omtrentlige afgrænsning af området følger mod nord Stadsgraven, mod vest Københavns Havn, mod syd Nokken og mod øst Amager Fælled. Grænserne mod nord, vest og delvis øst er naturlige grænser. Nord for Amager Fælled og øst for Artillerivej ligger Statens Serum Institut (den tidligere Artillerivejens Kaserne), Moskegrunden, Faste Batteri, den nu nedlagte Politiskole, en metrostation og Skolen på Islands Brygge. Arealerne henregnes normalt til Islands Brygge, selv om de ligger på den østlige side af Artillerivej. Byområdet kan yderligere opdeles i tre underområder:www.christianshavnernet.dk Beskrivelse af Havnestaden på christianshavnernet.dk
Islands Brygge Nord Islands Brygge Nord er området fra Amager Boulevard i nord til Sturlasgade i syd. Området er skabt ved de første opfyldninger og huser de ældste bygninger.
De gamle militære bygninger på Ny Tøjhusgrunden mod nord er revet ned, og der er bygget erhvervsbygninger langs Amager Boulevard og boliger bagved efter år 2000. Syd for ligger det traditionelle Islands Brygge med traditionelle københavnske boligkarreer fra begyndelsen af det 20. århundrede, der huser lejligheder, småbutikker og offentlige institutioner. I tilknytning til boligområdet ligger kirken på Islands Brygge, Kulturhuset Islands Brygge og Havneparken med Havnebadet. Syd for boligerne ligger kontorbygninger og Københavns Hestedrosche på grænsen til Havnestaden.
Havnestaden Fra Sturlasgade i nord til Drechselsgade i syd ligger Havnestaden. Inden byudviklingen begyndte syd for Drechselsgade kaldtes området Islands Brygge Syd.www.planogarkitektur.kk.dk Lokalplan 303 om Islands Brygge Syd (Havnestaden) Området husede tidligere Dansk Sojakagefabrik, men er nu udviklet i en samlet plan med nye bygninger til boliger og erhverv. Enkelte af de oprindelige bygninger er bibeholdt og ombygget for at kunne genanvendes som Gemini Residence, Wennbergsiloen og Zeppelinerhallen. Der er ligeledes bygget en lystbådehavn og Bryggebroen, der fører til Vesterbro.
Islands Brygge Syd Islands Brygge Syd (også kaldet Artillerivej Syd) er afgrænset i nord af Drechselsgade og mod syd af Nokken. Ved udbygningen af området i 2014 til det nuværende boligkvarter, fik området navnet Havneholmen (efter Havnestaden jf. ovenfor). Området er endnu ikke fuldt udbygget, men alle ledige byggegrunde er i 2019 projekteret, og de sidste boligkarreer forventes udbygget i 2022. Domineret af moderne ejerboliger som attraktive rækkehuse, etagebyggerier og højhuse, hvoraf mange har udsigt til havnen og/eller den kunstige strand og badesø "Havnevigen", er området et tydeligt eksempel på den hastige socio-økonomiske forandring, København oplevede efter boligsaneringen tog fat i 1990'erne og i særdeleshed forvandlingen af Københavns havnefront fra udtjent industri til attraktivt boligområde. Nord for vigen viderefører byggerierne en del af den karréstruktur, der findes i den gamle del af Islands Brygge og resten af det centrale København, mens bygninger, veje og grønne områder syd for vigen er mere afrundede og varierede for at skabe en overgang mellem byen og Amager Fælled og Nokken.www.planogarkitektur.kk.dk Københavns Kommune – Lokalplan 410 om Artillerivej Syd De 12 højhuse vil gøre området til et af de allertættest befolkede i København. Til gengæld er området samtidig omgivet af Havnen mod vest, Amager Fælled mod øst og Nokken mod syd.
I området ligger også Roklubben SAS, Amager Ro- og Kajakklub, Bryggens Kajak Club, A-huset og Sfinxen.
Navn Navnet på området stammer fra byområdets største vej, Islands Brygge, på samme måde, som de fire andre brokvarterer, Amagerbro, Vesterbro, Nørrebro og Østerbro, fik navn efter deres største veje.
Der er to modstridende forklaringer på hvorfra navnet Islands Brygge stammer. Nogle kilder angiver, at navnet stammer fra, at skibene til Island lå til kaj ved Islands Brygge på samme måde som Amerikakaj og Grønlandske Handels Plads angiver, at skibe til henholdsvis Amerika og Grønland primært lå til kaj her.Bent Zinglersen: "Københavnske gadenavn og deres historie"Bent Jørgensen: "Storbyens Stednavne". En anden kilde angiver, at der aldrig har været faste afgange til Island fra Islands Brygge, og at skibe til Island afgik fra kajpladser på Christianshavn. Handel med Island foregik fra Grønlandske handelsplads som handelen med Færøerne, Finmarken og Grønland.www.kulturarv.dk Om Grønlandske handelsplads Denne kilde mener, at navnet på gaden bare er en del af navngivningsmønstret for de første veje på Islands Brygge, som fik nordatlantiske navne.
Det er sikkert, at de tidlige veje i området blev opkaldt efter islandske byer og sagaer samt en enkelt færøsk by. Det menes, at traditionen med de nordatlantiske navne blev skabt af Axel Heide, som afløste C.F. Tietgen som direktør for Privatbanken og var en af drivkræfterne bag opfyldningen af området. Axel Heide havde tætte bånd til DFDS, som havde skibe opkaldt efter islandske byer.www.njalsgade.dk Pakhusene på Njalsgade – Historie om Islands BryggeZalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge – fra skepsis til succes, 2004 , side 22-24
Historie thumb|right|Kort, der nederst viser den nordlige del af det lavvandede område, der efter opfyldningen blev til Islands Brygge (ca. 1888).
Den første opfyldning Langs Amagers nordvestlige kyst lå der til 1600-tallet en stor ubebygget lavvandet strandeng. Den nordligste del af den blev fyldt op i forbindelse med byggeriet af Christianshavn og Københavns volde fra 1620'erne, mens området, der senere skulle blive Islands Brygge stod under vand til 1880'erne. Det faste land begyndte omtrent øst for den nuværende Artillerivej.www.rootsweb.ancestry.com Kort over København fra 1898
I 1880'erne udbyggedes forsvarsværkerne omkring København, da Tøjhuset på Slotsholmen blev for småt. Militæret ønskede at udvide og fik tilladelse til at opfylde et område sydvest for Stadsgraven til brug for et nyt tøjhus. Opfyldningen af arealet, der omtrent afgrænses mod syd af den nuværende Myggenæsgade, foregik i 1887-1888.Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge – fra skepsis til succes, 2004 , side 4www.kobenhavnshistorie.dk Om opfyldningen af Kalveboderne På det opfyldte land byggedes militære anlæg og skydebaner, bl.a. Ny Tøjhus og Artillerivejens Kaserne.
Industritiden (1901 – 1940) Københavns Havn var i slutningen af 1800-tallet blevet meget befærdet med gods og passagerskibe. Det begyndte derfor at knibe med pladsen, og det kneb også med oplagspladser til kul og tømmer. Havnevæsenet ønskede mere plads og så muligheder i det område, der lå syd for militærets opfyldning.Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge – fra skepsis til succes, 2004 , side 14
Fra 1901 udvidede Havnevæsenet opfyldningen mod syd. Formålet med den første opfyldning var at skabe lagerplads for kul, tømmer og andet gods, men allerede fra 1905 påbegyndtes byggerierne af de første beboelsesejendomme på områderne, der ikke lå langs havnen. Der blev bygget beboelsesejendomme i stedet for det planlagte erhvervsbyggeri, da beboelsesejendomme var en bedre forretning for bygherrerne.www.bryggebladet.dk Bryggebladet: Om erhvervs- vs. boligbyggeri på Islands Brygge (13 2003) og om de fire dræbte den 29. august 1943www.bibliotek.kk.dk Gåture på Island Brygge Mange af ejendommene blev tegnet af arkitekten Thorvald Gundestrup. Med etableringen i 1905 er bydelen Islands Brygge sammen med Amagerbro de sidst grundlagte af brokvartererne. De gode tider varede ikke ved, og omkring 1908-1910 gik flere bygherrer konkurs pga. investering i lejligheder på Islands Brygge.Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge – fra skepsis til succes, 2004 , side 52-53
Vej- og jernbaneforbindelsen mellem Amager og Sjælland gik fra etableringen af den første Langebro i 1686 over Christianshavn for at holde forbindelsen inden for Københavns volde. Efter sløjfningen af voldene fra 1850'erne var det ikke længere en prioritet. For at forbedre vej- og jernbaneforbindelsen mellem Amager og Sjælland byggedes i 1903 den nye Christian den IX's bro, som nu gik til Islands Brygge i stedet for Christianshavn, som det var tilfældet med den tidligere og nordligere Langebro. Broen blev hurtigt for lille, og i 1930 byggedes en midlertidig bro, mens etableringen af en ny permanent bro stod på. Den midlertidige bro gik bl.a. under navnet Bryggebroen.www.highways.dk Om Langebrobryggebladet.dk 11. april 2007 Bryggebroen/Langebro, 18.000 indbyggere i 1932 (s. 11) og kulisse for "Frøken Smillas fornemmelse for sne" (s. 11) Først i 1954 stod Langebro færdig.
Opfyldningerne fortsatte i etaper til 1933, hvor hele området, der i dag udgør Islands Brygge, var inddæmmet.www.din-bog.dk/Kort_over_Amager/1945 Kort over Amager 1945
Besættelsen (1940 – 1945) thumb|left|Mindeplade på Artillerivej 58. Efter Danmarks besættelse i april 1940 blev der installeret tyske soldater flere steder på Islands Brygge. Artillerivejens Kaserne, Politiskolen, Ballonparken, på Ny Tøjhus og skibe langs kajen. Alligevel blev der udført sabotageaktioner på Islands Brygge. I november 1944 blev Nordisk Fiat-fabrikkerne bombet, og i marts 1945 blev Langebro sprængt i luften.www.kobenhavnshistorie.dk 3 Islands Brygge under anden verdenskrigwww.kobenhavnshistorie.dk 4.2 Islands Brygge under anden verdenskrigwww.brobiz.dk Sprængningen af LangebroIslands Brygge 100 år Privat hjemmeside om Islands Brygge i anledning af 100-års jubilæumet Den 5. april 1945 blev der sprængt en bombe på Hærens geværfabrik med minimum 12 dræbte.www.kobenhavnshistorie.dk 4.4 Islands Brygge under anden verdenskrig