Danmarksturneringen 1961 var den 48. sæson om Danmarksmesterskabet i fodbold for herrer organiseret af DBU. Esbjerg fB blev mester for første gang. KB sluttede på andenpladsen for tredje år i træk.<p> Esbjerg vandt mesterskabet på sidste spilledag ved at vinde 2-1 på udebane over Køge BK. Sejrsmålet blev scoret af Ejgil Frandsen. Dermed kom Esbjerg a point med KB, men vandt titlen på bedre målkvotient.<p> Den 4. juni 1961 sikrede B 1913 sig adgang til Mesterholdenes Europa Cup 1961-62 ved at vinde første halvdel af turneringen, Forårsturneringen. B 1913 slog førerholdet AGF 3-0 i Odense og kom dermed et point foran AGF efter 11 runder. AGF kvalificerede sig som det første danske hold nogensinde til Pokalvindernes Europa Cup ved i finalen Landspokalturneringen 1960-61 at besejre KB med 2-0 foran 33.500 tilskuere i Københavns Idrætspark.<p>Skovshoved IF rykkede ned efter ti sæsoner i træk i den bedste række. Det blev klubbens sidste sæson i den bedste række. Brønshøj rykkede op i 1. division for første gang i klubbens historie.<p> For første gang i turneringens historie spillede kun tre hold fra København i den bedste række.
Stillingen
Kilder
Kategori:Fodboldturneringer i Danmark