Wien Open 2024 var en tennisturnering for mænd, der blev spillet indendørs på hardcourt i Wiener Stadthalle i Wien, Østrig i perioden 21. - 27. oktober 2024. Det var den 50. udgave af Wien Open siden den første udgave af turneringen i 1974, og den blev afviklet under navnet Erste Bank Open på grund af et sponsorat fra Erste Bank. Turneringen var en del af ATP Tour 2024 i kategorien ATP 500.

Singletitlen blev vundet af Jack Draper, som i finalen besejrede Karen Khatjanov med 6-4, 7-5, og som dermed vandt sin første ATP 500-titel. Turneringssejren var hans anden i karrieren, efter at han tidligere på sæsonen havde vundet sin første titel på ATP Tour i Stuttgart, og resultaterne medførte, at han avancerede til 15.-pladsen på ATP's verdensrangliste, hvilket var ny personlig rekord.ATP Tour - Draper withstands Khachanov in dramatic Vienna final (27. oktober 2024)

I doubleturneringen sejrede de lokale håb, Alexander Erler og Lucas Miedler, efter finalesejr på 4-6, 6-3, [10-1]. Erler og Miedler vandt dermed titlen for anden gang, eftersom de tidligere havde vundet den i 2022.ATP Tour - Erler/Miedler rally to second Vienna crown, Murray/Peers soar to Basel title (27. oktober 2024) De to østrigere vandt dermed deres ottende titel som makkere, heraf den tredje på ATP 500-niveau.

Præmier

Den samlede præmiesum for Wien Open 2024 androg € 2.470.310, hvilket var en stigning på 2,5 % i forhold til den foregående turnering i 2023.ATP Tour - Wien

PengepræmierHerresingleHerredouble Resultat Pr. spiller Resultat Pr. parVinder (1)€ 461.920Vinder (1)€ 151.740Finalist (1) € 248.540Finalist (1) € 80.930Semifinalister (2) € 132.470Semifinalister (2) € 40.950Kvartfinalister (4) € 67.680Kvartfinalister (4) € 20.470Tabere i 2. runde (8) € 36.130Tabere i 1. runde (8) € 10.600Tabere i 1. runde (16) € 19.270Taber i 2. kval.runde (1) € 0Tabere i 2. kval.runde (4) € 9.875Tabere i 1. kval.runde (2) € 0Tabere i 1. kval.runde (8) € 5.540

Herresingle

Hovedturnering

I hovedturneringen deltog 32 spillere, der var fordelt på: 25 spillere, der havde kvalificeret sig i kraft af deres placering på ATP's verdensrangliste seks uger før turneringens start. 3 spillere, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC). 4 spillere, der havde kvalificeret sig til hovedturneringen fra kvalifikationsturneringen (markeret med Q).

Resultater

Kvalifikation

Kvalifikationen havde deltagelse af 16 spillere, der spillede om de sidste fire ledige pladser i hovedturneringen. Tre af de 16 spillere deltog på grundlag af et wildcard.

Følgende spillere kvalificerede sig til hovedturneringen:

Kvalifikanter Jakub Menšík Márton Fucsovics Quentin Halys Thiago Seyboth Wild

Ingen spillere gik videre til hovedturneringen som lucky losere.

Resultater

Herredouble

Hovedturnering

Hovedturneringen havde deltagelse af 16 par, der fordelte sig på: 13 par, der havde kvalificeret sig i kraft af deres placering på ATP's verdensrangliste. 2 par, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC). 1 par, der havde kvalificeret sig til hovedturneringen fra kvalifikationsturneringen (markeret med Q).

Resultater

Kvalifikation

Kvalifikationen i herredouble havde deltagelse af fire par, der spillede om den sidste ledige plads i hovedturneringen.

Eksterne henvisninger Erste Bank Open ATP Tour - Wien 2024 Noter

2024 Kategori:ATP Tour 2024