Med klimatisme betegnes en social, politisk og økonomisk ideologi og bevægelse, som opstod hen mod slutningen af 1900-tallet og hvis mål er at modarbejde den globale opvarmning, fx gennem grøn omstilling, således at dennes påvirkning af menneskers levevilkår afbødes og i sidste ende neutraliseres.Greta Thunberg (2022): Klimabogen. Politikens Forlag, 472 sider, (oversat fra engelsk) Mere specifikt opstod i 2010-erne ideen om net-zero udledning, det at et regnskab over udledning og indfangelse af drivhusgasser inden en bestemt tidsfrist skulle vise en nettoudledning på nul.Climatism and Its Discontents: Why Net-Zero Obsession is Unfair to the World’s Poor, artikel af Mike Hulme på outlookbusiness.com, 18. juli 2024

Betegnelsen stammer fra 2000’erne, idet den oprindeligt blev brugt nedsættende, af klimaskeptikere og andre, som ikke troede på den menneskeskabt globale opvarmning og dens skadevirkninger, om dem som gjorde.Steve Goreham (2010): Climatism!: Science, Common Sense, and the 21st Century's Hottest Topic. New Lenox Books, 466 sider, Disse kritikere har jævnligt betegnet klimatisme som en bevægelse med religiøse træk,Fik du en klimapakke under juletræet, artikel i Akademikerbladet, 30. januar 2009Klimatisme, artikel af David Gress i Berlingske, marts 2012Johannes Krüger (2016): Klimamyten - et opgør med tidens CO2-panik, People's Press, , s. 14 med dogmer, profet, apokalypse, skyld og håb. Eller man har karakteriseret bevægelsen som udemokratisk og sammenlignet dens ønske om en verdensregering, som kunne håndtere den globale opvarmning, med de tidligere styreformer i det kommunistiske Østeuropa.Klimatismen er over os, kronik af Bjørn Rasmussen i Kristeligt Dagblad, 2010-02-25

På dansk har betegnelsen klimatosse skiftet betydning, fra oprindeligt at blive brugt nedsættende om klimaaktivister, til mod slutningen af 2010'erne at blive brugt i en positiv betydning af de samme aktivister.klimatosse, på ordnet.dk

Litteratur Steve Goreham (2010): Climatism!: Science, Common Sense, and the 21st Century's Hottest Topic. New Lenox Books, 466 sider, Mike Hulme (2023): Climate Change isn't Everything: Liberating Climate Politics from Alarmism. Polity, 208 sider,

Referencer

Kategori:Klimaforandringer Kategori:Ideologier Kategori:Politiske bevægelser