thumb| Kort over området, hvor Vestbredden, Gazastriben og Golanhøjderne er fremhævet med grøn. De israelske område præ-1967 er markeret med lysebrun.|335x335pxÉn-stats-løsningen – undertiden også benævnt en binational stat – er en foreslået løsningsmodel til den israelsk-palæstinensiske konflikt, som er centeret om forstilingen om, at der etableres én stat mellem Jordanfloden og Middelhavet. Fortalere for denne løsningsmodel går således ind for én enkelt stat i det landområde, som i dag inkludere Israel, Vestbredden og Gazastriben. Begrebet én-stats-virkelighed beskriver troen på, at den nuværende situation i Israel/Palæstina de facto er én-stat.
Forskellige modeller er blevet foreslået til implementering af en-stats-løsningen. En sådan model er enhedsstaten, som ville omfatte en enkelt regering på hele territoriet med statsborgerskab og lige rettigheder for alle indbyggere – uagtet deres etnicitet eller religiøse tilhørsforhold. En sådan model svarer til det tidligere mandatområde i Palæstina. Nogle israelere går ind for en version af denne model, hvor Israel vil annektere Vestbredden – men ikke Gazastriben – og forblive en jødisk og demokratisk stat med et større arabisk mindretal. En anden model opfordrer Israel til at annektere Vestbredden og skabe en autonom region for palæstinenserne der. En tredje version ville involvere at skabe en føderal stat med én central regering og føderative distrikter, hvoraf nogle af disse distrikter ville være jødiske og andre palæstinensiske. En fjerde model involverer en israelsk-palæstinensisk konføderation – en de facto to-stats-løsning – hvor begge uafhængige stater deler magt i nogle områder, og israelere og palæstinensere har opholdstilladelse i hinandens stat.
Selvom en-stats-løsningen i stigende grad diskuteres i akademiske kredse, er denne løsningsmodel udeblevet fra de officielle forhandlinger og bestræbelser på at løse konflikten. To-stats-løsningen har således domineret og overskygget de officielle bestræbelser på at løse konflikten. I henhold til en undersøgelse fra 2017 ligger støtten til en én-stats-løsning på 36% blandt palæstinensere, 19% blandt israelske jøder og 56 % blandt israelske arabere. Interessen for en én-stats-løsning er dog stigende, da bestræbelserne i forhold til to-stats-tilgangen ikke har udmundet i en endelig aftale. Se også Liste over fredsforslag i Mellemøsten To-stats-løsning FN's delingsplan for Palæstina Zionisme
Referencer
Yderligere læsning
Leon, Dan. "Binationalism: A Bridge over the Chasm." Palestine–Israel Journal, July 31, 1999.
Reiner, M., "Palestine – Divided or United? The Case for a Bi-National Palestine before the United Nations" Lord Samuel; E. Simon; M. Smilansky; Judah Leon Magnes. Ihud Jerusalem 1947. Includes submitted written and oral testimony before UNSCOP; IHud's Proposals include: political, immigration, land, development (Reprinted Greenwood Press Reprint, Westport, CT, 1983, ) Said, E. The End of the Peace Process: Oslo and After, Granta Books, London: 2000
Kategori:Palæstinas historie Kategori:Forholdet mellem Israel og Palæstina Kategori:Israel-Palæstina-konflikter Kategori:Israels historie Kategori:Palæstinensere