Søren Hein Rasmussen (født 12. juni 1957) er en dansk historiker, forfatter og foredragsholder. Han var indtil 2015 ansat som lektor ved historiestudiet på Aarhus Universitet, hvor han både beskæftigede sig med samtidshistorie og digital formidling. Interessen formidling førte til, at han i 2015 forlod universitetet og sammen med en gruppe ligesindede stiftede firmaet MegaNørd, der laver underholdningsprodukter med kulturhistorisk basis.
Han har skrevet omkring 20 bøger. Blandt de seneste er Fri porno fra 2017, Dødens store billedbog fra 2019, Den sorte bog. Racisme i populærkulturen fra 2021 og Da Aarhus blev moderne. Fortællinger fra 1930'erne fra 2022.
Akademisk karriere Som barn blev Søren Hein Rasmussen kendt, da han spillede titelrollen i Nils Malmros' gennembrudsfilm fra 1973 Lars Ole, 5c. Han blev som ung uddannet tømrer, men skiftede til en akademisk karriere, da han i 1991 blev cand.phil. i historie fra Aarhus Universitet. Fra 1992 til 1995 var han ph.d.-studerende samme sted, og efter erhvervelsen af ph.d.-graden blev han tilknyttet det daværende Historisk Institut som ekstern lektor, adjunkt og lektor i årene 1995-2015. Som historiker specialiserede han sig i forskning i dansk og europæisk samtidshistorie, vestlig kulturhistorie og den kolde krig.»Jeg er aldrig vokset ud af rollen som Lars Ole fra 5.C« - Kultur - Aarhus Jyllands Posten d. 11. marts 2016. hentet 1. juli 2019Kort portræt på Danmarkshistorien.dk hentet 1. juli 2019
Derudover var han i 2005 initiativtager til Aarhus Universitets site danmarkshistorien.dk, for hvilket han i 2010 modtog Videnskabsministeriets formidlingspris. Arbejdet med danmarkshistorien.dk førte ham til udvikling af computerspil med historisk indhold. Dette har han fortsat, efter at han i 2015 var med til at stifte firmaet MegaNørd.Mega Nørds hjemmeside. hentet 1. juli 2019
Karriere som selvstændig Ved siden af arbejdet i MegaNørd er Søren Hein Rasmussen fortsat aktiv som historiker. Han er medlem af styregruppen for Aarhus Universitetsforlags projekt 100 danmarkshistorier, i hvilket han i 2017 udgav bogen Fri porno og samtidig i regi af MegaNørd udviklede quiz-app’en Dyst.Presse og kontakt – Dyst! hentet 1. juli 2019100 danmarkshistorier hentet 1. juli 2019
I 2019 udgav Søren Hein Rasmussen sammen med kollegaen Lise Hansen guidebogen Aarhusguiden (engelsk udgave The Aarhus Guide).
Udvalgt bibliografi
Kampagnen mod Atomvåben og Vietnambevægelsen 1960-1972 (med Johannes Nordentoft), Viborg: Odense Universitetsforlag 1991 Sære Alliancer. Politiske bevægelser i efterkrigstidens Danmark, Viborg: Odense Universitetsforlag 1997 Grænser forsvinder 1985 – 2000. Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 16, Viborg: Gyldendal 2004 Et land i forvandling (med Poul Villaume), Viborg: Gyldendal og Politikens Forlag 2007. . Den kolde krigs billeder, Gyldendal 2009 Fri porno, Aarhus Universitetsforlag 2017 Aarhusguiden, Turbine Forlaget 2019 The Aarhusguide, Turbine Forlaget 2019
Priser
Modtager af Videnskabsministeriets formidlingspris, 2010 Modtager af professor Sven Henningens pris for bedste historiske værk, 2008
Kilder
Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Danskere i 2000-tallet Kategori:Historikere fra Danmark Kategori:Ansatte ved Aarhus Universitet Kategori:Universitetslektorer fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark