thumb|Svedehytte En svedehytte er oftest en enkelt konstrueret grenramme i kuppelform, der overdækkes med et tætsluttende materiale (oprindeligt tit bisonskind eller sivmåtter). En mere rammende betegnelse for svedehytten er en renselses-hytte, da deltagerne renser deres sind og/eller krop i dampen af vand hældt over bålopvarmede sten lagt ind i hytten. At bygge en svedehytte og deltage i et svedebad er tit en ceremoni underlagt faste regler som f.eks. at bede bønner og synge bestemte sange. Ritualet kan kræve deltagelse af en anerkendt ceremonimester (medicinmand).

Svedehyttens udbredelse i 1800-tallet thumb|upright 0.7|Ordløs sang sunget ved bygningen af en svedehytte (mandan) I 1800-tallet brugte næsten alle nordamerikanske stammer svedehytten.Hodge, Frederick Webb: Handbook of American Indians North of Mexico. Part 2. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 30. Washington, 1910. En indendørs svedehytte var således en fast del af en jordhytte blandt hidatsaerne,Wilson, Gilbert L. (editor Bella Weitzer): The Hidatsa Earthlodge. Anthropological Papers of the Museum of Natural History. Vol. XXXIII. Part V. New York, 1934. og pawnee indianerne bragte varmebestandige sten fra hjembyen med på deres lange jagtekspeditioner for at kunne tage svedebade på prærien.Blaine, Martha Royce: Pawnee Passage, 1870-1875. Norman and London, 1990. Før coeur d’alene folket fik adgang til sejldug og tæt lærred byggede de små, holdbare svedehytter dækket med bark og yderst et lag jord.Teit, James A.: ”The Salishan Tribes of the Western Plateaus.” Forty-fifth Annual Report of the Bureau of American Ethnology. 1927-1928. Washington 1930. Pp. 23-396.

Svedehytten var så almindelig og traditionel en del af de oprindelige folks liv, at den optales i myter og fortællinger.Densmore, Frances: Mandan and Hidatsa Music. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 80. Washington, 1923. Kiowaerne fører svedehyttens oprindelse tilbage til mytologisk tid i myten om Grandmother Spider og de to half-boys, der skal gennemføre et renselses-ritual for at neutralisere den skadelige kraft fra en magisk kæmpebjørn.Boyd, Maurice (ed.): Kiowa Voices. Myths, Legends and Folktales. Vol. II. Fort Worth, 1983.

Svedehyttens brug Svedehytten tjente flere forskellige formål. Den blev brugt i rent religiøst øjemed for at åbne sindet for ædle tanker og for ikke at besudle hellige genstande ved berøringen af dem. Nogle håbede på at overvinde en krise eller at få en bøn opfyldt ved at gennemføre et svedebads-ritual. En lakota tog gerne et svedebad før starten på enhvert betydningsfuldt forehavende.Walker, James R.: Lakota Belief and Ritual. Lincoln and London. 1980.

Svedehytten kom også i brug ved behandling af visse sygdomme, og som en erstatning for eller en optakt til et almindeligt bad i floden. Nære venner og klubkammerater kunne tage et fælles svedebad for det sociale samværs skyld, og ægtepar kunne svedebade sammen.

Især mænd, men også kvinder i specielle situationer, drog fordel af svedebadets mange gavnlige virkninger og dets evne til at skabe kontakt til de højeste magter.Nabokov, Peter: ”Vision Quests of Crow Women.” Indian Notes. Vol. X, No. 3 (Summer 1974). Pp. 66-83.

Blandt enkelte stammer hændte det, at en jæger tog sine favorithunde til rådyrjagt med ind i en svedehytte.Teit, James: The Thompson Indians of British Columbia. Memoirs of the American Museum of Natural History. Vol. II. Anthroplogy. I. The Jesup North Pacific Expedition. April 1900.

Svedehytten thumb|Svedehytten bygges under arapahoernes soldans i 1902 Svedehytter var generelt lave og trange. Navahoernes svedehytter var bygget så kun en enkelt person akkurat kunne sidde på hug inde i en.Mindeleff,Cosmos: Navaho Houses. Smithsonian Institution. Seventeenth Annual Report of the Bureau of American Ethnology. 1895-’96. Part 2. Washington, 1898. Mere almindeligt var der plads til fire eller fem personer.

Fox indianerne startede bygningen af en svedehytte med fire bøjelige grene placeret i passende afstand fra hinanden i hver sit verdenshjørne. Grenene modsat hinanden blev bøjet indad og bundet sammen, så der fremkom et spinkelt og kuppelformet skelet af krydsende grenbuer. Måtter af siv dækkede svedehytten helt. I midten af hytten, der højst måtte have en diameter af ca. halvanden meter, var der en bar plet jord til den opvarmede sten.Jones, William: Ethnography of the Fox Indians. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 125. Washington, 1939. thumb|Svedehytte til flere med en "sti" fra de opvarmede sten og hen til et bisonkranie udenfor hytten Arapahoerne anvendte 16 pilegrene til svedehytten brugt i forbindelse med stammens soldans. De fem første blev placeret i en bestemt orden omkring et gravet hul i midten til de næsten glødende sten. En kort, smal ”sti” forbandt fordybningen i centrum med åbningen til svedehytten, der vendte ud mod en lille jordbunke lavet af midterhullets opgravede jord og græs. Hyttegulvet blev dækket med hellig bynke.Dorsey, George A.: The Arapaho Sun Dance: The Ceremony of the Offerings Lodge. Field Columbian Museum. Publication 75. Anthropological Series, Vol. IV. Chicago, 1903.

Crowerne brugte traditionelt 104 pilegrene til en svedehytte. I lighed med de fleste andre stammer lod de hytteindgangen vende mod øst.Nabokov, Peter: Two Leggings. The Making of a Crow Warrior. Based on a field manuscript prepared by William Wildshut for the Museum of the American Indian, Heye Foundation. Lincoln and London, 1982.

På lokaliteter uden mulighed for at finde bøjelige grene erstattede indianerne dem med korte stænger stillet op som i et kegleformet tipifundament.

Svedehytter fik lov til at stå tilbage efter brugen og langsomt forfalde.Nabokov, Peter and Lawrence Loendorf: American Indians and Yellowstone National Park. A Documentary Overview. Yellowstone National Park, 2002.

I svedehytten thumb|Svedehytte redskaber (chippewa) Inde i svedehytten afklædte folk sig, mens en eller flere hjælpere udenfor så til stenene i et bål. På en tvegren eller med to pinde bar hjælperen en næsten glødende sten hen til svedehytten, når der indefra blev spurgt efter en. Wissler, Clark: The Sun Dance of the Blackfoot Indians. Anthropoligical Papers of the American Museum of Natural History. Vol. XVI, Part III. New York, 1918. Stenene blev placeret på den bare plet jord i hytten eller i den lave fordybning.Wilson, Gilbert L.: Hidatsa Eagle Trapping. Anthropological Papers of the American Museum of Natural History. Vol. XXX, part IV. New York City, 1928.

Seks opvarmede sten kom i brug i svedehytten under blackfoot folkets soldans. I forbindelse med et barns navngivning anvendte osagerne fire sten i svedehytten; én for hver af de fire forskellig-farvede stenarter, som deres mytologiske forfædre havde opdaget, da de befolkede jorden.Dorsey, J. Owen: Osage Traditions. Smithsonian Institution. Sixth Annual Report of the Bureau of Ethnology. 1884-’85. Washington, 1888. Pp. 377-408.

Enten under eller ved afslutningen af en bøn eller en hellig sang øste en i svedehytten vand på stenene, eller disse blev sprinklet med f.eks. en kvist af en enebusk dyppet i vand.Schwartz, Warren E.: The Last Contrary. The Story of Wasley Whiteman (Black Bear). Sioux Falls, 1991. Dampen var så varm, at den brændte i halsen, når man trak vejret, og den kunne være så fortættet, at folk ikke kunne se hinanden i svedehytten. Med lange mellemrum blev skindet for åbningen løftet, så noget af dampen slap ud.Wissler, Clark: Social Organization and Ritualistic Ceremonies of the Blackfoot Indians. Anthropoligical Papers of the American Museum of Natural History. Vol. VII, Part III. New York, 1912. Deltagerne piskede måske sig selv med et bundt hellig hvid bynke, mens de svedte i hytten. Blandt flere indianere sluttede svedebadet med en dukkert i en kold flod.

Hvis nære venner tog et svedebad bare for at have en god tid sammen, sørgede de for, at dampen var mindre tæt.

Små børn kunne ikke klare varmen i en svedehytte og deltog aldrig.Hilger, Sister M. Inez: Arapaho Child Life and Its Cultural Background. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 148. Washington, 1952.

Anledninger til at bruge en svedehytte Krigere fra osage stammen byggede en svedehytte dagen efter, at de havde begivet sig ud på en krigsekspedition.La Flesche, Francis: War Ceremony and Peace Ceremony of the Osage Indians. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 101. Washington, 1939. Inden to udvalgte kiowaer søgte efter en egnet midterstolpe til stammens soldanshytte måtte de fuldføre et renselses-ritual i en svedehytte.Boyd, Maurice (ed.): Kiowa Voices. Ceremonial Dance, Ritual and Song. Vol. I. Fort Worth, 1981. En visionssøgning startede og endte ofte med et svedebad. Efter en anstrengende jagt eller andre strabadser blødgjorde choctaw indianerne deres værkende lemmer og genvandt styrken i et svedebad.Swanton, John R.: Source Material for the Social and Ceremonial Life of the Choctaw Indians. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 103. Washington, 1931. Apache spejderne med den amerikanske hær i 1883 tog svedebad efter en lang dags møje, mens soldaterne straks spiste og lagde sig til at sove.Porter, Josph C.: Paper Medicine Man. John Gregory Bourke and His American West. Norman and London, 1986. Før vigtige genstande i blackfoot stammen skiftede hænder ved salg, f.eks. malede tipier og magiske bundter, gennemførte sælger og køber et fælles svedebad. Syge lakotaer startede ofte en kur med et udrensende svedebad, da kroppen bagefter angiveligt var mere modtagelig for andre former for sygdomsbekæmpelse.Densmore, Frances: Teton Sioux Music. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 61. Washington, 1918. Hidatsaer og mandaner ude efter ørne bad om at få en god fangst, mens de svedte i en svedehytte bygget tæt ved fangstgruberne.

Referencer

Kategori:Oprindelige amerikanere i USA Kategori:Ritualer