HK Jugra () er en professionel russisk ishockeyklub fra Khanty-Mansijsk, der siden 2018 har spillet i den næstbedste russiske ishockeyliga, VHL, men som inden da, i perioden 2010-18, spillede i landets bedste liga, den Kontinentale Hockey-Liga. Klubben er internationalt kendt under navnet Jugra Khanty-Mansijsk og har hjemmebane i Jugra Arena med 5.500 tilskuerpladser.
Klubben er opkaldt efter landområdet Jugra, der var et samlende navn for landområder og folkeslag i et område øst for de nordlige Uralbjerge i det 12. - 17. århundrede, hvor regionen var befolket af folkeslagene Khanty og Mansi.
Klubben blev dannet i 2006 og fik plads i den fjerdebedste division i russisk ishockey, Anden Liga, som holdet med det samme vandt. Klubben rykkede derfor op på tredjebedste niveau, Første Liga, og fik samtidig professionel status. Året efter, i 2008, sikrede klubben sig endnu engang oprykning, denne gang til Højeste Liga, Ruslands næstbedste række, kun overgået af Superligaen. På trods af den hurtige opstigning gennem rækkerne, fik holdet igen hurtigt succes i Højeste Liga, hvor den vandt mesterskabet i den første sæson, 2008-09, med finalesejr på 3-0 i kampe over Krylja Sovjetov Moskva. Året efter gentog klubben triumfen og genvandt mesterskabet i Højeste Liga, denne gang med 3-1 i kampe i slutspilsfinalen mod Toros Neftekamsk.
Efter de to mesterskaber i Højeste Liga blev Jugra optaget i den Kontinentale Hockey-Liga (KHL), hvor klubben fik otte sæsoner. De to første sæsoner formåede Jugra at kvalificere sig til slutspillet, hvor den i begge tilfælde blev slået ud i første runde. Men derefter kom den til at tilhøre ligaens bundhold, og de sidste seks sæsoner i KHL blev uden slutspilsdeltagelse. I 2018 blev Jugra, sammen med Lada Toljatti, ekskluderet fra KHL på grund af faldende tilskueropbakning til hjemmekampene, svigtende seertal til holdets tv-kampe og manglende resultater. Begge klubber blev i stedet optaget i den næstbedste liga, VHL.
I VHL kom Jugra til gengæld til at høre til blandt topholdene og kvalificerede sig til slutspillet i alle holdets fem første sæsoner i ligaen. Den første sæson, 2018-19, endte holdet på en 7.-plads i grundspillet men tabte allerede i ottendedelsfinalen i slutspillet. Året efter, i 2019-20, var Jugra nået frem til kvartfinalerne i slutspillet, hvorefter resten af slutspillet blev aflyst på grund af COVID-19-pandemien. De tre følgende sæsoner vandt Jugra ligaens grundspil og var derfor førsteseedet i slutspillet, og i sæsonen 2020-21, lykkedes det klubben at vinde mesterskabet i VHL, og dermed Petrov-pokalen, med en finalesejr på 4-1 i kampe over Metallurg Novokuznetsk. I 2021-22 blev semifinalen dog endestationen for Jugra. Holdet tabte med 2-4 i kampe til Dinamo Sankt Petersborg. Og efterfølgende måtte den som topseedet i 2022-23-slutspillet lide den tort at tabe i første runde til HK Gornjak-UGMK.
Derefter fulgte to sæsoner, hvor Jugra igen måtte se sig slået i slutspilssemifinalen: i 2023-24 mod AKM Tula med 1-4 i kampe, og i 2024-25 mod Khimik Voskresensk. Den følgende sæson blev Jugra nr. 2 i grundspillet og spillede sig helt frem til finalen, hvor klubben fik revanche mod netop Khimik, som Jugra besejrede med 4-1 i kampe, og som dermed vandt VHL-mesterskabet for anden gang. VHL-titlen var i mellemtiden endvidere blev opgraderet til ligeledes at gælde som russisk mesterskab, så triumfen i 2026 talte endvidere som Jugras første nationale mesterskabstitel.VHL - «Югра» — чемпион России 2025-2026! (1. juni 2026)
Historie
Titler og medaljer
Nationale turneringer
Russisk mesterskab Fil:Gold medal icon.svg Guld: 2025-26.
Højeste Liga (niveau 2) Fil:Gold medal icon.svg Guld: 2008-09, 2009-10.
VHL (niveau 2) Fil:Gold medal icon.svg Guld: 2020-21, 2025-26. Fil:Bronze medal icon.svg Bronze: 2021-22. Semifinalist: 2023-24, 2024-25.
Sæsoner
Russisk mesterskab (2006-2010)
RuslandSæson Niveau DivisionPlac.KVVoUToTMålscorePoint Slutspil / kommentar Ref.2006-074Anden Liga, Ural-Vestsibirien Nord, gruppe A 2/4 12 7 - 2 - 3 70-31 16Kvalificeret til Ural-Vestsibirien Nord, finalepuljeAnden Liga, Ural-Vestsibirien Nord, finalepulje 2/4 12 7 - 0 - 5 71-39 14Kvalificeret til Ural-Vestsibirien, finalepuljeAnden Liga, Ural-Vestsibirien, finalepulje 3/4 3 1 - 0 - 2 12-14 212px Oprykning til Første Liga 2007-08 3Første Liga, zone Ural-Vestsibirien 3/16 60 51 5 - 3 11 289-136 13612px Oprykning til Højeste Liga 2008-09 2Højeste Liga, zone øst 2/10 54 34 6 - 5 9 188-106 119Fil:Gold medal icon.svg Mester (MHK Krylja Sovjetov Moskva 3-0) 2009-10 2Højeste Liga, zone øst 1/8 42 30 3 - 4 5 148-88 100Fil:Gold medal icon.svg Mester (Toros Neftekamsk 3-1)
KHL (2010-18)
KHLSæsonGrundspilSlutspilDivisionPlac.KVVoToTMålscorePoint 2010-11 Kharlamov 3/6 54 22 6 9 17 145-151 87Konferencekvartfinalist (Metallurg Magnitogorsk 2-4) 2011-12 Kharlamov 4/6 54 19 10 6 19 139-134 83Konferencekvartfinalist (Traktor Tjeljabinsk 1-4) 2012-13 Kharlamov 5/6 52 19 7 3 23 153-163 74Ikke kvalificeret 2013-14 Kharlamov 6/7 52 16 4 8 26 128-166 64Ikke kvalificeret 2014-15 Kharlamov 7/7 60 14 7 8 31 134-176 64Ikke kvalificeret 2015-16 Kharlamov 6/7 60 19 6 3 32 120-178 72Ikke kvalificeret 2016-17 Kharlamov 7/8 60 18 4 4 34 112-148 66Ikke kvalificeret 2017-18 Kharlamov 7/7 56 7 10 7 32 93-167 48Ikke kvalificeret
VHL (2018-)
VHLSæsonGrundspilSlutspilDivisionPlac.KVVoToTMålscorePoint 2018-19 Grundspil 7/29 56 28 8 3 17 173-120 75Ottendedelsfinalist (Saryarka Karaganda 0-3) 2019-20 Division D 2/8 54 27 10 5 12 153-111 79Kvartfinalist (resten af slutspil aflyst) 2020-21 Grundspil 1/26 50 35 4 6 5 162-88 84Fil:Gold medal icon.svg Mester (Metallurg Novokuznetsk 4-1) 2021-22 Grundspil 1/27 52 32 8 5 7 175-105 85Fil:Bronze medal icon.svg Semifinalist (Dinamo Sankt Petersborg 2-4) 2022-23 Grundspil 1/26 50 29 7 6 8 163-99 78Ottendedelsfinalist (Gornjak-UGMK 1-4) 2023-24 Grundspil 5/29 56 30 8 6 12 185-126 82Semifinalist (AKM Tula 1-4) 2024-25 Grundspil 6/33 64 29 8 11 16 160-124 85Semifinalist (Khimik Voskresensk 1-4) 2025-26 Grundspil 2/32 62 39 8 7 8 178-93 101Fil:Gold medal icon.svg Mester (Khimik Voskresensk 4-1)
Trænere
Sergej Vimba (2006-07) Vjatjeslav Lepikhin (2007-08) Sergej Sjepeljev (2008-13) Oleg Davydov (2013-14) Dmitrij Jusjkevitj (2014-15) Andrej Potajtjuk (2015) Pavel Jezovskikh (2015-16) Andrej Sokolov (2016) Andrej Razin (2016-17) Igor Zakharkin (2017) Anatolij Jemelin (2017-18) Aleksej Zjdakhin (2018-19) Vadim Jepantjintsjev (2019-22) Eduard Zankovets (2022-23) Vadim Jepantjintsjev (2023-24) Sergej Resjetnikov (2024) Aleksandr Pepov (2024-)
Kilder / eksterne henvisninger HK Jugra HK Jugra - Historie VHL - HK Jugra
Noter
Kategori:Ishockeyklubber i Rusland Kategori:Khanty-Mansijsk Kategori:Ishockeyklubber i VHL Kategori:Tidligere ishockeyklubber i KHL Kategori:Etableret i 2006