Claudio Oscar Marangoni (født 17. november 1954 i Rosario, Argentina) er en argentinsk tidligere fodboldspiller (midtbane og -træner). Han spillede ni kampe for Argentinas landshold.

Marangoni spillede, bortset fra et étårigt ophold i England hos Sunderland, hele sin karriere i hjemlandet, hvor han primært var tilknyttet San Lorenzo og Independiente. Hos Independiente var han med til at vinde det argentinske mesterskab i 1983, mens det blev til sejr i Copa Libertadores og Intercontinental Cup i 1984. Han spillede begge kampene i Copa Libertadores-finalesejren over Grêmio.

Marangoni spillede desuden ni kampe for det argentinske landshold, som han debuterede for i et opgør mod Chile 12. maj 1983. Han var med i den argentinske trup til Copa América i 1983.

Titler Primera División de Argentina 1983 (Metropolitano) med Independiente

Copa Libertadores 1984 med Independiente

Intercontinental Cup 1984 med Independiente

Supercopa Libertadores 1989 med Boca Juniors

Recopa Sudamericana 1990 med Boca Juniors

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Fodboldspillere fra Argentina Kategori:Fodboldtrænere fra Argentina