Australian Open-mesterskabet i herresingle 2024 var den 112. turnering om Australian Open-mesterskabet i herresingle. Turneringen var en del af Australian Open 2024 og blev spillet i Melbourne Park i Melbourne, Victoria, Australien. Hovedturneringen blev afviklet i perioden 14. - 28. januar 2024, mens kvalifikationen spilledes ugen før hovedturneringen i dagene 8. - 12. januar 2024. I forhold til tidligere udgaver af mesterskabet var hovedturneringen udvidet fra 14 til 15 dage, således af de første kampe og finalen begge blev afviklet på en søndag.Australian Open - Australian Open 2024 provisional schedule unveiled (9. november 2023)
Mesterskabet blev vundet af Jannik Sinner, som i sin første grand slam-finale besejrede Daniil Medvedev med 3-6, 3-6, 6-4, 6-4, 6-3, og som dermed vandt sin første grand slam-titel. Han blev den første italienske vinder af en Australian Open-titel i single og den første italienske grand slam-mester i herresingle, siden Adriano Panatta vandt French Open 1976.ATP Tour - Sinner rallies from two sets down to win Australian Open title (28. januar 2024) 22-årige Sinner var endvidere den yngste herresinglefinalist ved Australian Open siden Novak Djokovic i 2008.Tennis.com - Novak Djokovic says Jannik Sinner 'outplayed me completely' in Australian Open semifinal upset (26. januar 2024)
Daniil Medvedev var i sin tredje Australian Open-finale, og det var tredje gang, at han måtte forlade slutkampen i taberens rolle.
Det var første gang siden 2005, at herresinglefinalen ved Australian Open ikke havde deltagelse af Roger Federer, Rafael Nadal eller Novak Djokovic.Reuters - Sensational Sinner dethrones Djokovic to reach Australian Open final (26. januar 2024) Tættest på var den forsvarende mester, Djokovic, der tabte i semifinalen til Jannik Sinner, og som dermed tabte en kamp i Australian Open siden Australian Open-mesterskabet i herresingle 201x men han tangerede undervejs i turneringen Roger Federers rekord på 58 grand slam-kvartfinaler i herresingle.Independent - Novak Djokovic equals record with 58th grand slam quarter-final (22. januar 2024) Og da andenseedede Carlos Alcaraz tabte i kvartfinalen, blev Djokovic sikkert på at beholde førstepladsen på ATP's verdensrangliste efter turneringen.ATP Tour - Djokovic to retain World No. 1 after Australian Open (24. januar 2024)
30 af de 32 seedede spillere gik videre fra første til anden runde, hvilket var det højeste antal ved en grand slam-turnering, siden formatet med 32 seedede blev indført i 2001.ITF Media på X (16. januar 2024) Og i 20 af de 64 kampe i første runde måtte spillerne bruge alle fem sæt til at finde en vinder, hvilket var den højeste antal i den åbne æra af Australian Open.Australian Open - Five-set fever: A record-breaking opening round at AO 2024 (17. januar 2024)
Pengepræmier og ranglistepoint
Den samlede præmiesum til spillerne i herresingle androg A$ 34.226.200 (ekskl. per diem), hvilket var en stigning på 11,9 % i forhold til året før.Australian Open - Australian Open prize money hits record high with $10 million increase in 2024 (29. december 2023)
ResultatPengepræmierEkskl. per diemÆndringift. 2023ATP-pointPr. spillerTotalVinder (1) A$ 3.150.000 A$ 3.150.000 +5,9 % 2.000Finalist (1) A$ 1.725.000 A$ 1.725.000 +6,2 % 1.300Semifinalister (2) A$ 990.000 A$ 1.980.000 +7,0 % 800Kvartfinalister (4) A$ 600.000 A$ 2.400.000 +8,1 % 400Tabere i 4. runde (8) A$ 375.000 A$ 3.000.000 +10,9 % 200Tabere i 3. runde (16) A$ 255.000 A$ 4.080.000 +11,9 % 100Tabere i 2. runde (32) A$ 180.000 A$ 5.760.000 +13,3 % 50Tabere i 1. runde (64) A$ 120.000 A$ 7.680.000 +12,9 % 10Vindere af 3. kval.runde (16) - - - 30Tabere i 3. kval.runde (16) A$ 65.000 A$ 1.040.000 +17,9 % 16Tabere i 2. kval.runde (32) A$ 44.100 A$ 1.411.200 +20,6 % 8Tabere i 1. kval.runde (64) A$ 31.250 A$ 2.000.000 +20,2 % 0Samlet præmiesum - A$ 34.226.200 +11,9 % -
Hovedturnering
Deltagere
Hovedturneringen havde deltagelse af 128 spillere, der var fordelt på: 101 direkte kvalificerede spillere i form af deres ranglisteplacering seks uger før hovedturneringens start. 8 spillere, der har modtaget et wildcard. 16 spillere, der havde kvalificeret sig til hovedturneringen fra fra kvalifikationsturneringen. 3 lucky losere fra kvalifikationen.
Seedede spillere
De 32 bedst placerede af deltagerne på ATP's verdensrangliste en uge før hovedturneringens start blev seedet:
SeedningRang.ATP's verdensrangliste pr. 8. januar 2024. Spiller Resultat 1 1 Novak DjokovicSemifinalist 2 2 Carlos AlcarazKvartfinalist 3 3 Daniil MedvedevFinalist 4 4 Jannik SinnerMester 5 5 Andrej RubljovKvartfinalist 6 6 Alexander ZverevSemifinalist 7 7 Stefanos TsitsipasFjerde runde 8 8 Holger RuneAnden runde 9 9 Hubert HurkaczKvartfinalist 10 10 Alex de MinaurFjerde runde 11 11 Casper RuudTredje runde 12 12 Taylor FritzKvartfinalist 13 13 Grigor DimitrovTredje runde 14 14 Tommy PaulTredje runde 15 15 Karen KhatjanovFjerde runde 16 16 Ben SheltonTredje runde 17 17 Frances TiafoeAnden runde 18 18 Nicolás JarryFørste runde 19 19 Cameron NorrieFjerde runde 20 20 Adrian MannarinoFjerde runde 21 21 Ugo HumbertTredje runde 22 22 Francisco CerúndoloAnden runde 23 23 Alejandro Davidovich FokinaAnden runde 24 24 Jan-Lennard StruffAnden runde 25 25 Lorenzo MusettiAnden runde 26 26 Sebastián BáezTredje runde 27 27 Félix Auger-AliassimeTredje runde 28 28 Tallon GriekspoorTredje runde 29 29 Sebastian KordaTredje runde 30 30 Tomás Martín EtcheverryTredje runde 31 31 Aleksandr BublikFørste runde 32 32 Jiří LehečkaAnden runde
Ingen spillere blandt de 32 bedste på ATP's verdensrangliste meldte afbud til mesterskabet. Det mest bemærkelsesværdige afbud blandt de øvrige kvalificerede spillere kom fra den tidligere mester fra 2009 og 2022, Rafael Nadal, der efter næsten et års skadespause et par uger tidligere havde gjort comeback ved Brisbane International 2024, hvor han imidlertid pådrog sig en ny skade.Australian Open - Rafael Nadal withdraws from Australian Open 2024 (7. januar 2024)
Wildcards
Otte spillere modtog et wildcard til hovedturneringen. Seks af dem blev udpeget af turneringsarrangøren, Tennis Australia, mens de to sidste wildcard-spillere blev udpeget af Fédération Française de Tennis (FFT) hhv. United States Tennis Association (USTA) som en del af en aftale mellem de tre grand slam-turneringer Australian Open, Roland-Garros og US Open om at råde over et wildcard i hinandens grand slam-turneringer i single.
Arrangørernes tre første wildcard gik til de tre australske talenter James Duckworth, Marc Polmans og Adam Walton med den begrundselse, at deres resultater i 2023-sæsonen havde været fremragende. Duckworth havde haft en glimrende afslutning på den foregående sæson med sejre i to Challenger-turneringer i Shenzhen og Playford samt en finaleplads i Drummondville. 26-årige Polmans var gået glip af det meste af 2022-sæsonen på grund af skader, men i 2023 gik han fra en placering uden for top 300 på ATP's verdensrangliste til nr. 150, og nåede bl.a. finalen i to Challenger-turneringer sidst på sæsonen. 24-årige Walton havde spillet college-tennis for University of Tennessee indtil 2022, hvorefter han det første år af sin professionelle karriere avancerede næsten 300 pladser på verdensranglisten, hvor hans rangering toppede som nr. 174 i oktober 2023, og han vandt 55 kampe i sin første hele professionelle sæson i 2023, hvor højdepunkterne var en Challenger-titel i Cary, North Carolina, og to Future-titler på ITF Men's World Tennis Tour.Australian Open - Caroline Wozniacki and six Aussies awarded first AO 2024 wildcards (6. december 2023)
Tennis Australia uddelte sit fjerde og femte wildcard til Jason Kubler og James McCabe. Kubler var forsvarende mester i herredouble, rangeret som nr. 102 i verden i single, og havde nået ottendedelsfinalen i Brisbane International 2024, hvor han tabte til Rafael Nadal efter at have besejret Aslan Karatsev i første runde. 20-årige McCabe havde spillet sig 100 pladser op på ATP's verdensrangliste i 2023, og pladsen i hovedturneringen blev hans grand slam-debut. Arrangørernes sidste wildcard var reserveret til en en spiller fra Asien/Stillehavsområdet, og her faldt valget på den 18-årige kineser Shang Juncheng, der som 17-årig blev den yngste spiller i hovedturneringen ved Australian Open 2023 efter tre vundne kampe i kvalifikationen, og hans efterfølgende sejr i første runde over Oscar Otte gjorde ham til den første kinesiske spiller, der vandt en hovedrundekampe ved Australian Open-mesterskabet i herresingle i den åbne æra (dvs. siden 1969). De to sidste wildcard-spillere blev udpeget af FFT, der valgte 21-årige Arthur Cazaux, og af USTA, hvis plads gik til Patrick Kypson.Australian Open - Saville, Kubler, McCabe among latest AO wildcards (5. januar 2024)
Rang. Spiller Udpeget af Resultat 96 James DuckworthTennis AustraliaFørste runde 108 Arthur CazauxFédération Française de TennisFjerde runde 112 Jason KublerTennis AustraliaFørste runde 142 Shang JunchengTennis Australia (Asien/Stillehav)Tredje runde 156 Marc PolmansTennis AustraliaFørste runde 176 Adam WaltonTennis AustraliaFørste runde 186 Patrick KypsonUnited States Tennis AssociationFørste runde 278 James McCabeTennis AustraliaFørste runde
Kvalifikanter
16 spillere kvalificerede sig fra kvalifikationen til hovedturneringen.
Rang. Spiller Resultat 102 Flavio CobolliTredje runde 103 Aleksandar KovacevicAnden runde 107 David GoffinFørste runde 132 Vít KopřivaFørste runde 134 Giulio ZeppieriAnden runde 139 Sumit NagalAnden runde 144 Jakub MenšíkAnden runde 145 Térence AtmaneFørste runde 148 Jesper de JongAnden runde 149 Lloyd HarrisFørste runde 164 Lukáš KleinAnden runde 178 Dino PrižmićFørste runde 179 Hugo GrenierAnden runde 214 Máté ValkuszFørste runde 257 Dane SweeneyFørste runde 341 Omar JasikaFørste runde
Lucky losere
Tre spiller gik videre fra kvalifikationen som lucky losere for at udfylde de pladser i hovedturneringen, der blev ledige som følge af afbud fra følgende direkte kvalificerede spillere: Aslan Karatsev, Borna Gojo og Matteo Berrettini.
Rang. Spiller Resultat 99 Hugo GastonAnden runde 130 Zizou BergsFørste runde 138 Shintaro MochizukiFørste runde
Resultater
Ottendedelsfinaler, kvartfinaler, semifinaler og finale
Første, anden og tredje runde
Kvalifikation
I kvalifikationsturneringen spillede 128 spillere om 16 ledige pladser i hovedturneringen. Heraf havde 9 spillere har modtaget et wildcard (WC).
Kampene blev spillet i perioden 8. - 12. januar 2024 i Melbourne Park, og følgende 16 spillere kvalificerede sig til hovedturneringen.
Kvalifikanter Dino Prižmić Flavio Cobolli Hugo Grenier Lloyd Harris Jesper de Jong Vít Kopřiva Aleksandar Kovacevic David Goffin Jakub Menšík Omar Jasika Lukáš Klein Giulio Zeppieri Dane Sweeney Sumit Nagal Térence Atmane Máté Valkusz
Følgende spillere gik videre til hovedturneringen som lucky losere.
Lucky losere Shintaro Mochizuki Hugo Gaston Zizou Bergs
Resultater
Se også Australian Open-mesterskabet i damesingle 2024 Australian Open-mesterskabet i herredouble 2024 Australian Open-mesterskabet i damedouble 2024 Australian Open-mesterskabet i mixed double 2024
Eksterne henvisninger Australian Open Noter
Kategori:Australian Open 2024 2024 Kategori:ATP Tour 2024